Udtalelse
Ni norske kommuner og fem amtsråd har besluttet ikke at handle med israelske varer og tjenester fra besatte områder.
By- og amtsrådene har vedtaget, at de ikke ønsker at bidrage til at overtræde international lov ved at købe varer og tjenester fra lande eller virksomheder, der overtræder international lov.
Namsos’ kommunalbestyrelse traf beslutningen den 11. februar, og Sandefjord kommunestyre fulgte efter den 18. februar.
Der er nu i alt ni kommuner, der har truffet sådanne beslutninger. Det er Trondheim, Tromsø, Lillehammer, Vaksdal, Hamar, Oslo, Rælingen, Namsos og Sandefjord og fem amtsråd – Nordland, Trøndelag, Vestfold og Telemark, Innlandet og Viken.
Rammer Israel
Israel er ikke nævnt specifikt, men det er et klart sigte med beslutningerne, at de især rammer Israels mulighed for at afsætte varer fra illegale bosættelser på besat palæstinensisk jord i udenlandske butikker og i kommunernes og amternes indkøbsordninger, skriver den norske Palestinakomité til Arbejderen.
Den norske regering svigter det palæstinensiske folk. Derfor må amter og kommuner tage ansvar.
Balder Alvær Olafsen, medlem af amtsrådet i Viken
Viken Fylkesting, der svarer til en dansk region, besluttede for eksempel den 17. februar, at amtskommunen ikke må købe varer eller tjenester, der produceres i nogen som helst besatte områder i strid med folkeretten. Relevante leverandører skal oplyse, at de opfylder disse krav.
Balder Alvær Olafsen, valgt for partiet SV til fylkestinget i Viken, stemte for.
– Hver dag der går, smides flere palæstinensiske familier ud af deres hjem, og der bygges flere og flere ulovlige bosættelser. Denne politik forværrer alt. For hver dag der går, bliver en permanent og fredelig løsning vanskeligere. Så længe vi tillader Israel at tjene penge på at overtræde international lov og ulovlige bosættelser, vil denne politik fortsætte, siger han til Arbejderen.
Sosialistisk Venstreparti (SV) er søsterparti til det danske SF.
Konkret stemte et flertal i Vikens Fylkesting for følgende ordlyd: “Viken fylkeskommune skal ikke købe varer eller tjenester, som er produceret i/på områder besat i strid med folkeretten. Aktuelle leverandører skal redegøre for, at de tilfredsstiller disse krav”.
Balder Alvær Olafsen tilføjer, at Vestbredden alene mister 3,4 milliarder dollars om året på grund af bosættelserne. Dette skyldes, at lande, kommuner og enkeltpersoner er villige til at købe produkter fra besatte områder, siger han.
Også Olso Kommune har vedtaget at undersøge, hvordan man kan undgå varer fra besatte områder. Bystyret er sammensat af socialdemokraterne i AP, SV og Miljøpartiet De Grønne.
Og partierne har i deres fælles politiske platform vedtaget at “udrede handlerummet som findes i anskaffelseslovgivningen for ikke at komme til at købe varer og tjenester, som er produceret af selskaber, der opererer med tilladelse fra besættelsesmagten, på besat område i strid med folkeretten”.
- Der bor der mellem 650.000 og 800.000 bosættere i mindst 255 ulovlige bosættelser i besatte områder, inklusive i det besatte Østjerusalem.
- Bosættere kontrollerer 86 procent af de besatte områder.
- De fleste bosættelser ligger på Vestbreddens område C med 540.000 bosættere, fordelt på 150 bosættelser og 100 “forposter” (skurbyer).
- Der er mindst 190.423 illegale bosættere i Østjerusalem.
- Israels regering har finansieret og bistået med oprettelse af flere bosætterenklaver i hjertet af palæstinensiske kvarterer i Østjerusalem.
- Der er mindst 18.000 illegale israelske bosættere i Golanhøjderne, som Israel erobrede fra Syrien i 1967.
- Der er siden 1967 oprettet 100 forposter på Vestbredden med bosættere, som ikke har fået officiel israelsk byggetilladelse, men militæret og myndighederne samarbejder med dem.
- Alle Israels bosættelser og forposter er erklæret ulovlige ifølge resolution 446 fra FN’s Sikkerhedsråd fra 1979.
- Der bor omkring fire millioner palæstinensere i de af Israel besatte områder, Vestbredden, Gaza, Golanhøjderne og Østjerusalem.
Kilde: B’Tselem,Globalis.dk,FN,Palestinian Rights Committe (FN)
Etisk og moralsk ansvar
Sunniva Holmås Eidsvoll, byrådsmedlem i Oslo for SV, mener, at det er ligetil for kommuner at sige fra.
– En by som Oslo tager mange beslutninger, der har konsekvenser langt ud over vores bygrænser og Norges nationale grænser. Vi har et etisk og moralsk ansvar for at sikre, at disse beslutninger er så konsistente som muligt med vores kerneværdier. At bruge vores købekraft som et bidrag til fred er både en mulighed og en pligt, siger hun til Arbejderen.
Hun tilføjer, at det er vigtigt, at Oslo forbliver “en fredens by”, der normalt er værtsby, når Nobels fredspris bliver uddelt.
– Derfor har vi besluttet at undersøge muligheden for ikke at handle med varer og tjenester produceret på besat område i strid med international lov. Det mest kendte eksempel på dette problem er varer og tjenester, der produceres i de besatte palæstinensiske territorier, siger Sunniva Holmås Eidsvoll.
