Kommentar
Det skal være lovligt dumpe CO2 i undergrunden under den danske havbund.
Det mener regeringen, der med et nyt lovforslag vil gøre det muligt at lagre CO2 under havbunden.
Regeringen mener nemlig, at lagring af CO2 har “et stort potentiale” i Danmark. Regeringen henviser til beregninger fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, der vurderer, at der er plads til at lagre mellem 12 og 22 milliarder ton CO2 i den danske undergrund.
I dag er det ikke lovligt at dumpe CO2 i de danske have. Det vil regeringen lave om på med det nye lovforslag.
– Havmiljøloven indeholder et forbud mod dumpning af materialer og stoffer i havet og under havbunden samt transport af materialer og stoffer til dumpning. Dumpningsforbuddet i havmiljøloven forhindrer lagring af CO2 under havbunden, og at CO2 kan transporteres med lagring under havbunden for øje. Med lovforslaget sikres rammerne for den nødvendige lovgivning, så det bliver muligt at lagre CO2 under havbunden, og at CO2 kan transporteres i overensstemmelse med havmiljøloven, forklarede miljøminister Lea Wermelin, da hun tidligere på måneden præsenterede lovforslaget.
Det lovforslag, som vi behandler nu, skal fjerne barriererne i havmiljøloven, så vi kan sætte skub i udviklingen af fangst, transport og lagring af CO2.
Kasper Roug, Socialdemokratiet
Regeringen håber både på at kunne dumpe CO2 indfanget i Danmark samt CO2 importeret fra udlandet.
Fangst og lagring af CO2 er et afgørende element i regeringens klimaprogram. Regeringen håber på at kunne skære helt op mod ni millioner ton af Danmarks CO2-udledning frem mod 2030.
Miljøorganisationer kræver lovforslaget taget af bordet
Regeringen har afsat ikke mindre end 16 milliarder kroner til at forske og udvikle fangst og lagring af CO2. Men det er en højst usikker teknologi, der langtfra er færdigudviklet.
En række miljøorganisationer – NOAH, Levende Hav, Høfde 42-gruppen og Vedvarende Energi – opfordrer da også regeringen til at droppe lovforslaget.
Miljøorganisationerne advarer om, at lovforslaget vil “… føre til et (helt bevidst) brud på det ellers i dansk miljøpolitik grundfæstede princip om ikke at bruge undergrunden til deponering af affald, og om at forurening bør bekæmpes ved kilden”, skriver de fire miljøorganisationer i et fælles høringssvar.
De henviser til, at der kun findes et enkelt kraftværk i hele verden (Boundary Dam i Canada), der har et CCS-anlæg i drift. Anlægget har til stadighed problemer med teknikken – så meget, at det fra september 2020 til august 2021 kun har været i drift i 60 procent af tiden.
Usikker metode
Regeringen vil opsamle CO2 fra fossile kraftværker og pumpe CO2’en ned i flere kilometers dybde i havet.
Metoden indeholder store usikkerhedsmomenter og har mødt kraftig kritik primært fra havbiologer. Det er nemlig usikkert, om den nedpumpede CO2 bliver på bunden af havet. De store, globale havstrømme påvirker også dybhavet, og dermed er der ikke nogen sikkerhed for, at den nedpumpede CO2 bliver på havbunden og ikke med tiden kommer op til overfladen igen og slipper ud i atmosfæren, advarer NOAH.
Herudover er et forhøjet CO2-niveau på havbunden yderst skadeligt for de organismer, der lever på bunden af dybhavet. Det ved man fra eksperimenter med at slippe CO2 ud på havbunden. Desuden gør den nedpumpede CO2 havvandet mere surt, når CO2’en med tiden opløses, og der dannes kulsyre. I forvejen er den forhøjede koncentration af CO2 i atmosfæren allerede ved at gøre havet mere surt. Den udvikling vil forværres, hvis man pumper CO2 direkte ned i havet, forudser NOAH.
Politikere klar til at dumpe CO2 i havet
Folketinget førstebehandlede i sidste uge regeringens lovforslag, der skal gøre det lovligt at dumpe CO2 på bunden af de danske have.
– Det lovforslag, som vi behandler nu, skal fjerne barriererne i havmiljøloven, så vi kan sætte skub i udviklingen af fangst, transport og lagring af CO2. Konkret giver vi med lovforslaget mulighed for at lagre CO2 under havbunden for at transportere CO2, forklarede Socialdemokratiets Kasper Roug.
