For første gang nogensinde har Energistyrelsen givet tilladelse til, at to multinationale energigiganter, Ineos Energy og Wintershall Dea, allerede fra årsskiftet kan dumpe 15.000 ton CO2 i det tidligere oliefelt Nini West i Nordsøen.
Skibet Aurora Storm skal inden længe transportere de første særlige containere med CO2 fra Belgien til Nordsøen, hvor den skal dumpes.
Der skal også dumpes CO2 fra lokale biogasanlæg.
– Det er første gang, der bliver givet tilladelse til et CO2-lagringsprojekt i Danmark. Greensands pilotprojekt er derfor et vigtigt skridt i forhold til at udvikle metoderne og teknologien til omkostningseffektiv samt miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig CO2-lagring i Danmark, forklarer kontorchef i Energistyrelsen Henrik Sulsbrück om den nye tilladelse.
Konkret går projektet ud på at pumpe CO2 ned i skiferlag i et sandstensreservoir 1800 meter under havoverfladen og så håbe på, at det bliver liggende.
Men projektet stopper ikke her. Regeringens mål er, at Danmarks skal være europæisk centrum for CO2-lagring.
Bag CO2-projektet står – ud over de to store energigiganter Ineos Energy og Wintershall Dea – også Hirtshals Havn, Biocarb Solution, Evida, Blue Water Shipping og Greenport North. Målet er på sigt at bygge rørledninger, så man kan transportere CO2 fra Danmark og andre dele af Europa til Hirtshals Havn, hvorfra CO2’en skal sejles ud til de tomme oliefelter i Nordsøen og dumpes.
I første omgang er målet at fange op til 100.000 ton CO2 årligt fra nordjyske biogasanlæg allerede fra 2024 og dumpe i Nordsøen.
For bare et år siden var det ikke lovligt at dumpe CO2 i den danske undergrund. Men det blev lavet om, da et flertal i Folketinget i december sidste år vedtog et lovforslag, der gjorde det lovligt at lagre CO2 i den danske undergrund.
Få dage efter indgik et flertal i Folketinget en aftale, der kaster 16 milliarder kroner efter virksomheder, der vil eksperimentere med at indfange og lagre CO2 i den danske undergrund.
Miljøbevægelsen NOAH holder et vågent øje med de nye CO2-dumpingprojekter og er dybt skeptisk overfor konsekvenserne for klimaet.
– Alle går ud fra, at man godt kan fange CO2. Men det er faktisk ikke lykkedes at indfange CO2 i stor skala endnu. Hvis Danmark skal nå vores klimamål, skal vi i gang nu med at investere i tiltag, som vi ved virker – eksempelvis sol- og vindenergi. Det er løsninger, som vi ved virker, og som hurtigt kan komme op at stå og levere grøn energi i løbet af få år. Og vi ved, at vi får brug for masser af grøn energi i fremtiden til at erstatte kulsorte energiformer som olie og gas, siger Palle Bendsen til Arbejderen.
Han er aktiv i NOAH og har i årevis forsket i fangst og lagring af CO2 og har oprettet hjemmesiden CCS-info.org, hvor du kan læse mere om fangst og lagring af CO2.
– Et stort flertal i Folketinget har afsat mange milliarder kroner til at forske og udvikle metoder til at indfange og lagre CO2. Men det er en højst usikker metode, som endnu ikke er færdigudviklet. Klimaet har ikke tid til at vente på en “løsning”, som endnu ikke er færdigudviklet, mener Palle Bendsen.
Hertil kommer, at der er en række eksempler på lækager i CO2-lagre i andre dele af verden, eksempelvis i Norge. Adskillige CCS-projekter er blevet opgivet på grund af lækager. Der er også hele spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for lagrene? Er det staten eller virksomhederne? Hvem vil forsikre dem? Det er et stort eksperiment, advarer NOAH.
– Ideen om, at man kan indfange og lagre CO2, er et barn af olie- og gasindustrien. Det er dem, der presser på for at sælge ideen. Så kan de fortsætte business as usual og fortsætte deres produktion, der skaber en masse CO2.
Regeringen og Energistyrelsen vil ikke kun dumpe CO2 i Nordsøen. Det skal også være muligt at dumpe CO2 på land.
I sidste måned sendte Energistyrelsen en plan for udbud af CO2-lagring på land i høring og afholdt samtidig fire borgermøder i Rødby, Havnsø, Viborg og Hanstholm. I alt har Energistyrelsen kig på otte områder på land og i kystnære områder, hvor man vil kunne dumpe CO2.
Til næste år vil Energistyrelsen udarbejde en miljøvurdering, der sammen med den offentlige høring skal kortlægge de miljømæssige konsekvenser af CO2-lagring i de otte områder.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Sandsynligvis en dødssejler, og det lyder lige så uholdbart,som at fodre kreaturer med benmel fra andre kreaturer. Mest af alt handler det tydeligvis også om, at kunne vise emissionsreduktioner på papiret, hvor meget der slipper ud i atmosfæren via læk under dumpningen eller ved utætheder i reservoirerne, er ligegyldigt.
Log ind for at svarehele cirkusset handler om at overforbruget skal kunne fortsætte, vi skal blive ved med at have vækst, og den grønne omstilling må ikke koste nogen noget, eller i hvert fald ikke koste den grådige besiddende klasse noget, de har åbenbart ret til at udleve deres ekstreme grådighed, og så må de mindre heldige jo betale så nedskæringer er nødvendige og lønnen skal holdes så lav som muligt for dem som er den besiddende klasses forsørgere, det skal jo kunne betale sig at have ansatte, så man lader som om man gør noget selv om øvelsen blot er nye “smarte” måder at tjene penge på.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
