10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 3 °C

USA: Israelske bosættelser på Vestbredden er lovlige

I strid med folkeretten

USA: Israelske bosættelser på Vestbredden er lovlige

USA anerkender Israels ret til at bygge bosættelser på palæstinensisk område. Det er ikke i modstrid med international lov, hævder USA's udenrigsminister, selv om en resolution fra FN's Sikkerhedsråd tidligere har fordømt byggeriet.

USA's udenrigsminister Mike Pompeo anerkender israelske bosættelser 10 dage efter at have besøgt holocaust-overleveren Assia Gorban i Berlin i den nye synagoge i Berlin.
FOTO: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

USA's udenrigsminister Mike Pompeo udtalte den 18. november, at efter en grundig "juridisk gennemgang i udenrigsministeriet, er det besluttet, at israelske bosættelser på den besatte palæstinensiske Vestbred fremover vil blive betragtet som "i overensstemmelse med international lov".

USA's skridt er i modstrid med international lov. Washington kan ikke annullere FN-resolutioner om international lov.
Nabil Abu Rudeinah, palæstinenser

Udtalelsen kommer i rækken af Trump-regeringens initiativer i de seneste to år til støtte for Israel, skriver magasinet The Economist.

Først anerkendte USA Israels ret til Jerusalem ved at flytte sin ambassade dertil. Senere anerkendte USA Israels ret til overherredømme over de syriske Golanhøjder.

I modstrid med FN-resolution

Det seneste skridt med at anerkende Israels bosættelser sker i øvrigt strid med resolution 446 fra FN's Sikkerhedsråd, der blev vedtaget i 1979 og underskrevet af USA, mener den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas' talsmand Nabil Abu Rudeinah.

Resolutionen lyder:

"Israels politik og praksis med at etablere bosættelser i de palæstinensiske og andre arabiske områder besat siden 1967 har ingen juridisk gyldighed, og de udgør en alvorlig hindring for at opnå en omfattende, retfærdig og varig fred i Mellemøsten."

I resolutionen hedder det videre, at bosættelserne "må anses" at være i strid med den fjerde Genève-konvention, der handler om, at en besættelsesmagt ikke må deportere eller overføre dele af sin egen civile befolkning til det område, den besætter. 

>> LÆS OGSÅ: Israels kommunister: Netanyahu må væk!

Israel begyndte at oprette bosættelserne efter at have erobret arabisk territorium under Seksdageskrigen i 1967.

"Ikke udenlandske kolonialister"

Israels fungerende premierminister, den ultrakonservative Benjamin Netanyahu roser imidlertid Mike Pompeos aktuelle udtalelser.

– Trump-administrationen afviser klart den falske påstand om, at israelske bosættelser i Judea og Samaria i sagens natur er ulovlige i henhold til international lov. Det jødiske folk er ikke udenlandske kolonialister i Judea og Samaria. Faktisk kaldes vi jøder, fordi vi er Judæas folk, siger han ifølge det israelske dagblad Jerusalem Post.

Mike Pompeo siger ifølge TV-stationen CNN, at anerkendelsen af bosættelserne er foranlediget af, at Obama-administrationen undlod at nedlægge veto mod FN's Sikkerhedsråds resolution 2334 i december 2016, som derfor blev vedtaget.

Denne resolution slår fast, at bosættelserne udgør en "åbenlys krænkelse" af folkeretten og "ikke har juridisk gyldighed".

Ifølge USA's ambassadør i Israel, David Friedman, betyder den nye politik om at anerkende bosættelserne, at præsident Donald Trumps fredsplan vil få et boost.

– Faktisk kan Pompeos udsagn den 18. november fremme freden mellem Israel og palæstinenserne. Det vil bringe klarhed i den israelsk-palæstinensiske konflikt, siger han.

Imod folkeretten

Men det afviser Nabil Abu Rudeinah, talsmand for den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas.

– USA's skridt er i modstrid med international lov. Washington kan ikke annullere FN-resolutioner om international lov og har ingen ret til at gøre ulovlige israelske bosættelser lovlige, siger han ifølge TV-stationen Al Jazeera.

>> LÆS OGSÅ: USA vil droppe et selvstændigt Palæstina

Hanan Ashrawi, palæstinensisk chefforhandler og medlem af den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO's øverste ledelse, skriver på Twitter, at Pompeos erklæring er "endnu et slag mod international lov, retfærdighed og fred".

Hun henviser i øvrigt til FN's andre resolutioner.

  • FN's Generalforsamling vedtog resolution 194 den 11. december 1948 om Palæstina, at "flygtninge, der ønsker at vende tilbage til deres hjem og leve i fred med deres naboer, bør tillades at gøre det snarest muligt".
  • FN's Sikkerhedsråd resolution 242 fra 22. november 1967 kræver "Tilbagetrækning af Israels væbnede styrker fra områder, der blev besat under den seneste konflikt."

