Offentlige møder med mere
USA’s soldater får mulighed for at åbne ild mod civile i Norge.
Sådan konkluderer den norske Rigsadvokat i et høringssvar til den aftale, der giver USA ret til at oprette fire militærbaser i Norge.
Aftalen blev vedtaget den 3. juni af det norske parlament, Stortinget.
Aftalen fastlægger rammerne for USA’s militære tilstedeværelse i Norge. Aftalen har skabt voldsom debat, fordi den efterlader en lang række af uafklarede spørgsmål – eksempelvis om rækkeviden af amerikansk militærs brug af magt over for civile borgere i Norge.
Aftalen giver samtidig en forsmag på, hvad Danmark kan forvente af en lignende aftale med USA, som den danske regering netop nu – i dybeste hemmelighed – er i gang med at forhandle på plads med USA.
Må bruge magt mod civile
En særlig paragraf i aftalen giver amerikanske soldater i Norge vid adgang til at anvende magt over for norske statsborgere.
Aftalens artikel tre giver de amerikanske soldater ret til at anvende magt i Norge mod norske statsborgere for at “beskytte amerikanske styrker” eller “opretholde eller genoprette orden”.
Det er helt op til de amerikanske styrker selv at definere, hvornår det er i orden at bruge magt for at “beskytte” sine styrker eller “genoprette orden”.
“Eksempelvis vil der i forbindelse med troppeflytninger eller øvelser kunne opstå situationer, hvor norske borgere bryder amerikanske forhåndsdefinerede sikkerhedszoner, og amerikanske styrker åbner ild”, skriver Rigsadvokaten i sit høringssvar.
Og den norske Rigsadvokat har flere spørgsmål til omfanget af USA’s brug af militære magtmidler i Norge.
“I hvilken grad kan amerikanske styrker beslaglægge mobiltelefoner, der har taget billeder af amerikanske installationer? Hvad er i så fald det retslige grundlag, og hvad sker der, hvis en norsk borger ikke efterkommer anmodningen?”
Den norske Rigsadvokat advarer om, at det er uklart, hvornår USA’s militær må bruge væbnet magt til at “opretholde eller genoprette orden”, og hvornår norske civile udgør en “sikkerhedstrussel”.
Rigsadvokaten konstaterer også, at der kan være “forskellige syn på, hvad der udgør en sikkerhedstrussel, og hvilke modforanstaltninger der i så fald er acceptable”.
Hvad er en trussel?
Samme advarsel kommer fra den militære anklagemyndighed i Norge – Generaladvokaten. Her advares om, at USA’s militærs opfattelse af, hvornår der er tale om “en sikkerhedstrussel” mod amerikanske soldater, kan være forskellig fra norske myndigheders opfattelse.
“Det er ikke givet, at den amerikanske forståelse af en trussel – og dermed behovet for at bekæmpe denne – er sammenfaldende med den opfattelse, som ville været lagt til grund af norsk politi eller norske militære styrker”, skriver Generaladvokaten i sit høringssvar.
Generaladvokaten mener endda, at det er “forudsigeligt”, at USA og Norge vil have forskellige opfattelser af, hvilke situationer der vil være en trussel mod de amerikanske styrker i Norge.
Generaladvokaten konstaterer, at USA og Norge har en “forskellig tilgang” til trusselsbilleder, og hvordan der skal reageres på trusler.
USA’s militærs brug af magt i Norge kan eksempelvis få alvorlige konsekvenser for norske sejlere, der kommer for tæt på amerikanske krigsskibe, advarer Generaladvokaten.
“Hvis en stående amerikansk ordre foreskriver brug af skarp ammunition mod nærmere definerede krænkelser af en sikkerhedszone omkring et amerikansk fartøj, vil der være behov for at oplyse den norske befolkning om farerne ved (angiveligt) at være til hinder for amerikanske operationer og deres fartøjer og krænke det aftalte område”.
