Boganmeldelse
Bogen “Sargassum” af Gorm Rasmussen skal læses langsomt i små bidder. Der vil gå mange år, nok alt for mange, før det går op for os, at vi læste om et levende hav og en ål, imens det hele stadig var her, her i livet. Levende.
Sargassum vil nok først blive læst og husket den dag, når alt er for sent.
Det er trist for Gorm Rasmussen, men, mest af alt, ærgerligt for det hav og ålen, som han måske var mest optaget af, i det han skrev bogen. På grund af manglende maritime udtryk er man nødsaget til at kalde Gorm Rasmussens bog Sargassum, der udkom på Forlag Folke i 2025, perler kastet for svin. Gavmildt er den givet til os læsere. Men verden er simpelthen blevet for dum til at få den læst!
Sargassum er intens. Som ålens vej op igennem Europa, intens og hallucinerende uden på noget tidspunkt at være tankeløs. Tværtimod! Her får du tanker og historier, præcist og til bristepunktet spændt, er bogen spundet med en blodrød revolutionær tråd over årtier. Og så endda så smukt håndholdt af én af vores få ypperste ordskræddere her til lands.
Gorm Rasmussen leverer alt det, som man ikke anede fandtes i verden og havet. Fantasipræget, som den lille alfe-fe i hans motorcykellomme, når de tager en tur på Kværnen op gennem Jylland. Det Jylland, som kun findes i Jylland.
Læs den, og du bliver nødt til at beholde det lille fine værk af en guldklump, en overset perle, en unik bog.
Sargassum er havet gemt i havet. Personligt, ja helt egoistisk, vil jeg med lige præcis denne lille bog beholde den og beskytte den, bevare den som mit lille stykke uopdaget samtidshistorie. Fra dengang hvor der stadigvæk fandtes forfattere, der ufortrødent skrev-udgave og i frit fald, lod sig skylles i brændingen, i en tid, vores tid, hvor vi glemmer at leve, her og nu, denne forpestet og hadske krigstid, i en verden, hvor stort set alt er en løgn, hver eneste rindende døgn. Så er det alligevel muligt at række ud og læse Sargassum ganske langsomt. Bare sådan for sin egen skyld.
Sargassum giver et indblik i, hvordan ålen som art er sort blok imod totalitære styre.
Jeg respekterer og værdsætter ålen nu, højere end nogensinde, efter at have læst Sargassum. Jeg har genfundet ålen og er bange for både dens og vores eksistens. Har erindringer om konkurrencen med min far, der under måltidet handlede om at lægge flest åleskeletter på egen tallerken. Rullet i mel, æg og rasp, stegt i smør på en pande, fra et åbent køkken mod havnen og havet, lod min far mig altid vinde.
At læse Sargassum er som at møde en gammel savnet ven og høre rigtigt godt nyt. Og så alligevel ikke. For både ålen og mangfoldigheden er i fare.
Jeg kender ham. Typen. Og når jeg læser om de årtier fra før årtusindskiftet, så savner jeg ham og den tid, nej nok snarere den særlige håbefulde tidsånd med al livsmodet, kræfterne og troen på fremtiden. Alt det syntes væk nu. Den unge mand på motorcyklen i 80’erne, figuren i bogen her, har hjemmesyet lædervest der programmerer “Fjæsing for fred”, og i dag har vi nu tilbage den gamle mand her i vores nutid.
I bogen Sargassum er han blandt andet en handlende i Meny, han snakker med sig selv og sin lille fe, som han har lagt i en konvolut i lommen. Jeg savner det hele, intelligensen i sproget, når jeg læser den lille fine roman Sargassum.
At ålen er et gastronomisk danefæ, forstår jeg her. I øvrigt, så vil svage sjæle meget vel kunne henfalde til veganeri, såfremt de læser denne bog. Personligt så gjorde beskrivelsen af den over 70 år gamle ål med overskæg et dybt indtryk! Den kendsgerning at ålen kan sno sig på land uden vand, i flere døgn, og er observeret gennem tiderne gennem gader og stræder, for så igen at finde sit ophav, sit hav, det er et mega stort “wow!”.
Ja ligesom følsomme sjæle i slut 70’erne måske mødte modstand for at spise ål, efter at have set Bliktrommen filmatiseret efter roman af Günter Grass, så efterlader bogen Sargassum sig også et eftertrykkeligt godt og epokegørende spor i den heldige læser. Så tak for det, Gorm Rasmussen.
For sådan kan ord og billeder både præge og plage, såfremt de får adgang og kan sætte deres aftryk i sindet.
Derfor er det heller ikke helt ligegyldigt, hvad og hvem du læser, ser og lytter til i kulturen. Det er faktisk fuldstændig på samme plan med de samme mekanismer, der gør sig gældende, som når det gælder kost, for at tage en præcis parallel.
Du bliver hvad du indtager, og så videre og så videre, som den gamle reklame postulerer, og tror du på den, så glem ikke Gorm Rasmussens Sargassum i dit eget kulturelle indgiftsprogram, for såfremt du har et sådan, er den en tvingende nødvendighed, sammen med din D-vitamin her på vores breddegrader, at berige dig selv ved at læse bogen.
Gorm Rasmussen: Sargassum
Forlag Folke. 200 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
