Den 23. august 2026 er en historisk dag, hvis man skal tro Pia Gjellerup, bestyrelsesformand for By & Havn. På den dag fik københavnerne en enestående lejlighed til at gå rundt på den nye kunstige halvø Lynetteholmen og endelig se alt det, som hidtil har været holdt bag lige så vandtætte skotter som den nye kystsikring af København, der ifølge bestyrelsesformanden “skal holde på en fremtid og holde vandet væk”.
For vand er ikke det eneste, der skal holdes ude af Lynetteholm-projektet, der ikke har været præget af åbenhed. Fra den dag i 2018, hvor Lars Løkke Rasmussen (V), daværende overborgmester Frank Jensen (S), daværende transport- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) og daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) fremlagde planen for halvøen som en tre i en én-løsning – et kinderæg – gik der usædvanlig kort tid, før projektet blev vedtaget ved en lynprocedure i Folketinget og umiddelbart efter af Københavns Borgerrepræsentation.
Selv om politikerne ikke fik tid til at sætte sig ordentligt ind i projektet, stemte de syv partier Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti for projektet.
Enhedslisten og Alternativet kunne ikke stemme for projektet, fordi der slet ikke var tid til at undersøge dets mulige katastrofale følger for klima og miljø i Øresund og Østersøområdet.
Hasteproceduren medførte også en krise med Sverige, der havde indgivet en indsigelse mod projektets indvirkning på enestående natur langs Øresund. Desværre blev Folketingets politikere ikke orienteret om indsigelsen før afstemningen.
Med aftalen om Lynetteholmen blev der også vedtaget en bekendtgørelse om afskæring af klageadgangen i forbindelse med anlæg af Lynetteholm. Så var den mulighed lukket.
At så mange partier alligevel stemte for projektet kan muligvis skyldes et pres om at sikre sig adgang til indflydelse på andre politiske beslutninger. Således viste det sig i 2023, at det kunne have langtrækkende følger at stemme imod Lynetteholmen. For den gang stod Københavns største parti, Enhedslisten, sammen med Alternativet i den situation, at de var udelukket fra indflydelse på budgetterne for de næste to år, fordi de andre syv partier havde besluttet, at kun partier, der havde stemt for Lynetteholm, ville kunne få indflydelse på kommunens budgetter. Dette var en videreførelse af daværende overborgmester Frank Jensens politik fra 2020.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Største parti lukket ude
Kun partier, der støtter Lynetteholm, må være med i Københavns budget
Den manglende åbenhed skyldes også, at projektet drives af By & Havn I/S, der er et privat selskab, hvor der ikke kan søges aktindsigt, til trods for at det ejes af Københavns Kommune med 95 procent og staten via Transportministeriet med 5 procent.
By & Havn optager lån fra staten til at finansiere anlægget af Lynetteholmen, men har også indtægter fra metrodrift og deponi af jord på blandt andet Lynetteholm. Sidst men ikke mindst står By & Havn for salg af byggegrunde både på Lynetteholmen og andre steder i byen.
Men den 23. august var der åbent hus. By & Havn havde inviteret alle indenfor. De skulle, som Pia Gjellerup sagde, se ”det enorme resultat, det er. København er blevet næsten tre procent større ved denne lejlighed, og I får fornøjelsen af at være dem, der reelt kommer til at indvie det som borgere”.
Vejrudsigten betød, at begivenheden trak en del færre besøgende, end man havde regnet med, men alle, der trodsede den silende regn, blev budt velkommen og fik både kildevand, kaffe, te, småkager og en bærepose med et rødt hjerte.
I dagens tale koncentrerede Pia Gjellerup sig om den ene del af kinderægget, som udgøres af en såkaldt kystsikring af ”det centrale København plus alt muligt andet, der bliver oversvømmet”, som hun præciserede.
Pia Gjellerup kunne berolige tilhørerne med, at når der kommer en ny storm nordfra ligesom stormen Bodil i 2013, som var meget tæt på at forårsage alvorlige oversvømmelser i København, vil Lynetteholm være et godt værn. Hun nævnte også i sin tale, at kong Frederik fik lov til at komme ud på perimeteren og lægge sidste hånd på arbejdet allerede i juni.
Når stormflodssikringen er færdig, og der er sat en sluse i hullet på de sidste 800 meter i indløbet til Københavns Havn, kan den kongelige familie være tryg på Amalienborg ligesom alle andre i det centrale København.