Øget Israel-støtte

I 2017 anerkendte USA's regering Jerusalem som Israels hovedstad, og i 2018 åbnede USA formelt en ambassade i byen. USA's politik havde tidligere været, at Jerusalems status skulle besluttes af parterne i konflikten.

I 2018 annoncerede USA også, at de nedskar sine bidrag til FN's flygtningehjælp til palæstinenserne, UNRWA. I marts i år anerkendte Trump Israels 1981-annektering af de besatte syriske Golanhøjder.

USA støtter Israel-plan

Den canadiske redaktør af netstedet globalresearch.ca, økonomen Michel Chossudovsky er ikke overrasket over de seneste meldinger fra Washington om at anerkende israelske bosættelser.

"Trumps "Århundredets Plan for Mellemøsten" støtter projektet om et Storisrael, som helt udelukker palæstinensernes ret til at vende tilbage, men i stedet vil gøre dem til borgere i Libanon, Jordan, Syrien, Irak og andre steder", skriver han.

>> LÆS OGSÅ: USA's plan for Det Nye Palæstina

Michel Chossudovsky tilføjer, at den israelske plan om et Storisrael ikke er et strengt zionistisk projekt for Mellemøsten, men en integreret del af USA's udenrigspolitik.

"Dens strategiske mål er at udvide det amerikanske hegemoni samt sprænge og balkanisere Mellemøsten", slutter han.

Hvad er Storisrael?

Storisrael-projektet består i at svække og til sidst ødelægge de arabiske nabolande ved hjælp af USA og Saudi-Arabien.

For 100 år siden skitserede Verdens Zionistorganisation en plan for en jødisk stat, der omfattede store dele af Mellemøsten. Det strakte sig fra det historiske Palæstina, Sydlibanon op til Sidon- og Litani-floden, til Syriens Golanhøjder, Hauransletten i det sydlige Syrien og det nordlige Jordan. 

>> LÆS OGSÅ: '"USA vil af med det palæstinensiske problem"

Endelig skulle den jødiske stat tage kontrol over Aqababugten, som både Israel, Jordan, Egypten og Saudi-Arabien i dag har kyster ved.

Nogle zionister ville have mere. De ønsker, at et Storisrael strækker sig fra Nilen i Egypten til Eufratfloden – et område, der dækker hele Palæstina, Libanon, det vestlige Syrien og det sydlige Tyrkiet.

Ifølge grundlæggeren af zionismen Theodore Herzl, der i dag er en af staten Israels nationalhelte, strækker den jødiske stat sig netop fra Egypten til Eufrat i Irak. I den femte Mosebog formuleres samme krav. Femte Mosebog er den femte bog i Bibelen og indeholder blandt andet "den jødiske trosbekendelse", Shema.

"Bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres Naboer i Arabalavningen, paa Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den store Flod, Eufratfloden", står der.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. nov. 2019 - 12:01   26. nov. 2019 - 10:47

Israel

ah@arbejderen.dk
Bosættere
  • Der bor mindst  550.000 israelere i 255 ulovlige bosættelser i de besatte områder.
  • Der er siden 1967 oprettet 100 forposter med bosættere, som ikke har fået officiel byggetilladelse, men militæret og myndighederne samarbejder med dem.
  • Regeringen har finansieret og bistået i etableringen af flere bosætterenklaver i hjertet af palæstinensiske kvarterer i Østjerusalem.
  • Der er mindst 350.000 illegale bosættere på Vestbredden.
  • Der er mindst 190.423 illegale bosættere i Østjerusalem.
  • Der er mindst 18.000 illegale israelske bosættere på Golanhøjderne, som Israel erobrede fra Syrien i 1967.
  • Bosættere kontrollerer effektivt 86 procent af de besatte områder.
  • 16 bosættelser i Gazastriben og fire på den nordlige Vestbred blev fjernet i 2005 som led i en tilbagetrækningsplan.
  • Der bor omkring fire millioner palæstinensere i de af Israel besatte områder, Vestbredden, Gaza, Golanhøjderne og Østjerusalem.

