ER DER HÅB FOR FAGBEVÆGELSEN ??????
NETTE HAR LIGE NAKKET ARBEJDERKLASSEN.
SÅ REJSER PAMPERNE SIG OG KLAPPER AF DENNE KLASSEFORRÆDER.
SE DET GIVER HÅB !!!!!!!
KB Hallen blev den 7. september stedet, hvor spillet om udskiftningen i toppen i fagbevægelsen skulle tage sin foreløbige afslutning. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) skulle vælge ny formand ved en ekstraordinær kongres, efter at den tidligere formand, Lizette Risgaard, var blevet tvunget til at trække sig efter en række Metoo-sager i medierne.
Uden modkandidater blev Morten Skov Christiansen valgt til formandsposten. Indtil nu har han siddet som næstformand for FH og siden april været fungerende formand.
Og skulle man være i tvivl om, hvilken magt den post og FH generelt har, kunne man blot se sig omkring.
Dansk økonomi er bundsolid, det hører vi fra regeringen. Derfor er det et paradoks, når vi har mange penge, men stadig nedskæringer og problemer i velfærden.
Morten Skov Christiansen, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Justitsminister Peter Hummelgaard, folketingsmedlemmerne Pelle Dragsted (Ø), Victoria Velasquez (Ø) og Karsten Hønge (SF) samt alle formændene for de store fagforbund var mødt op.
Det samme var aktivister fra Folkebevægelsen mod EU, der delte flyers og aviser ud, som kritiserede den såkaldte budgetlov.
Kongressen tiltrak folk fra mange forskellige politiske lag, hvilket ikke bør overraske. FH sidder som den øverste del af fagbevægelsen på en kæmpestor magt. FH repræsenterer 65 faglige organisationer og 1,3 millioner lønmodtagere, når der for eksempel skal forhandles med regeringen og arbejdsgiverne ved de såkaldte trepartsforhandlinger.
Den nye formand får derfor hænderne fulde, da der er masser af opgaver at gå i gang med.
Kongressen åbnede med musik af Magnus Münster, som sluttede den del af programmet med fællessang af den socialdemokratiske slagsang Danmark for Folket. Og det socialdemokratiske tema fortsatte med kongressens første taler, statsminister Mette Frederiksen.
Forholdet mellem regeringen og FH har mildest talt været køligt, særligt efter at forslaget om at afskaffe store bededag blev vedtaget i februar i år. Her mobiliserede FH til en stor demonstration med 50.000 deltagere foran Christiansborg, men det var ikke nok til at forhindre flertalsregeringen i at stemme forslaget igennem.
– Det seneste halve år har været en turbulent tid for FH, egentlig også for regeringen, men på trods af uenigheder, så har vi sammen opnået gode og stærke resultater. Dagpenge under uddannelse og højere fradrag for faglige kontingenter, fordi vi vil et organiseret arbejdsmarked, sagde statsministeren i sin tale.
Det næste store projekt, som regeringen og FH – ifølge Mette Frederiksen – skal samarbejde om, er et lønløft til de offentligt ansatte. Særligt de, som arbejder i velfærden. Regeringen har afsat tre milliarder kroner til en trepartsforhandling, som Lønstrukturkomiteen har konkluderet, at der er hårdt brug for.
Hvordan de penge skal fordeles, er blandt andet det, som den nye FH formand skal være med til at påvirke. Mange faggrupper kalder på højere løn og bedre arbejdsforhold, blandt andre pædagogerne og sygeplejerskerne.
Efter statsministerens tale skulle kongressen vælge den nye formand. Da Morten Skov Christiansen var eneste kandidat, blev han valgt ved akklamation, det vil sige klapsalver.
I sin takketale kom han også ind på netop spørgsmålet om velfærd og ressourcerne til det.
– Dansk økonomi er bundsolid, det hører vi fra regeringen. Derfor er det et paradoks, når vi har mange penge, men stadig nedskæringer og problemer i velfærden. Vi må som fagbevægelse stå fast på, at det i fremtiden er investeringer og ikke nedskæringer, som bliver sat øverst på dagsordenen, sagde den nyvalgte formand.
Den bundsolide økonomi skal ses i lyset af den seneste tids udtalelser fra Finansministeriet. De har flere gange været ude med meldingen om, at man har opjusteret det såkaldte økonomiske råderum, altså, at der er flere penge i statskassen end hidtil antaget.
Alligevel står mange kommuner lige nu midt i store besparelser og nedskæringer, som i høj grad påvirker den borgernære velfærd. Også fagforbundet FOA har påpeget, at der i regeringens forslag til finansloven ikke er afsat penge nok til at rette op på den underfinansierede velfærd i kommunerne og regionerne.
