Over 43.000 unge uden job og uddannelse
I 2025 var 43.400 unge uden job og uddannelse.
Dermed missede politikerne deres eget mål om, at højest 38.500 unge mellem 15 og 24 år måtte være uden job og uddannelse.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
I 2017 indgik den daværende VLAK-regering ellers en aftale med opbakning fra et bredt flertal af Folketinget om, at andelen af unge, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, skulle være halveret i 2030.
Samtidig satte politikerne et delmål for 2025 om en reduktion på 20 procent. Det er det mål, der nu er blevet misset med næsten 5.000 personer.
– Over 43.000 unge er hverken i job eller uddannelse. Det er langt fra den politiske målsætning om at reducere andelen med 20 procent i forhold til niveauet i 2016, siger chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Troels Lund Jensen.
Flere helt unge er uden job og uddannelse Det er særligt blandt de helt unge, at mange står uden job og uddannelse. Blandt de 17- og 18-årige er der i dag en større andel, der står uden job og uddannelse end i 2016, hvor den politiske målsætning om en halvering blev formuleret.
Omvendt er der sket et fald blandt de 19-24-årige.
– Mange unge forlader folkeskolen uden de faglige forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. Hver niende elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik, siger Troels Lund Jensen.
– Det er godt, at folkeskolen i det nye regeringsgrundlag kan se frem til en pæn investering. Der er behov for at styrke folkeskolens almenområde, så der er bedre overskud til at løfte de fagligt svageste elever, siger Troels Lund Jensen.
– Det batter bare ikke i forhold til 2030-målet. Der er nødt til at komme flere politiske initiativer på bordet, der hjælper de unge, som står uden job og uddannelse. Folketinget har vedtaget, at unge der ikke består folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse, eller som falder fra et uddannelsestilbud i året efter 9. klasse, får retskrav på optagelse på den forberedende grunduddannelse (fgu). Men det træder først i kraft i 2030. Det er oplagt at fremrykke retskravet, så flere unge kan få glæde af fgu, som vi ved har en god effekt for de unge, siger Troels Lund Jensen.
Det kræver politisk handlekraft, hvis målet om at halvere antallet af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder
Indlagte i psykiatrien bliver – stadig – i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser.
Det viser ny undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Normalt forbindes såkaldte prikkerunder med fyringer af ansatte. Men i psykiatrien dækker begrebet over noget helt andet. Her er det nemlig patienterne, der bliver prikket ud som dem, der bliver sendt hjem – også selvom de ikke er raske nok til at blive udskrevet, fortæller medlemmer af FOA, som arbejder i psykiatrien, i undersøgelsen.
– Konsekvenserne kan være meget alvorlige. Når borgeren ikke er klar til at komme hjem, risikerer vedkommende bare at blive genindlagt senere. For hver genindlæggelse bliver tilstanden ofte dårligere. Det kan føre til kaos, isolation, medicinmisbrug og selvskade, siger social- og sundhedssektorformand i FOA, Tanja Nielsen.
Fire ud af ti ansatte i behandlingspsykiatrien svarer, at de mindst en gang om måneden oplever prikkerunder, hvor patienter, der ikke er klar til det, bliver sendt hjem før en weekend. Kun tre procent svarer, at det aldrig sker.
Hjemsendelserne sker på trods af, at ti-årsplanen for psykiatrien har eksisteret siden september 2022, og blev lanceret med løftet om at gøre op med mange års svigt af indsatsen for mennesker med psykisk sygdom.
Og hjemsendelserne sker selvom der få år tidligere blev afsat 600 millioner kroner årligt til at udvide kapaciteten i behandlingspsykiatrien.
Hjemsendelserne skyldes, at der ikke er pladser nok. Især i weekenderne er presset stort.
Mere end tre ud af fire ansatte i behandlingspsykiatrien peger i undersøgelsen på, at der mangler sengepladser til alle patienter med behov for indlæggelse.
Resultatet er, at man flere steder må have to patienter på enmandsstuer, dårligere behandling af patienter og medarbejdere, der siger op på grund af stort arbejdspres er meldingen fra ansatte i undersøgelsen.
Undersøgelsen viser også, at fire ud af ti ansatte i behandlingspsykiatrien mener, at kapaciteten er utilstrækkelig til at sikre den nødvendige støtte, omsorg og pleje til patienterne.
Når patienter bliver udskrevet for tidligt, mærkes det også i socialpsykiatrien, som skal tage imod de sårbare borgere.
Her oplever halvdelen af medarbejdere mindst en gang om måneden at modtage borgere, der er blevet udskrevet for tidligt fra behandlingspsykiatrien, og som har det for dårligt til at være i socialpsykiatrien.
– Men det bliver bare en ond spiral. Det øger presset på socialpsykiatrien. Så bliver borgerne hurtigt dårlige igen og må tilbage i behandlingspsykiatrien. Vi bliver nødt til at se det som et hele og løfte begge dele, siger Tanja Nielsen.
