Høring på Arbejdermuseet 6. august
Midt i en virkelighed af bomberegn over Gaza og med sårede og døde i stribevis, er der nogen, der handler i Danmark.
Palæstinensisk Film Festival (PFF) i Aarhus havde torsdag den 2. november en særforestilling i biografen
Øst For Paradis. Her blev dokumentarfilmen “Gaza – vi vil bare leve!” vist.
– Denne aften er en særforestilling for Palæstinensisk Film Festival. Vi kan være sammen, mens de forfærdelige ting foregår i Gaza, og samtidig går billetindtægten ubeskåret til nødhjælp i Gaza gennem Læger uden Grænser, indledte Ole Jessen fra PFF.
Med en udsolgt biografsal kunne publikum bidrage med næsten 10.000 kroner til nødhjælpen i Gaza.
Efter filmen var der helt stille i salen, da Shadi Lubbad, palæstinenser og bosat i Aarhus – meget stille og dybt rystet – fortalte om tabet af flere af sine familiemedlemmer i Gaza bare i de sidste par dage.
Hvis du ærgrer dig over ikke at have set “Gaza – vi vil bare leve!”, så kan du streame den på Danmarks Radio.
Det begyndte før 7. oktober
Men nu lidt om filmen.
“Gaza – vi vil bare leve!” rammer med sin titel plet på forholdene i Gaza, og at det ikke begyndte med Hamas 7. oktober i år, men flere årtier før med Israels besættelse. Filmen giver megen information, som man kan bruge i diskussionerne på trappeafsatsen eller i frokostpauserne.
Filmen er fra 2019, altså fire år før det blodbad, vi nu er vidner til. Her var der heller ingen vand, næsten ingen mad, kun strøm fire timer om dagen. Kun sikkerhed for bomber fra Israel – både nat og dag.
Alligevel prøver de unge palæstinensere at holde drømmen om fremtiden i live. Ahmed drømmer om at blive kaptajn på en stor fiskerbåd. Karma vil spille cello. Håbet slukkes hurtigt med nye drøn af bomber. Mere død og ødelæggelse, som medfører mere fattigdom.
Havet. Alle taler om havet. Ved Middelhavet på Gazas vestkyst kan unge såvel som ældre finde en følelse af frihed. Noget flygtigt, ved de alle. De unge fiskere har kun en tremile grænse at fiske indenfor, og i horisonten ligger den
israelske kystvagt, og den tøver ikke med at skyde eller tage fiskere til fange og ydmyge dem.
Vi møder palæstinensere fra mange miljøer. Taxamanden, der sad 20 måneder i fængsel for gæld. Hvordan kan man starte et firma her mellem murbrokker og daglige bombninger? Vil nogen låne penge ud til byggeri eller taxafirma, som måske bliver bombet, før den første sten er lagt eller den første tur kørt færdig?
Mod syd en grænse til Egypten, kontrolleret af Israel. En nødhjælp kontrolleret af Israel. Mod øst en mur kontrolleret af Israel. Teaterdirektøren udtrykker det således: muren skiller folk fra drømmene.
Flugt eller kamp
Filmen forsøger ikke at tage stilling angående Hamas og PFLP eller andre organistationer i Gaza, men viser hverdagen med dens ydmygelser og frustration over, at hvor end palæstinenserne i Gaza vender sig hen – så ramler de ind i en mur.
Modige unge palæstinensere brænder dæk af foran de israelske vagtposter. I skjul af den tykke sorte røg kaster de sten med de bare hænder eller stenslynger. Sten mod en moderne veludrustet hærs panserkøretøj og skydevåben. De ved, at nogle af dem vil blive såret eller dø. I baglandet er læger og ambulancefolk parate.
“Gaza – Vi vil bare leve!” viser en virkelighed fra 2019, hvor blokaden fra Israels side havde varet i 12 år. Mange børn og unge har aldrig kendt andet end, at Palæstina er besat og blokeret.
Se og lyt til Karma, som Puk Damsgård lavede et opfølgende interview med for nylig.
Gaza – Vi vil bare leve. Dokumentarfilm (2019)
Instruktører: Garry Keane og Andrew McConnell.
Set i Paradisbio, Aarhus 2. november ved en særforestilling.
Arrangør: Palæstina Film Festival
Festivalen fejrede i foråret 10 års jubilæum i Aarhus
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
