Læserbrev
Den 8. juli var der et stort sammenstød mellem 200 ukrainske civile og soldater fra Ukraines militærrekrutteringsenhed i den vestukrainske by Lviv. Slagsmålet begyndte, da militærrekrutteringspersonale stoppede en mand på gaden for ikke at have meldt sig til sin obligatoriske værnepligt.
Militærpersonalet blev dog efterfølgende omringet af 200 civile, som råbte ”skam!” og væltede en af militærbilerne. Dette er blot det seneste eksempel på den større uvillighed, der er blandt ukrainere mod at gøre tjeneste i hæren.
Ifølge en Gallup-undersøgelse, som kom ud i august 2025, så vil 69 procent af ukrainere se en forhandlet fred til krigen så hurtigt som muligt.
Ukrainernes ønske om en hurtig afslutning på krigen burde respekteres.
Grundet modvillighed fra ukrainske mænd er Ukraine blevet nødsaget til at have værnepligtspatruljer, der griber fat i mænd, der ikke har registreret sig til at blive kaldt til værnepligt, så de kan blive registreret og muligvis sendt ud til fronten mod Rusland. Noget disse mænd har kaldt for ’kidnapning’.
Modviljen er så stor, at flere ukrainske mænd er frosset ihjel i forsøget på at krydse Karpaterne for at flygte til EU, så de kan undgå værnepligt i den ukrainske hær.
Desværre afspejler ukrainernes ønske om en hurtigt forhandlet fred med Rusland og de ukrainske mænds frygt for krigen sig ikke i vores regering.
Vores forsvarsminister Jeppe Bruus var for nyligt i Kyiv for at møde præsident Zelenskyj og “vise regeringens støtte til Ukraines kamp mod Rusland“. Mette Frederiksen gentog på folkemødet sin støtte til Danmarks hjælp med Ukraines droneberedskab. Og vores kulturminister Zenia Stampe skrev en kronik i Berlingske, hvor hun argumenterede for, at Ukraine burde få dansk militær, økonomisk og kulturel støtte, blandt andet fordi at danskere og ukraineres ”historie er vævet sammen helt tilbage fra bronzealderen”.
Regeringens krigspolitik kommer desværre nu også til at have konsekvenser for ukrainske mænd, der troede, at de var i sikkerhed ved at flygte til Danmark. Regeringen vil ikke længere give ukrainske mænd mellem 23 og 60 år opholdstilladelse, så værnepligtige ukrainske mænd ikke længere kan stikke af fra deres værnepligt.
Dette kommer til at gælde ukrainske mænd, der er kommet til Danmark efter den 25. juni i år.
Så mens ukrainerne ønsker krigen stoppet så hurtigt som muligt, kommer op at slås med deres eget militær for ikke at blive sendt i krig, og nogle af dem fryser ihjel i et forsøg på ikke at kæmpe den, så vil vores regering hjemsende ukrainske mænd, så de kan kæmpe og dø i en upopulær krig.
Ukrainernes ønske om en hurtig afslutning på krigen burde dog respekteres, og Danmark burde hjælpe til med, at dette sker så hurtigt som muligt. Danmark er et af de lande, der har givet mest støtte til Ukraine. Langt det meste har været militærstøtte, men det er på tide at skifte strategi, når militærstøtten går til et land, hvor majoriteten af befolkningen gerne vil se krigens snarlige afslutning.
Ukrainerne har dog ikke selv mulighed for demokratisk at afslutte krigen, da præsident Zelenskyj har afvist at holde valg, mens landet er i krig. Derfor er det langt om længe på sin plads at stoppe den militære støtte til Ukraine og i stedet investere i diplomatiske løsninger, så der kan blive forhandlet en form for fred mellem Rusland og Ukraine, og krigen endelig får sin afslutning.
Det giver ikke moralsk eller politisk mening at fortsætte med militært at støtte Ukraine, når en majoritet af befolkningen gerne vil se krigen afsluttet hurtigst muligt, mens den samme befolkning ikke har mulighed for at vælge en anden leder, der muligvis ville have bedre held med forhandlinger.
Den fortsatte militærstøtte skaber samtidig et incitament for den ukrainske regering til at være mindre forhandlingsvillig og derved fortsætte krigen. Igennem diplomati kan Danmark gøre sit for at forhindre, at flere ukrainere skal dø i en krig, som de ikke gider at kæmpe i.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