Også Venstre er klar til at dumpe CO2 i havet.
– Vi må erkende, at hvis vi vil nå Parisaftalens målsætning, er det ikke nok, at de grønne organisationer har en holdning om, at vi bare skal reducere vores forbrug, at vi bare skal reducere vores udledninger. Vi kommer ikke i mål på den måde. Det er urealistisk. Så skal vi i mål, er det her et af de værktøjer, vi skal gribe til, lød budskabet fra Venstres Thomas Danielsen.
SF bakker også op om CO2-lagring.
– Hvis vi skal i mål med en CO2-neutral verden, altså handle på klimakrisen, skal vi jo bruge alle redskaber, der er, herunder også CO2-lagring, lød udmeldingen fra SF’s Rasmus Nordqvist.
Enhedslisten vil hellere satse på grøn energi og advarer om, at det vil kræve store mængder energi at indfange og lagre CO2’en.
– Omstilling af vores energiforbrug til vedvarende energi og at arbejde målrettet med energibesparelser er sådan set vigtigere end at satse på, at vi bare kan lagre mest muligt CO2 i undergrunden. Det kræver altså også noget energi at opsamle CO2’en og få transporteret og pumpet den ned i undergrunden. Så jeg synes, at den der vægtning på lagring af CO2 bliver blæst for højt op, og jeg synes også, at hvis vi kommer i en situation, hvor der sådan set er grønne brændstoffer, som kan udnytte en CO2, der er opfanget på et eller andet forbrændingsanlæg eller i industrien, så er det sådan set bedre frem for at sende det ud med et skib på havet og pumpe det ned i undergrunden, sagde Enhedslistens Søren Egge Rasmussen.
DI håber på forretningseventyr
Dansk erhvervsliv har længe presset på for at sætte gang i at fange og lagre CO2 i den danske undergrund.
DI vurderer, at der er “god forretning i regeringens forslag om CO2-import”, og at forslaget kan “bane vejen for et forretningseventyr”, skriver lobbyorganisationen blandt andet på sin hjemmeside.
– Med Danmarks enormt gunstige forhold for lagring i undergrunden, kan anvendelse og import af CO2 være med til at udvikle industrien og arbejdspladser i Danmark. Det kan altså blive en rigtig god forretning for Danmark, at vi lægger os i front på dette område, lyder budskabet fra DI’s branchedirektør, Troels Ranis.
Især de virksomheder, der udleder mest CO2, har længe presset på for fangst og lagring af CO2 som en “løsning” på deres enorme udledning.
Cementfabrikken Aalborg Portlands direktør, Michael Lundgaard Thomsen, sad i spidsen for regeringens klimapartnerskab for energitunge virksomheder, der i marts afleverede en række anbefalinger til regeringen.
Aalborg Portland og de øvrige energitunge virksomheder i klimapartnerskabet skrev i deres anbefalinger til regeringen, at hvis politikerne vil skære 70 procent af det danske CO2-udslip inden 2030, så kræver det, at virksomhederne kan indfange og enten lagre CO2 eller omdanne CO2 til brændstof til eksempelvis fly.
CO2-lagring er da også en central del af den klimaaftale for energisektoren og industrien, som regeringen sidste år indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Ud af de 2,7 millioner ton CO2-reduktion, som aftalen skal levere, skal de 0,9 ton komme fra CO2-lagring.
Læs også
Industrien håber på store profitter
Også olieindustrien håber på at tjene stort på at lagre CO2.
Det er nemlig planen, at lagringen af CO2 blandt andet skal ske i Nordsøen, hvor årtiers oliejagt har skabt hulrum under havbunden, der skal bruges til at dumpe flydende CO2.
– Perspektiverne er ganske enorme. I Nordsøen er der plads til mange årtiers udledninger, mener Totals chef i Danmark, Martin Rune Pedersen.
Skibsværftindustrien ser frem til at kunne tjene penge på at sejle CO2 til lagrene i Nordsøen.
– Det er altafgørende, at vi kommer ud over stepperne. Derfor har vi brug for, at politikerne sætter turbo på at få lavet aftaler med operatørerne af de udtjente oliefelter, hvor CO2’en skal lagres. Derudover er det nødvendigt med støtte til tests og demonstration af maritim transport af CO2. Fokus er i dag med rette på fangst og lagring, men udmøntningen af strategien bør i lige så høj grad fokusere på, hvordan vi får transporteret CO2’en, siger administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