Et andet punkt, som Morten Skov Christiansen berørte i sin tale, var spørgsmålet om en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Regeringen annoncerede for nylig, at den ville droppe en planlagt udvidelse af den såkaldte seniorpension. Den ville have givet op mod 3000 flere personer adgang til ordningen, men i stedet droppes den udvidelse for at spare 500 millioner kroner.
– Vi lønmodtagere opfylder vores del af samfundskontrakten, derfor fortjener vi også en værdig tilbagetrækning, før vi bliver så nedslidte, at vi ikke kan noget mere. De børn, som blev færdig med folkeskolen i sommers, kan se frem til at skulle arbejde i de næste 60 år. Det er alt for lang tid, vi bliver nødt til at se på det her med pensionsalderen, sagde Morten Skov Christiansen til kongressen.
FH har tidligere udtalt støtte til intentionerne i velfærdsforliget fra 2006, der betyder en løbende stigning i efterløns- og pensionsalderen, i takt med at den gennemsnitlige levealder stiger. FH har ikke modsat sig en højere pensionsalder eller talt imod velfærdsforliget og derfor heller ikke mobiliseret til større protester som i forbindelse med afskaffelsen af store bededag.
Modstanden og aktiviteterne mod den stigende pensionsalder har ligget i de enkelte medlemsforbund, hvor ikke mindst 3F har ført an.
Morten Skov Christiansens udtalelse kan måske give anledning til, at FH politisk går ind i sagen.
Det er allerede besluttet, at folkepensionsalderen hæves til 68 år i 2030 og 69 år i 2035, og i 2025 skal politikerne beslutte folkepensionsalderen for 2040. I og med at det er en politisk beslutning, så er det også muligt at ændre den, som særligt 3F har påpeget. En ny rapport viser således også, at danskernes middellevetid er faldet for andet år i træk.
En af de store kriser, som fagbevægelsen ser ind i på nuværende tidspunkt, handler om foreningernes faldende medlemstal.
En rapport udgivet i forbindelse med FH’s kongres i 2022 understreger alvoren: Under 40 procent af lønmodtagerne er medlem af en FH-fagforening. FH-organisationerne har mistet over 530.000 medlemmer siden år 2000.
Særligt én gruppe har man ikke et greb om. Af rapporten fremgår det, at selv om 80 procent af de unge mellem 20-30 år havde været tilknyttet en fagforening på et tidspunkt, så var kun 36 procent stadig medlem, når de var fyldt 30.
Ifølge Morten Skov Christiansen skyldes de tal ikke, at unge skulle være mere dovne eller historieløse end tidligere generationer, men derimod at man ikke har formået at gøre sig relevant for de unge.
– Vi ser de unge engagere sig alle mulige steder, i klimabevægelsen, i debatter på de sociale medier og på deres uddannelser. Det er altså en sejlivet myte, at de unge skulle være usolidariske, en myte, som vi skal mane til jorden, hvor end vi støder på den, sagde den nyvalgte formand i sin tale.
Ud over Morten Skov Christiansens valg til formand skulle der også vælges nye næstformænd. Et forslag var blevet stillet om at udvide dette til tre næstformænd, men forslaget blev trukket før kongressens start og blev ikke opretholdt.
Til den ene næstformandspost, der også inkluderer posten som stedfortrædende formand, blev Nanna Højlund valgt. Hun er allerede nu næstformand i FH og fortsætter derfor i sin gamle position. Det nye ansigt i ledelsen blev Flemming Grønsund fra 3F. De tre skal nu stå for FH’s daglige ledelse frem mod den næste ordinære kongres, som vil foregå i efteråret 2026.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
ER DER HÅB FOR FAGBEVÆGELSEN ??????
NETTE HAR LIGE NAKKET ARBEJDERKLASSEN.
SÅ REJSER PAMPERNE SIG OG KLAPPER AF DENNE KLASSEFORRÆDER.
SE DET GIVER HÅB !!!!!!!
Jeg har været medlem af fagbevægelsen i mere end 50 år, og jeg kender dens styrke og svagheder. Der står i artiklen bl.a.:
“En rapport udgivet i forbindelse med FH’s kongres i 2022 understreger alvoren: Under 40 procent af lønmodtagerne er medlem af en FH-fagforening.
FH-organisationerne har mistet over 530.000 medlemmer siden år 2000.”
Vi er ved at nå de samme tal som fagforeningerne i Sydeuropa, som er splittet op på flere fagforbund med marginal indflydelse. Det største problem er efter min mening, at FH er underlagt diktaterne fra Socialdemokratiet.
Jeg kan se det i mit eget forbund Dansk Metal hvor man som kommunist bliver direkte mobbet og behandlet som B-medlem. Det er kun socialdemokrater som har “indflydelse”.
Det er en af grundene til at folk flygter fra fagbevægelsen, når der ikke er plads til forskellige holdninger og meninger. Der møder ikke ret mange op til vores generalforsamlinger i Metal Vest, og der går lang tid mellem at der dukker en enkelt ung metalarbejder op!
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.