Flere millioner ton CO2 skal lagres i den danske undergrund.
Sådan lyder visionen fra klimaminister Dan Jørgensen, der torsdag indledte de politiske forhandlinger om omfattende fangst og lagring af CO2 herhjemme.
Forud for forhandlingerne har regeringen offentliggjort en Køreplan for CO2-lagring i Danmark.
Regeringen mener nemlig, at lagring af CO2 har “et stort potentiale” i Danmark. Regeringen henviser til beregninger fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, der vurderer, at der er plads til at lagre mellem 12 og 22 miliarder ton CO2 i den danske undergrund.
Regeringen vil derfor afsætte 210 millioner kroner til at kortlægge, hvor i undergrunden der kan lagres CO2.
Konkret er planen at reservere et havareal i Nordsøen, hvor CO2’en skal lagres i det eksisterende olie- og gasområde samt i et 18.454 kvadratkilometer stort havområde ved Hanstholm.
Vi risikerer at binde os til fossile brændsler som olie, gas og kul i mange år. Vi binder os til “business as usual”.
Claus Beier, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet
Regeringen er også klar til at importere CO2 fra udlandet og lagre den i den danske undergrund.
– Der er jo faktisk noget smukt i, at vi nu skifter rolle som land. I mange år har Danmark hevet olie og gas op af undergrunden og dermed været med til at skade klimaet. Sidste år satte vi en slutdato for olieeventyret og stoppede alle fremtidige udbudsrunder. Næste skridt er så nu, at vi begynder at putte noget af CO2’en tilbage i undergrunden, forklarer klimaminister Dan Jørgensen om planerne om at fange og lagre CO2.
Risikerer at binde os til fossile brændsler
Flere forskere advarer dog om at satse stort på den dyre og ukendte teknologi, som vil binde Danmark til fossile brændsler som olie, gas og kul i årtier.
– Fangst og lagring af CO2 er en meget dyr teknologi, der kræver store investeringer i anlæg og omfattende infrastruktur. Der skal investeres i anlæg, der kan indfange CO2’en, i rørledninger, i depoter og i transportsystemer med tankvogne, skibe og/eller rørledninger, der kan transportere CO2’en frem til depoterne, for eksempel gamle oliefelter i Nordsøen, siger Claus Beier til Arbejderen.
Han er institutleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
– Problemet er, at så store investeringer og dyre anlæg skal tilbagebetales. Når først anlæggene og infrastrukturen er bygget, er vi bundet til den her teknologi, og vi er potentielt også bundet til at levere CO2 til den i tilstrækkeligt omfang. I værste fald kan det fastholde os til traditionelle måder at producere energi, håndtere affald eller producere cement på i årtier fremover.
– Vi risikerer at binde os til “business as usual”, fordi den nye CO2-fangstteknologi skal forrentes. Det er nødvendigt, at vi tænker i andre baner og går væk fra den lineære tankegang, der er knyttet til de fossile teknologier, og i stedet tænker i grønne og cirkulære løsninger. Vi skal jo fokusere på: “Hvad er godt for klimaet?” og ikke: “Hvad er godt for driften af forbrændingsanlægget og CO2-fangsten”.
Claus Beier mener, at det er et problem, at der er en politisk tendens til at tro, at vi kan løse klimakrisen med teknologiske fix.
– Fangst og lagring af CO2 bringer os ikke i mål i forhold til at sikre et tåleligt fremtidigt klima og overholde klimaloven. Fangst og lagring af CO2 fra fossile kilder neutraliserer blot CO2-udslippet – og kun den del, der faktisk fanges. Store mængder af den CO2, vi udsender i dag, vil ikke vil blive indfanget. Hvis vi vil leve op til Parisaftalen og klimalovens krav om omfattende CO2-reduktioner, er der brug for en langt mere omfattende CO2-reduktioner. Forestillingen om, at hvis bare vi udvikler en teknologi og infrastruktur til fangst og lagring af det fossile CO2 fra de store kilder, så kan vi fortsætte med at brænde olie, gas og kul af, holder ikke. Det er et problem, at der er en politisk tendens til at tro, at vi kan løse klimakrisen alene med teknologiske fix, understreger Claus Beier.