Men hvad Pia Gjellerup mener med ”alt muligt andet”, er ikke let at vide. Det er nok ikke den sydlige del af København eller Amager. For angiveligt vil Lynetteholmen ikke beskytte mod stormfloder, der kommer ind syd for København, og som allerede i dag udgør en trussel, påpeger en af kritikerne af Lynetteholm, Jacob Steen Møller, der er civilingeniør og ph.d. med speciale i hydraulik og anvendt oceanografi i hvidbogen ”Tænk os om”.
Desuden anfører Jacob Steen Møller, at klimasikringen af København bliver både dyrere og mere indgribende i naturen med Lynetteholmen, end den ville have været uden, fordi vi får bygget en halvø med en infrastruktur, der også skal kystsikres. Endvidere påpeger han, at havstigningerne kan ske tre gange hurtigere end hidtil antaget.
Når Lynetteholm står færdig i 2075, vil den stormflodssikring på fire meter, som Lynetteholmen er bygget til, være utilstrækkelig ifølge den danske stormflodsplan.
Pia Gjellerup fokuserede i sin tale på, at Lynetteholmen skal være en stormflodssikring af København. Men hvis vi skal tro kritikerne, er Lynetteholm hverken den billigste eller mest effektive stormflodssikring. Det spiller afgjort ind på beslutningen om at opføre Lynetteholmen, at man håber, at de mange nye boliger og arbejdspladser, som skal opføres på halvøen, vil betyde betydelige indtægter til By & Havn.
I den folder, som By & Havn deler ud til de besøgende, kan man læse, at ”af aftalen (om Lynetteholm, red.) fremgår det, at indtægterne fra Lynetteholmens byudvikling skal bidrage til at medfinansiere den nye infrastruktur. Efter planen skal Lynetteholm, når den er fuldt udbygget, huse omkring 50.000 indbyggere og ca. 30.000 arbejdspladser”.
På Københavns Kommunes hjemmeside kan man læse, at Lynetteholmen vil omfatte 2,75 kvadratkilometer, når den er færdig.
I resumeet af hvidbogen ”Tænk os om” har byplanlægger og forfatter Peter Schultz Jørgensen lavet en del beregninger af, hvad de nye boliger på Lynetteholmen vil komme til at koste, hvis Lynetteholm skal finansiere den nye infrastruktur.
Københavns Kommune skriver, at ambitionen er, at 25 procent af boligerne på Lynetteholmen skal være almene. Men ifølge Peter Schultz Jørgensen er det svært at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre på de nuværende vilkår, fordi det bliver meget dyrt at bygge på Lynetteholm.
En del af forklaringen er, at By & Havn skal tjene penge på at sælge byggeretter – altså retten til at bygge boliger på Lynetteholmen. Prisen på byggeretterne forventes at stige markant frem mod 2050 og 2070, fordi boligpriserne ventes at stige.
På baggrund af de forventede prisstigninger har Peter Schultz Jørgensen beregnet, at byggeretten alene vil koste omkring 7,5 millioner kroner per bolig i 2070.
Men der er længe til boligerne vil stå færdige, så de nysgerrige københavnere, der den 23. august tog turen rundt om Lynetteholms perimeter, har lang tid til at drømme om en lejlighed på den nye halvø. Måske kan de nå at vinde i lotto, og måske er de flyttet bort fra København til den tid.
For nettotilflytningen til København vokser ikke, som man ellers let forledes til at tro. Københavns Kommune foretog i 2023 en undersøgelse af, hvem der flytter til og fra København. Undersøgelsen viser, at ”i 2022 flyttede 35.000 borgere til København, mens 40.000 flyttede ud. Blandt fraflytterne er en stor del børnefamilier, der flytter, når børnene er i daginstitutionsalderen. Men cirka en fjerdedel af dem, der flyttede i 2022, ville gerne være blevet, hvis det ikke var så dyrt (at bo i København, red.). Det skyldes blandt andet, at det for børnefamilierne er svært at finde en bolig, der passer til deres boligønsker inden for deres budget”.
I det lys kan man forvente, at prisniveauet på de nye boliger på Lynetteholmen passer bedre til udenlandske investorer og velbeslåede danskere, der har brug for en bolig i hovedstaden. For mange børnefamilier vil en bolig på Lynetteholmen være så dyr, at de må nøjes med at drømme om den.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