Kilde: B'Tselem, Komiteen til Forsvar af Palæstinensisk Jord, Reuters

Tidslinje: Palæstina besat
  • 2013: Fredsforhandlinger mellem Israel og den palæstinensiske selvstyremyndighed starter juli-august. Mægler, John Kerry, USA's udenrigsminister.
  • 2011-2012: Dødvande i fredsforhandlingerne.
  • 2010: Israel nægter at forlænge et 10-måneders stop for bosættelser. Palæstinenserne afviser derfor at forhandle fred.
  • 2002: Køreplanen for Fred, foreslået af kvartetten bestående af USA, EU, Rusland og FN. Støtte til en uafhængig palæstinensisk stat, side om side med Israel, til gengæld for palæstinensiske demokratiske reformer samt at afstå fra at bruge terror.
  • 2001-03: Israels kampvogne lægger Arafats og selvstyrets hovedkvarter i Ramallah i ruiner.
  • 2000: Anden Intifada starter blandt palæstinenserne. Camp-David-forhandlingerne bryder sammen på spørgsmålet om det besatte Østjerusalem, som palæstinenserne ønsker som hovedstad. Israel og USA lægger ansvaret for sammenbruddet på palæstinenserne.
  • 1998: Wye River-aftalen. USA, Israel og palæstinenserne beslutter en israelsk tilbagetrækning fra 13 procent af Vestbredden, men Israel aflyser hurtigt tilbagetrækningen kort efter.
  • 1996: Benyamin Netanyahu bliver premierminister. Oslo-processen lægges på is.
  • 1995: Oslo II-aftalerne fastlægger anden fase i etableringen af den palæstinensiske selvstyre. Opdeling af Vestbredden i område A, B og C.
  • 1994: Med USA's udenrigsminister Warren Christopher som mægler accepterer begge parter en udstrakt demilitarisering Golanhøjderne og udstationeringen af internationale observatører hér. Fredsaftale mellem Jordan og Israel, der normaliserer forholdet mellem de to lande og løses territoriale stridigheder.
  • 1993: Oslo-aftalerne. Yassir Arafat anerkender på vegne af PLO Israels ret til at eksistere. løbet af fem år skal der oprettes et palæstinensisk selvstyre på Vestbredden og i Gaza, herefter skal Israel ud af de besatte områder ifølge FN-resolutioner 242 og 338. Israel får ret til at kontrollere palæstinensernes handel med omverdenen.
  • 1991: Fredsforhandlinger i Madrid arrangeret af den spanske regering og sponsoreret af USA og Sovjetunionen skaber grundlaget for fredsprocessen.
  • 1987: Første Intifada. Mellem 1987 og 1993 øger Israel antallet af bosættere med 136 procent.
  • 1979: Fredsaftale Israel-Egypten.
  • 1978: Under Camp David-aftalerne presser USA Egypten til at anerkende Israel. Stærke protester i den arabiske verden og blandt palæstinenserne. Aftalen betyder også fredsløsning mellem Egypten og Israel og israelsk tilbagelevering af Sinaiørkenen.
  • 1974: PLO erklærer, at de vil befri palæstinensisk territorium og oprette en uafhængig national myndighed i alle dele af det palæstinensiske territorium.
  • 1973: Fredsforhandlinger i Geneve arrangeret af USA og Sovjet. PLO må ikke deltage.
  • 1970: USA's Rogers-plan om at løse blandt andet Israel-Egypten-problemer og det palæstinensiske flygtningespørgsmål. Israel afviser aftalen.
  • 1969: Yassir Arafat bliver leder af PLO (Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation).
  • 1967: Israel erobrer Sinai fra Egypten, resten af Palæstina og Syriens Golanhøjder.
  • 1949: Israel erobrer 78 procent af Palæstina. 700.000-800.000 palæstinensere bliver etnisk udrenset.
  • 1948: Israel oprettes.
  • 1947: FN vedtager at dele Palæstina.
  • 1922: Første folketælling i Palæstina: 757.182 indbyggere, heraf 11 procent jøder.

Kilder: Leksikon.org, BBC, CNN

Israel
  • Zionistisk stat.
  • Hovedstad: Tel Aviv.
  • Befolkning: 8,2 millioner.
  • I 1922 viste den første folketælling i Palæstina, at der var 757.182 indbyggere, heraf 11 procent jøder.
  • Israel blev oprettet i 1948.
  • De fleste palæstinensere måtte flygte efter 1948 på grund af trusler og terrorangreb fra zionistiske jødiske grupper. 
  • Et mindretal på 156.000 – eller 18 procent – forblev inden for den nydannede israelske stats rammer. I dag er antallet vokset til 1,1 millioner.
  • Israel består af 81 procent jøder og 19 procent arabere og andre grupper.
  • De 19 procent udgøres af 14 procent muslimer, kristne 2,7 procent, og den muslimske "sekt" druserne udgør 1,7 procent.
  • Israel adskiller ikke på grund af racer, men mellem religioner. Kun jøder kan aftjene værnepligt og købe jord.
  • Alle voksne borgere har stemmeret. Palæstinensere i de af Israel besatte områder har ikke israelsk stemmeret.
  • Siden 1976 har USA givet 234 milliarder dollars i militær bistand til Israel.

Kilder: Verdenbanken, PLO, CNN og BBC

>> Hvad er zionisme?