Undergraver statens ansvar
Også Amnesty International i Norge advarer om konsekvenserne af at slippe USA’s militær løs i Norge og tillade, at amerikanske soldater kan bruge militær magt mod civile borgere på norsk grund.
– Det er med til at undergrave den norske stats ansvar for at varetage menneskerettighederne. Når personer i Norge udsættes for brug af magt fra statens side, må dette vurderes efter norsk ret og af det norske retssystem, siger politisk rådgiver hos Amnesty International Norge Gerald Folkvord til Arbejderen.
– Brug af magt af andre end staten skal kun være mulig i nødværgesituationer. Dette undergraves ved at give andre landes styrker adgang til at bruge magt, og det gør det kun værre, at USA har en helt anden og meget lavere tærskel for statslig brug af magt end Norge.
I sit høringssvar henviser Amnesty International Norge til den norske grundlov.
“Ifølge grundlovens paragraf tre ligger den udøvende magt hos kongen. Denne paragraf bygger på en forudsætning om, at fysisk magt i Norge udelukkende kan udøves af norske statsorganer. Her befinder vi os i selve kernen af, hvad man traditionelt har forstået som national suverænitet”.
Menneskeretsorganisationen kritiserer samtidig, at det er uigennemsigtigt, i hvilke situationer og i hvilket omfang de amerikanske soldater i Norge kan anvende magt mod den norske civilbefolkning.
Hvem skal kontrollere USA-soldaternes brug af magt?
Amnesty International stiller spørgsmålstegn ved, om – og i givet fald hvordan – norske myndigheder kan kontrollere, at amerikanske soldaters brug af magt i Norge ikke strider mod norsk lovgivning og Norges folkeretlige og menneskeretslige forpligtelser.
Amnesty er ikke kun bekymret for USA’s brug af magt over for norske borgere på norsk territorium.
Amnesty frygter også, at de amerikanske baser i landet kan blive brugt som springbræt til at krænke menneskerettighederne i andre lande eller over for andre landes statsborgere.
“Amnesty har tidligere kritiseret USA for flere krigshandlinger, som Amnesty mener er i strid med international humanitær ret. Amnesty er derfor bekymret for, om USA – ved at få ret til øget myndighedsøvelse – lettere vil kunne udføre eller støtte op om ulovlige handlinger indenfor Norges grænser”, advarer Amnesty.
– I de fire områder, som aftalen omfatter, har de amerikanske styrker en stor grad af råderet uden at behøve at spørge Norge om lov. Det er skræmmende, når man tænker på, hvordan USA har brugt andre NATO-lande for at anholde og torturere folk, man havde bortført i den såkaldte krig mod terror, uddyber Gerald Folkvord.
Torturfanger på norsk territorium?
Med aftalen risikerer Norge også at blive medansvarlig for USA’s krigsforbrydelser.
Den norske afdeling af den internationale sammenslutning af jurister – International Commission of Jurists (ICJ) – advarer i sit høringssvar om, at USA kan torturere fanger i Norge eller bruge Norge til at mellemlande med fly med fanger ombord og flyve dem til torturlande.
ICJ henviser til, at Polen i 2014 blev dømt ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol, fordi USA’s militær har tortureret og mishandlet fanger under forhør i et hemmeligt fængsel, som USA drev i Polen.
“Et stort antal personer er blevet forflyttet til en række forskellige lande, hvor brutale forhør med brug af tortur er blevet gennemført. Ingen personer med overordnet ansvar for torturen er blevet dømt. USA har ikke afsluttet sin globale krig mod terror, og Norge har ingen garanti for, at et nyt torturprogram ikke vil blive iværksat – og delvist gennemført på norsk jord på de aftalte områder – inden for aftalens uopsigelige ti-årsperiode”, advarer ICJ i sit høringssvar.