Miljøorganisationer og Klimarådet er skeptisk
Samme melding kommer fra Miljøorganisationerne Greenpeace, NOAH og Danmarks Naturfredningsforening, som også advarer om at satse på fangst og lagring af CO2 som en løsning på klimaproblemerne.
– CO2-lagre i undergrunden skal overvåges nøje i mange årtier ud i fremtiden for at sikre, at lageret ikke er utæt, og at CO2’en ikke fiser ud i atmosfæren. Det er vigtigt, at ansvaret er tydeligt placeret hos de virksomheder, der får tilladelse til at lagre CO2 i den danske undergrund. Har vi et utæt CO2-lager med dansk, tysk eller svensk CO2, skal regningen ikke ende hos de danske skatteydere, siger klima- og energipolitisk rådgiver hos Greenpeace, Tarjei Haaland, til Arbejderen.
– Den danske undergrund skal for eksempel ikke blive en smutvej for tyske kulkraftværker, ubæredygtig svensk og dansk biomasse eller for manglende reduktion i landbrugssektoren.
Også regeringens eget uafhængige ekspertorgan Klimarådet er skeptisk overfor planerne om at indfange og lagre CO2.
Ifølge Klimarådet kan der “… stilles spørgsmålstegn ved, om Danmark reelt vil være et foregangsland for andre, som klimaloven opstiller som ambition, hvis CCS står for en stor del af vores reduktionsindsats”.
CO2-lagring skal redde industrien
CO2-lagring er en central del af den klimaaftale for energisektoren og industrien, som regeringen sidste år indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Ud af de 2,7 millioner ton CO2-reduktion, som aftalen skal levere, skal de 0,9 ton CO2-reduktion komme fra CO2-lagring.
De virksomheder, der udleder mest CO2, har længe presset på for fangst og lagring af CO2 som en “løsning” på deres enorme udledning.
Aalborg Portlands direktør Michael Lundgaard Thomsen sad i spidsen for regeringens klimapartnerskab for energitunge virksomheder, der i marts afleverede en række anbefalinger til regeringen forud for klimaaftalen i juni.
Aalborg Portland og de øvrige firmaer i klimapartnerskabet skrev i deres anbefalinger til regeringen, at hvis politikerne vil skære 70 procent af det danske CO2-udslip inden 2030, så kræver det, at virksomhederne kan indfange og enten lagre CO2 eller omdanne CO2 til brændstof til eksempelvis fly.
Ifølge regeringen kommer de store danske rederier til at spille en vigtig rolle, når CO2-skal lagres i Nordsøen – og flere danske rederier står klar til at investere i specialbyggede skibe til transport.
Hos skibsværftindustrien ser man da også frem til at kunne tjene penge på at sejle CO2 til lagrene i Nordsøen.
– Det er altafgørende, at vi kommer ud over stepperne. Derfor har vi brug for, at politikerne sætter turbo på at få lavet aftaler med operatørerne af de udtjente oliefelter, hvor CO2’en skal lagres. Derudover er det nødvendigt med støtte til tests og demonstration af maritim transport af CO2. Fokus er i dag med rette på fangst og lagring, men udmøntningen af strategien bør i lige så høj grad fokusere på, hvordan vi får transporteret CO2’en, siger administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen.
Forhandlinger hen over sommeren
Klimaminister Dan Jørgensen forventer, at forhandlingerne om lagring af CO2 først er afsluttet efter sommerferien.
Med forhandlingerne vil ministeren også forsøge at få flertal for overhovedet at gøre det lovligt at fange, lagre og importere CO2. Det er nemlig ikke lovligt i dag.
Torsdag indviede Amager Ressource Center (ARC) sammen med DTU, Pentair og Rambøll det første pilotanlæg til CO2-fangst på Amager Bakke. Målet er at kunne indfange 500.000 ton CO2 fra Amager Bakke i 2025.
Regeringen håber på, at det første CO2 kan lagres i Nordsøen i 2025.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
