Fotoreportage
Våbenbranchen soler sig i de politiske beslutninger i Danmark og EU om at bruge flere hundrede milliarder skattekroner på krigsmateriel og øget oprustning.
Det er den årlige våbenmesse Dalo Days den 19. og 20. august et helt konkret eksempel på. I år foregår våbenmessen i Herning Messecenter – Danmarks største. Her udstiller flere end 1200 virksomheder deres nyeste våben og højteknologiske materiel til krigsførsel. Det er en fordobling i størrelse siden 2025, og 25.000 besøgende ventes at lægge vejen forbi for at se, hvad både danske og udenlandske producenter kan byde på, skriver TV2’s forsvarskorrespondent.
Blandt de besøgende vil der være masser af militærfolk, politikere og embedsfolk.
– Øget oprustning og flere og mere dødbringede våben gør ikke verden til et mere sikkert sted, siger siger Carsten Andersen.
Han er talsperson for Aarhus mod Krig og Terror, der sammen med Fredsinitiativet Herning og Esbjerg Fredsbevægelse har arrangeret, at der står fredsvagt i de to dage, våbenmessen er åben.
– Med vores markering vil vi gøre opmærksom på, at der findes andre og meget bedre alternativer, såsom dialog, konfliktløsning og internationalt samarbejde, tilføjer den aarhusianske fredsaktivist.
Onsdag eftermiddag kan man tælle cirka 50 fredsvagter, der kommer fra forskellige dele af landet. Hjemmelavede skilte og bannere opfordrer til at stoppe våbenkapløbet, bruge penge på velfærd i stedet for våben og til at skrotte baseaftalen med USA.
‘Dyt for fred’ står der på et papskilt.
En opfordring, som mange bilister tager til sig.
– Der er da mange, der dytter. Det kunne have været sjovt at have talt dem. Jeg vil tro, at det er hver tiende, siger en af deltagerne i fredsvagten, der har fat i den ene ende af et farverigt banner med teksten ‘Nej Krig Våben – Ja Liv trivsel’.
Hun kommer fra Esbjerg, hvor hun er aktiv i Esbjerg Fredsbevægelse. Det samme er Lisbet Skou. Hun har medbragt et skilt med et klart budskab.
Jens Crumlin og Pia Thorsen er begge aktive i Nordjysk Enhedsinitiativ (NE), der er anbefaler af de to dages fredsvagt i Herning.
I NE har de siden starten af 2025 medvirket til at oplyse om og protestere imod den aftale, der giver USA lov til at oprette tre baser – på flyvestationerne Skrydstrup, Karup og Aalborg.
Baseaftalen blev endeligt vedtaget i Folketinget den 11. juni ’25, og kort tid efter fulgt op af nye og udvidederegler for værnepligt.
Jens Crumlin og Pia Thorsen frygter, at vi står på randen til en tredje verdenskrig.
Det var derfor med rystende hånd, at Pia Thorsen skrev det skilt, hun har taget med til fredsvagten onsdag.
Frygten for hvad fremtiden bringer har fået ekstra næring efter fremlæggelsen af et nyt lovforslag i Folketinget – L14. Lovforslag skærper og begrænser adgangen til opholdstilladelse efter den såkaldte ukrainesærlov for personer i 23-60 år.
– Folketinget vil vedtage en lov, der fratager ukraineres menneskeretlige ret til militærnægtelse af samvittighedsårsager. I Ukraine tvinges mennesker med vold til militærtjeneste. Den slags gør undertrykkende fascistiske regimer. Det har intet at gøre med demokratiske frihedsrettigheder. Det er et ilde varsel om fremtiden, siger Pia Thorsen.
Med skiltet ‘bliv militærnægter’ opfordrer hun den danske ungdom til at blive nægtere – og til at blive aktive i antikrigsbevægelsen.
Arrangørerne har sørget for de fremmødte aktivister. Under en hvid pavillon kan aktivisterne skiftes til at stille sig i tørvejr for de drilske regnbyger samtidig med, at de kan forsyne sig med lidt mad og drikke.
Underholdning mangler der heller ikke.
Gamle og nyere fredssange akkompagneret af akustisk guitar blander sig med lyden fra bilerne, der suser forbi, mens førere og passagerer strækker hals for at nå at få et glimt af den fredelige og farverige fredsmarkering.
Onsdagens fredsvagt slutter med sang af hele to forskellige kor: Gadekoret for Peace and Justice og Tadhamon Singers fra Sheffield.
Gadekoret startede i sommeren 2024 og synger for at støtte kampagner og bevægelser for fred og retfærdighed. Korets et års jubilæum blev således fejret med en støttekoncert for Palæstina.
Solidaritet med den palæstinensiske kamp er en hjertesag for det britiske kor, der blev dannet i 2018. Koret består udelukkende af kvinder, der blandt andet har turneret på Vestbredden og i Nazareth, hvor de har sunget i flygtningelejre, kulturcentre, gader og caféer.
– Israel must stop the genocide against the Palestinians, siger den britiske korleder som introduktion til en af sangene.