“Som vi forstår aftalen, er der intet til hinder for, at amerikanerne vil kunne bruge de aftalte områder til eksempelvis forflytning af fanger fra konfliktområder. Samtidig lægger aftalen op til minimal norsk kontrol med amerikanernes ind- og udrejse til og fra Norge”, konstaterer ICJ.
Amnesty International Norge frygter, at Norge kan blive en “frihavn” for USA’s torturprogram, der er kendt for at torturere fanger udenfor USA og bruge andre lande som mellemlandingsplads til at flyve fanger til forhør i kendte torturlande.
– Eftersom aftalen begrænser Norges muligheder for at gribe ind i strafbare handlinger begået af amerikansk personel, som USA definerer som “tjenestehandlinger”, kan Norge hurtigt blive en frihavn for USA’s tvungne forsvindinger, siger Gerald Folkvord.
Svært at retsforfølge amerikanske soldater
Med den militære aftale med USA giver Norge samtidig afkald på muligheden for at retsforfølge amerikanske soldater ved norske domstole.
– Aftalen begrænser norske myndigheders mulighed for at retsforfølge amerikansk personel i Norge, der bryder norsk lov. Ifølge aftalen er det USA, der har strafferetslig jurisdiktion over amerikansk personel i Norge – herunder også norske statsborgere, der arbejder for de amerikanske styrker, forklarer Gerald Folkvord fra Amnesty.
Han uddyber:
– Hvis norske myndigheder vil sigte medlemmer af de amerikanske styrker for brud på norsk straffelov, har de kun 30 dage til at kræve at overtage jurisdiktion for sagen. USA kan nægte Norge jurisdiktion over deres personel i Norge ved at erklære, at der er tale om en “tjenestehandling”.
– Det er et problem. For det begrænser Norges mulighed for at beskytte mennesker i Norge mod overgreb. Det er Norges ansvar at tage vare på sikkerheden for folk i Norge. Det er også Norges ansvar at strafforfølge personer, som opholder sig i Norge, og som er mistænkt for eksempelvis krigsforbrydelser eller tortur i andre lande.
Amerikanske soldater, der bliver sigtet for en strafbar handling i Norge, forbliver under amerikansk kontrol gennem hele retsprocessen, og norsk politi må pænt bede om adgang, hvis de vil afhøre dem.
Hvis en eventuel retssag mod den sigtede ikke er afsluttet inden for et år, ophører USA’s forpligtelse for at sørge for, at den tiltalte er tilgængelig for retten. Det betyder, at USA kan sende den sigtede ud af Norge for at beskytte vedkommende mod at blive straffet.
Det norske Justitsministerium er opmærksom på problemstillingen.
Ministeriet indrømmer i et næsten 100 sider langt notat, at “aftalen i konkrete sager kan indebære en øget risiko for, at norske myndigheder ikke vil kunne gennemføre en effektiv efterforskning af en mulig strafbar handling. Det er en uundgåelig konsekvens af at overlade kontrollen over mistænkte/sigtede i en straffesag til en anden sag”.
Giver ikke meget for regeringens og USA’s garantier
Den norske regering henviser til, at USA i aftalen lover “fuld respekt for norsk suverænitet, norske love og folkeretslige forpligtelser”.
Men den garanti giver Amnesty International Norge ikke meget for:
– Vi har gang på gang set, at USA sætter folkeretten og andre landes love til side, når de kommer i vejen for amerikanske interesser. Amerikanske myndigheder har været tydelige omkring, at de ikke godtager, at amerikanske soldater bliver retsforfulgt for krigsforbrydelser eller brud på menneskerettighederne andre steder, og de har truet med at straffe lande, der vil udlevere amerikanske borgere til Den Internationale Straffedomstol. Vi har også set, at USA aktivt har forhindret, at underleverandører, der arbejder for USA’s forsvar, bliver retsforfulgt for krigsforbrydelser i andre lande, advarer Gerald Folkvord.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