Borgerbevægelse anmelder Vejdirektoratet
Vejdirektoratet overtræder loven, når den bygger en kunstig ø midt i Limfjorden midt i et sårbart fjordområde.
Den kunstige ø er central del af byggeriet af en tyve kilometer lang fire-sporet motorvej vest om Aalborg via øen Egholm i Limfjorden.
Men store dele af anlægget af den kunstige ø er ikke omtalt i den anlægslov, der danner juridisk grundlag for byggeriet. Anløbsbroen på den kunstige ø fremgår ikke af anlægsloven, og derfor er den lovpligtige miljøkonsekvensvurdering ikke foretaget.
Derfor har Borgerbevægelsen Aalborg, der kæmper imod motorvejen, anmeldt sagen til Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Trafikstyrelsen og Transportministeriet.
Borgerbevægelsen kræver i sin anmeldelse, at de ansvarlige myndigheder omgående griber ind og standser arbejdet, indtil der foreligger en hjemmel, og påkrævede tilladelse og de nødvendige vurderinger af påvirkningen på Limfjorden og beskyttede arter.
– Det her må ikke ske i en retsstat: En statslig bygherre bygger først og spørger bagefter – eller spørger slet ikke. Vejdirektoratet har ikke frie hænder til at opfinde nye anlæg i Limfjorden, bare fordi der findes en anlægslov, siger forperson for Borgerbevægelsen Aalborg, Else Marie Tolbøll.
Anmeldelsen er særlig alvorlig, fordi arbejdet foregår i et område med stærke beskyttelsesinteresser.
I anmeldelsen advarer Borgerbevægelsen Aalborg blandt andet om, at byggeriet risikerer at påvirke Limfjordens vandmiljø og kystmiljøet.
– Hvis det accepteres at Vejdirektoratet kan bygge nye anlæg i Limfjorden, der ikke er nævnt i anlægsloven og i de forudgående miljøkonsekvensvurderinger, så er det ikke længere anlægsloven, der bestemmer projektet. Så er det Vejdirektoratet selv. Vejdirektoratet er bygherre, som enhver anden bygherre. Det kan ikke accepteres, at bygherren selv kan ændre projektet, uden en myndighedsafgørelse eller helt klar ændringshjemmel. Det er et kendetegn for en retsstat, at myndigheder er underlagt loven. Det gælder også for Vejdirektoratet, siger jurist og rådgiver for Borgerbevægelsen Aalborg, Oluf Jørgensen.
FOA: Sådan kan vi skaffe 1200 flere SOSU’er
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
Manglen på plejepersonale inden for ældreområdet er både velkendt, voldsom og voksende. Alligevel går arbejdsgiverne lige nu glip af, hvad der svarer til hundredvis af ekstra kolleger. Mange af de ansatte, der i dag arbejder mindre end 37 timer om ugen, vil nemlig gerne lægge flere timer på jobbet.
Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 937 deltidsansatte medlemmer, der alle arbejder som social- og sundhedspersonale i ældreplejen. Helt konkret er de blevet spurgt, om de inden for de næste to år vil have flere faste timer.
Til det svarer 11 procent ja. Halvdelen, fem procent, vil endda gerne op i tid med det samme.
– Vi har rekrutteringsproblemer, og det bliver kun mere massivt i årene, der kommer. Det her er en monumental udfordring for vores velfærd, og senest har ældreministeren været i Filippinerne og Indien for at lave aftaler om at uddanne 100 social- og sundhedsansatte om året. Så alvorligt er problemet. Så hvis der er nogen af de nuværende ansatte, der vil skrue op for timetallet, skal vi tage imod det med kyshånd. Øjeblikkeligt, siger formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Tanja Nielsen.
Ifølge den seneste fremskrivning fra Finansministeriet, vil der i 2035 mangle 23.800 social- og sundhedsansatte.
Men selv om ønsket er der fra en del af de deltidsansattes side, er det ikke altid nemt at få flere timer, viser FOAs undersøgelse.
En tredjedel, 34 procent, af dem, der gerne vil op i tid, har nemlig forsøgt at tale med deres arbejdsgiver om at få flere faste timer, men har fået afslag.
Yderligere 32 procent har på anden vis forsøgt at få flere timer – fx ved at søge andre stillinger med højere timetal. Giver man alle med ønske om at gå op i tid, fuldtid med det samme, vil det ellers give, hvad der svarer til 1192 flere fuldtidsansatte i ældreplejen.
– Det er meningsløst, at vi med den ene hånd forsøger at få flere ind i faget, mens vi med den anden hånd sætter en stopper for dem, der gerne vil arbejde mere. Vi har brug for alle kræfter. Derfor skal alle med fuldtidsdrømme også have opfyldt deres ønske. Det må arbejdsgiverne kunne levere, siger Tanja Nielsen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