Mens der bliver lyttet til solidaritetssange flyver tankerne uvilkårligt til nogle af de virksomheder, der har stande i messecenteret. Blandt dem finder man nemlig også det israelske våbenfirma Israel Aerospace Industries Ltd. (IAI), der er ejet af den israelske stat. IAI producerer blandt andet droner udstyret med missiler og overvågningdroner, som Israels militær bruger i folkemordet på palæstinenserne. Virksomheden reklamerer ligefrem med at deres våben er “afprøvet i kamp” af Israels militær i Palæstina.
Også Elbit Systems har en stand på våbenmessen. Elbit Systems er Israels største militære virksomhed og producerer blandt andet mobile ATMOS-artillerisystem og PULS-raketsystemer. Elbit møder massiv kritik for at levere våben og udstyr, der bruges under krigen i Gaza.
Midt eftermiddag onsdag bliver fredsvagten indstillet, men dagens program er ikke slut endnu. Det fortsætter i kulturhuset Huset No7. Her venter der et seks timers program med musik, oplæg og debatter.
Carsten Andersen byder velkommen:
– Vi har gennemført den første dags fredsvagt med succes. Vi har fået sendt et klart signal. Oprustning skaber ikke fred, men øger faren for krig, og koster milliarder af kroner, som i stedet kunne bruges på klima, velfærd og fredelig konfliktløsning.
Første oplægsholder er Tove Jensen fra Fredsinitiativet. Hun gennemhullede i sit oplæg forestillingen om et stærkt dansk forsvar:
– Milliarderne til oprustning ruller til de store militærgiganter, mens udviklingen af dansk sikkerhed og civilsamfund smuldrer. De aftaler, der skulle sikre os mod en atomkrig eksisterer ikke længere,.
Fredsinitiativet var de første til at tage kampen op mod baseaftalen, og samler underskrifter ind med krav om at opsige aftalen igen.
Fagbevægelsen er savnet i fredsarbejdet i dag, lød det flere gange under debatten.
Da Benny Vinther Jensen, formand for 3F Aalborg, fik ordet, medgav han da også, at det står sløjt til med udmeldinger mod oprustning fra hans kolleger i fagbevægelsen og endnu sløjere til med udmeldinger fra fagtoppen.
– Da fagbevægelsen i 90’erne gik ind fredsbevægelsen var der fagforeningstopfolk, der gik frem og talte imod krig. Sådan er det slet ikke i dag. Der vil sandsynligvis ikke være mange fagforeningsformænd og da slet ikke forbundsformænd, der i dag går forrest for at snakke fred. Desværre er der heller ikke nogen i Folketinget – eller medier for den sags skyld – der snakker oprustning imod, sagde han og tilføjede:
– Nej det er som det altid har været; Det skal starte fra bunden – fra græsrødderne.
Han talte for at fagbevægelsen tager fat på diskussionen om oprustning og alternativerne, uanset hvilken holdning man måtte have til emnet.
– Nogen kommer til at betale prisen for den oprustning, politikerne har besluttet, og det plejer sjældent at være de rigeste. På et eller andet tidspunkt kan det mærkes på velfærden, og så rammer det vores medlemmer. Og i værste fald – i tilfælde af en krig – er det vores medlemmer og deres børn, der bliver sendt på slagmarken.
Fagbevægelsen har historisk været proaktive på fredsspørgsmålet, og den nordjyske 3F-formand ser da også enkelte tegn på lokale fagforeninger, der rører på sig, eksempelvis på hans egen hjemmebane.
– Da det blev foreslået i bestyrelsen i FH Nordjylland at arrangere en faglig fredskonference blev der nikket og sagt: gå i gang. Medlemmerne af bestyrelsen er ikke enige, men synes det er vigtigt at tage debatten med tillidsrepræsentanterne og medlemmerne.
Det sidste oplæg af Tom Vilmer Paamand fra Aldrig mere krig blev desværre presset pga tid.
Han kom blandt andet ind på, hvordan militariseringen og den fremvoksende krigsøkonomi gennemsyrer stadig flere dele af vores samfund, herunder uddannelsessystemet.
– Flere gymnasier har således oprettet egentlige forsvarslinjer, og sender eleverne i praktik på kasernerne. Og på nogle universiteter arbejder man på forsvarets behov og ikke på, hvad der kan gavne os som borgere og berige vores liv, fortalte Vilmer Paamand.
Han kom også ind på, at mange virksomheder har indstillet deres produktion, så den hurtigt kan omstilles til ordrer på militær produktion. Har de ingen ordrer, så laver de andre ting – det kan endda være legetøj til børn.
Deltagerne er ved at være møre efter en lang dag. Mødet med fredsaktivister fra mange steder i landet har givet fornyet tro på, at det nytter at tale krigsmagerne imod.
– Det kan godt være, at der ikke er så mange, der siger noget, men vi skal huske den undersøgelse, som blev lavet, inden baseaftalen blev indgået. Den viste, at 43 procent var imod baserne, 30 procent var for. 28 procent svarede ved ikke. Så dem der er enige med os findes derude, sagde Lisbet Skou fra Esbjerg.
At tyde ud fra reaktionerne, så fortsætter fredsgrupperne rundt om i landet deres lokale arbejde i et forsøg på at stoppe våbenkapløbet og forhindre krig.
Torsdag var der igen fredsvagt ved rundkørslen på Kaj Zartows Vej.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
