Bryd kæden
Valg i Palæstina: Hvis der som planlagt bliver gennemført et valg til det palæstinensiske selvstyre senere i år, så er en ny valgliste på vej, beretter mediet Al-Jazeera. Det er en fælles liste mellem Hamas, Palæstinensisk Islamisk Jihad, Folkefronten for Palæstinas Befrisle PFLP, National Initiativ, samt partiet Demokratisk Reform. Sidstnævnte er udbrydere af Fatah, der er det største parti i selvstyret. Valg til den palæstinensiske nationalforsamling er sat til den 28. november. Med mindre det bliver aflyst.
Nationalforsamlingen er oprettet som en del af Oslo-aftalerne og udgør de palæstinensiske selvstyremyndigheder. Der har ikke været afholdt valg siden januar 2006, og det senest planlagte valg i 2021 blev aflyst af den siddende leder af selvstyret, Mohamad Abbas. Abbas sidder for partiet Fatah.
Til Al-Jazeera erklærer Husam Badran, der er talsperson for Hamas, at de ønsker en bred alliance ved valget. Badran siger også, at den israelske modstand mod at Hamas og andre stiller op, ikke vil få indflydelse. Hamas samarbejder i forvejen med Islamisk Jihad og PFLP, samt flere andre modstandsgrupper, om forsvaret af Gaza.
Mens palæstinenserne måske skal til valg, så har israelsk politi nu formelt fået overdraget ansvaret for alle såkaldt civile sager på den besatte Vestbred. Førhen lå disse sager under hæren som besættelsesmagt. Ved overdragelsen, der fandt sted den 14. august, fik minister for indre sikkerhed Ben-Gvir den direkte magt over de 750.00 ulovlige bosættere, beretter mediet breakthroughnews.
Det er samme Ben-Gvir, der har designet en galge med tilskuerpladser, når staten Israel begynder at henrette palæstinensiske fanger fra netop den besatte Vestbred, efter en lov der blev vedtaget tidligere i år. Og samme Ben-Gvir, der 15. august i et tv-interview har udtalt, at Israel bør dræbe 30 til 40 palæstinensere om dagen i Gaza.
Israelske bosættere har over sommeren eskaleret deres angreb mod palæstinensere på Vestbredden. Den israelske NGO Yesh Din dokumenterer, at bosætternes vold mod palæstinenserne nu bliver målrettet områder, der ifølge resterne af Oslo-aftalen er øremærket palæstinensisk selvstyre; områder, hvor bosætterne nu bliver underlagt sikkerhedsministeriet.
Måske for at undgå dårlig omtale har den israelske besættelsesmagt IDF indledt en undersøgelse af hvad der skete, da israelske soldater i januar 2024 myrdede den fem-årige pige Hind Rajab. Ifølge Al-Jazeera har IDF nu erkendt, at deres soldater skød på den bil, hvor Hind rajab sad sammen med flere medlemmer af sin familie, og IDF vil nu undersøge om bilen måske udgjorde en trussel mod soldaterne.
Hind Rajab blev sammen med sin onkel og andre familiemedlemmer tvunget fra deres hjem i Gaza By, og truet til at flygte til en såkaldt “sikker zone”. Den fem-årige pige blev myrdet sammen med resten af familien, da bilen blev ramt af mere end 300 maskingeværkugler, og også to ambulancefolk, der forsøgte at hjælpe den sårede pige, blev dræbt.
Israel har gennem lang tid nægtet, at deres styrker overhovdet var i nærheden af bilen, men er ad flere omgange kommet med indrømmelser, efter at internationale og palæstinensiske journalister har påvist, at der både var israelske soldater og kampvogne lige ved bilen. Organisationen Hind Rajab Foundation har siden mordene i 2024 arbejdet med at få arrestordrer mod israelske soldater, når de har været på ferier verden over. Organisationen har ifølge Al Jazeera ikke nogen tiltro til, at der kommer nogle resultater ud af den israelske undersøgelse.
Imens Israel tilsyneladende forsøger at pleje sit omdømme, er den israelske hær i gang med at forberede nye angreb. Ifølge mediet clashreport.com har israelske efterretningstjenester konkluderet, at Israel kan bombe tyrkiske tropper i Syrien, uden at det vil udløse NATO’s såkaldte “musketered” og dermed udløse en krig med NATO. Clash Report bygger deres analyse på israelske aviser.
Rapporteren kommer, efter at Israel den 18. august bombede militærbasen Abu Al-Duhur i Syrien. Ifølge tyrkiske medier, havde de syriske myndigheder kommunikeret til israelske myndigheder, at basen ikke skal bruges af Tyrkiet, men udelukkende er til lokalt, syrisk brug. Men Israel bombede alligevel basen, da de havde sikret at der ikke var tyrkiske militærfolk tilstede.
Israel på sin side hævder, ifølge mediet Axios overfor både Syrien, Tyrkiet og USA, at angrebet på basen var nødvendigt for at forhindre Tyrkiet i at overføre våben til Syrien. Tyrkiet var en afgørende støtte for syriske oprørere, da de i december 2024 væltede daværende præsident Assad og tog magten i landet. I august 2025 indgik Tyrkiet og Syrien en forsvarspagt, der også skal omfatte tyrkiske militære baser i Syrien.
Israel har i årevis bombet Assads militære enheder frem til december 2024, og har fortsat angrebene mod den nye præsident Ahmad Al-Sharaas militær. Israel er stærk modstander af militært samarbejde mellem Tyrkiet og Syrien, herunder tyrkiske militærbaser i Syrien.
Samtidigt med at Israel forbereder nye angreb, fortsætter folkemordet i Gaza. Al-Jazeera viser, at det er vanskeligt for nødhjælpsarbejdere rent fysisk at få nødhjælp frem i Gaza til de, der har mest brug for den – også selvom lastbilerne formelt set har kunnet krydse grænsen ved Rafah fra Egypten siden den 2. august.
Mange lastbiler bryder sammen, kan ikke skifte reservedele eller kan ikke garantere sikkerhed for chaufførerne, fordi Israel fortsat bomber. Samtidigt er vejene i det sønderbombede Gaza ufremkommelige, nævner tv-stationen blandt årsagerne til, at nødhjælpen har svært ved at nå frem til de udsultede.
Israel fortsætter sine angreb i Gaza, både med bomber og ved at skyde palæstinensere. Ifølge FN har Israel det sidste halvår dræbt mange palæstinensiske politifolk i målrettede angreb. Politifolkenen dør sammen med almindelige civile palæstinensere, der bliver slået ihjel, når Israel bomber i de tæt befolkede områder, hvor flygtningene søger ly.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