Må godt for regeringen
Organisationen Med Israel for Fred (MIFF) har klaget over, at de norske kommuner og fylker har vedtaget eller undersøger boykot af varer og tjenester fra israelske bosættelser. MIFF har skrevet breve til blandt andet Oslo Kommunes byråd og fylkestinget i Viken, at en boykot vil være et brud på både norsk og europæisk lov om offentlige anskaffelser.
Allerede da Trondheim byråd var først ude med en vedtagelse i november 2016, slog MIFF fast, at vedtagelsen var ulovlig og diskriminerende.
Men Sunniva Holmås Eidsvoll afviser fuldstændigt argumenterne.
– Ligesom det kun er naturligt for en by at tage ansvar for det globale miljø ved at reducere udledning af drivhusgasser og plastforurening, er det kun naturligt for en by at stå op for menneskerettighederne og international lov, siger hun.
Det norske udenrigsministerium indrømmede allerede i 2018, at kommuner og fylkeskommuner har ret til at fravælge varer fra besat område.
I en skrivelse skriver udenrigsministeriet, at “kommunal anskaffelsesboykot rettet mod varer og tjenester, produceret i bosættelser på besat område, ikke strider imod Norges internationale forpligtelser på handelsrettens område”.
Regeringen gentog sin holdning, da statssekretær Audun Halvorsen fra partiet Høyre på vegne af udenrigsministeriet skrev et brev til fylkesformanden i Troms. Han skrev, at “kommunal indkøbsboykot rettet mod varer og tjenester produceret i bosættelser på besat område ikke strider mod Norges internationale forpligtelser inden for handelsret”, citerer avisen Vårt Land.
At bruge vores købekraft som et bidrag til fred er både en mulighed og en pligt.
Sunniva Holmås Eidsvoll, byrådsmedlem i Oslo
Brevet fra udenrigsministeriet i 2018 understreger dog, at “regeringen alligevel ikke mener, at sådanne vedtagelser er tjenlige og noget, vi tilråder”.
Regeringen mener ikke, at boykot er vejen frem i udenrigspolitik.
Sunniva Holmås Eidsvoll er glad for udenrigsministeriets grønne lys til boykot, selv om de fraråder det.
– Vi er uenige i, at fravalg ikke er nyttigt. Vi står op for menneskerettighederne og glæder os ved, at vor politik inspirerer og skaber debat langt udenfor landegrænserne. Det er vort lille bidrag til fred i en tid, hvor den norske højrestyrede regering stiller sig fuldstændig på sidelinjen.
“Vi må gå selv”
Balder Alvær Olafsen kritiserer skarpt den norske regerings politik overfor Israel.
– Den norske regering svigter det palæstinensiske folk. Det er skammeligt. Derfor må fylker og kommuner tage ansvar, siger han.
Han tilføjer, at en boykot i større dele af verden mod israelske bosættervarer vil betyde, at der “ikke længere vil være økonomi i bosættelserne”.
Berit Aaker, medlem af Palestinakomiteens BDS-udvalg er tilfreds med beslutningerne i kommuner og fylker.
Foto. Tom Kristensen/Flikr/CC.2.0
– Beslutningerne i kommuner og fylkeskommuner er truffet på baggrund af et bredt samarbejde mellem politikere, fagbevægelsen, solidaritetsorganisationer og ungdomsorganisationer, siger hun til Arbejderen.
Hun mener, at folkeretten er krystalklar. I en række FN-resolutioner og senest i resolution 2334 fra 2016 står der, at etableringen af israelske bosættelser på palæstinensisk område, besat af Israel siden 1967 – inklusive Østjerusalem – er juridisk ugyldig og udgør en åbenbar overtrædelse af folkeretten.
- FN’s Generalforsamling vedtog resolution 194 om Palæstina den 11. december 1948, at “flygtninge, der ønsker at vende tilbage til deres hjem og leve i fred med deres naboer, bør tillades at gøre dette snarest muligt”.
- FN’s Sikkerhedsråds resolution 242 fra 22. november 1967 kræver: “Tilbagetrækning af Israels væbnede styrker fra områder, der blev besat under den seneste konflikt.”
- 22. oktober 1973 vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 338 om at “stoppe krigshandlingerne (oktoberkrigen mod arabiske lande) og gennemføre resolution 242”.
- Israels bosættelser er erklæret ulovlige ifølge resolution 446 fra FN’s Sikkerhedsråd fra 1979.
– EU og den norske regering har også gentagne gange kritiseret bosættelsesaktiviteten og opfordret de israelske myndigheder til at stoppe al aktivitet, lyder det fra Berit Aaker.
Hun mener, at afstå fra israelske varer og tjenester handler om at respektere international lov, tage socialt ansvar og handle etisk.
Hvad gør danskerne?
Balder Alvær Olafsen har en appel til Danmark.
– Vi sætter handling bag ordene. Vi håber, at folkevalgte i Danmark kan blive inspireret! At gennemføre et forbud mod handel med bosættelser er hverken radikalt eller dramatisk. Det er kun en introduktion til international lov.
Ifølge Arbejderens oplysninger fravælger ingen danske kommuner eller regioner varer eller tjenester fra besatte områder.
Det overrasker Berit Aaker fra den norske Palestinakomites BDS-udvalg.
– Det er meget overraskende og uforståeligt, for det betyder, at danske politikere åbenlyst bidrager til folkeretsbrud og belønner besættelsesmagten.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
