Høring på Arbejdermuseet 6. august
Er de amerikanske soldater på havnen i Aarhus bevæbnede? Hvilken retstilstand gælder for soldaterne? Kan de retsforfølges ved de danske domstole?
I Tyskland har der været eksempler på, at lokalbefolkningen i byer med amerikanske baser har anmeldt amerikanske soldater for forbrydelser – eksempelvis voldtægt – uden at sagerne er kommet for tyske domstole.
Birgit Feldtmann, juraprofessor
Flere principielle spørgsmål melder sig, efter at amerikansk militær igen og igen indtager danske havne for at bruge Danmark som springbræt til sin militære oprustning i Østeuropa.
Seneste eksempel er Aarhus Havn, der siden starten af januar har været omdannet til militært område for at tage imod det US-amerikanske militære fragtskib ARC Independence med kampvogne, pansrede mandskabsvogne og 600 stykker andet militært materiel ombord.
Skal ikke for en dansk domstol
Hvis de amerikanske soldater – der sandsynligvis er bevæbnede – overtræder dansk lovgivning eller eksempelvis anvender magt mod demonstranter, der eksempelvis forsøger at trænge ind på det militære område for at protestere mod, at Danmark skal lægge territorium til USA’s oprustning i Østeuropa – så er det en domstol i USA, ikke i Danmark, der skal retsforfølge de amerikanske soldater.
Det er i øvrigt helt op til de amerikanske myndigheder, om soldaterne overhovedet skal retsforfølges.
Det fremgår af den NATO-aftale om udstationerede styrker, som Danmark underskrev i 1951. Det er denne aftale, der regulerer de amerikanske soldaters – og øvrige NATO-soldaters – tilstedeværelse i Danmark.
“… generelt er praksis således, at afsenderstaten (USA, red.) har jurisdiktion ved eget personels lovbrud begået i modtagerstaten (Danmark, red.) som led i tjenesten… Hvis NATO-styrker i Danmark er i tjeneste eller på mere mundret dansk ‘på arbejde’, så er den gensidige aftale mellem NATO og Partnership for Peace (PfP-landene), at det er den stat, soldaten tilhører, der har den primære ret til at retsforfølge”, oplyser Forsvarskommandoen til Arbejderen.
Ret til at bruge magt
I et svar til Arbejderen oplyser Forsvarskommandoen, at det er “klassificeret”, hvorvidt de amerikanske soldater på havnen i Aarhus er bevæbnede.
Forsvarskommandoen oplyser til gengæld, at de amerikanske soldater har ret til at anvende magt: “Hvis det usandsynlige skulle ske, at amerikanerne får behov for at agere i selvforsvar, må de handle i nødværge”.
Netop spørgsmålet om bevæbnede amerikanske soldaters mulighed for at anvende magt overfor civile har vakt stor debat i Norge, hvor Stortinget sidste år vedtog en aftale, der giver USA ret til at oprette fire militærbaser i Norge.
Det fik den norske rigsadvokat til at advare om, at udstationerede amerikanske soldater har ret til at anvende magt mod civile. Rigsadvokaten forudser, at der kan være kulturelle forskelle på, hvordan norske og fremmede soldater ser på, hvad der er en trussel mod deres sikkerhed – og hvor meget magt de vurderer, der skal anvendes.
Den danske regering forhandler netop nu i dybeste hemmelighed med USA om en lignende aftale.
Men indtil videre har de amerikanske soldater kun være midlertidigt udstationeret i Danmark, i forbindelse med at amerikansk militær har losset kampvogne og andet krigsudstyr af i havne som Esbjerg, Aarhus og Køge.
Slipper helt eller delvist for straf
Juraprofessor på Aalborg Universitet Birgit Feldtmann kommer oprindeligt fra Tyskland, der huser en del amerikanske baser med udstationerede soldater.
– I Tyskland har der været eksempler på, at lokalbefolkningen i byer med amerikanske baser har anmeldt amerikanske soldater for forbrydelser – eksempelvis voldtægt – uden at sagerne er kommet for tyske domstole. Og de forurettede har siddet tilbage med en oplevelse af, at de ikke har fået retfærdighed, hvis der ikke er sket noget med deres anmeldelse om eksempelvis et overgreb, siger Birgit Feldtmann til Arbejderen.
– Det er selvfølgelig et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis borgernes anmeldelser ikke bliver taget alvorligt i en retsstat, eller at soldater, der overtræder loven, slet ikke bliver retsforfulgt eller slipper alt for let, konstaterer Birgit Feldtmann.
Et andet eksempel med problemerne med immunitet udspillede sig for hele verdens øjne, da journalisten Jamal Khashoggi – der har været en kritisk stemme mod den saudiarabiske kongefamilie – blev dræbt i Saudi-Arabiens konsulat i Tyrkiet.
De tyrkiske myndigheder blev – på grund af den såkaldte diplomatiske immunitet – forhindret i at efterforske sagen, og gerningsmændene kunne frit flyve ud af Tyrkiet, fordi de ikke kunne straffes i Tyrkiet.
– Mordet på Khashoggi er et godt eksempel på de retssikkerhedsmæssige komplikationer, der kan opstå, når en stat har afskrevet sig jurisdiktion – det vil sige retten til at håndhæve loven på sit eget territorium, forklarer Birgit Feldtmann.
Hun uddyber:
– Selvom mordet blev begået i Tyrkiet, måtte de tyrkiske myndigheder ikke retsforfølge morderne ved tyrkiske domstole. Og Saudi-Arabien nægtede i flere dage efter mordet de tyrkiske myndigheder adgang til konsulatet. Først da der var gjort grundigt rent, og først da morderne var fløjet hjem til Saudi-Arabien, fik de tyrkiske myndigheder lov til at komme ind på konsulatet for at efterforske mordet.
En central del af statens suverænitet
En central del af en stats suverænitet er, at den kan retsforfølge lovovertrædelser, der sker på dens territorium, forklarer juraprofessoren.
– Det er en central del af enhver stats suverænitet, at den kan håndhæve loven og retsforfølge lovovertrædelser, der sker på dens territorium. Men det er også en del af statens suverænitet, at man kan give afkald på dette og give immunitet til for eksempel diplomater eller soldater fra andre lande ved at indgå aftaler eller tiltræde konventioner om dette, siger Birgit Feldtmann.
Hun fortsætter:
– En del lande, herunder USA, vil nok aldrig acceptere, at deres soldater kan blive retsforfulgt i andre lande. Derfor har den daværende danske regering frivilligt underskrevet en aftale i NATO, der begrænser muligheden for at retsforfølge udstationerede NATO-soldater ved danske domstole.
Juraprofessoren vurderer, at det kan give problemer for befolkningens retsfølelse, hvis amerikanske soldater overtræder dansk lovgivning, og de amerikanske myndigheder vælger ikke at retsforfølge de skyldige eller giver dem milde domme.
– Hvis retsforfølgelse eksempelvis foregår ved lukkede militære domstole, eller hvis det ikke er muligt for ofre og pårørende at overvære retsmøderne – enten på grund af lukkethed, eller fordi det reelt ikke er muligt at flyve flere tusinde kilometer til USA.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
