Den verdensomspændende coronapandemi har på tusind og én måder sat dagsordenen gennem det sidste års tid og præget alle begivenheder. Det ser vi nærmere på i dette nummer af Magasinet Arbejderen.
En af disse begivenheder er overenskomstfornyelsen for store dele af den offentlige sektor, som der i skrivende stund stadig stemmes om. Foreløbig har pædagogerne stemt ja og sygeplejerskerne stemt nej. Alt tyder dog på, at det samlet set vil ende med et ja til OK21.
Netop i lyset af pandemien havde både sygeplejersker og pædagoger, som har været en del af frontpersonalet under coronaen, store forventninger til, at de skulle honoreres denne gang. Men sådan spillede klaveret bare ikke, skriver Jan Andreasen, HB-medlem i Uddannelsesforbundet, i en analyse af hele forløbet.
Coronapandemien har på tusind og én måder sat dagsordenen gennem det sidste års tid og præget alle begivenheder.
Han påpeger, at pandemien gjorde det nemt for arbejdsgiverne. “Resultatet blev et såkaldt ”smalt forlig”, hvor der ikke skal ske større samfundsøkonomiske ændringer, før reallønnen er i fare.”
Coronapandemien og sundhedskrisen har vist, hvor vigtigt det er med en velfungerende offentlig sektor, skriver Lotte Rørtoft-Madsen, formand for Kommunistisk Parti:
“Hvor staterne har handlet i fællesskabets interesse og sat sundhed før profit, har krisen været mildere, end hvor den politiske, økonomiske og sundhedsmæssige junglelov, de utæmmede markedskræfter har fået lov at herske.
Det er imidlertid ikke det samme som, at coronavirus også tog livet af nyliberalismen og dermed indvarsler en grundlæggende ny politik. En aktiv og stærk stat står ikke i modsætning til en nyliberalistisk udvikling. Kampen står om, hvem staten skal tjene, hvilke interesser den skal varetage.”
Amerikanske Danny Haiphong, medredaktør ved Black Agenda Report, påpeger i sin artikel, at vold imod asiatiske amerikanere er skudt i vejret siden fremkomsten af covid-19-pandemien.
Bølgen af vold har fået opmærksomhed i USA. Alle anerkender, at der er et presserende behov for at gøre noget ved den. Derimod har “konteksten mellem anti-asiatisk racisme og dens rødder i USA-imperialismes historie dog ikke fået meget opmærksomhed”, skriver Danny Haiphong.
Netop USA-imperialismen og kampen imod den er et tema i artiklen fra foreningen Demos, som i over 50 år har været en vigtig aktør i den antiimperialistiske kamp i Danmark.
Demos tegner et billede af imperialismen og dens magt – både historisk og i dag – og skriver blandt andet: “I 2021 står markedet, finanskapitalen og det militærindustrielle kompleks afklædt i en sundhedskrise uden andre visioner end vækst for øget profit. Virkeligheden er for os at se en rendyrket imperialisme på supermonopolernes betingelser.”
I kampen for en ny verden skal vi både have historien og kulturen med os.
I øjeblikket kan man på Faaborg Museum se en spændende udstilling med maleren – og socialisten – Jens Birkholm, som er en af de få betydelige socialrealister i dansk kunst.
I 1891 tog han til Berlin, hvor han slog sig ned de næste 10 år. Sine motiver hentede han, når han bevægede sig rundt i byens slumkvarterer. Ikke alle i hans samtid brød sig dog om hans malerier, som nu er kommet til ære og værdighed med denne udstilling.
Kjeld Nalle Christensen skriver om sangen Internationale, hvis tekst blev skrevet i kølvandet på Pariserkommunen, den første revolution ledt af arbejderklassen, som foregik for 150 år siden.
Eugène Pottier var en af Pariserkommunens ledende medlemmer, og han skrev teksten midt i de rygende ruiner. Internationale, som 17 år senere fik melodi af Pierre Degeyter, kom til at gå hele Jorden rundt. Det er blevet en sang om morgendagens kampe, om international solidaritet og sejr for arbejderklassen. Stadig en helt aktuel sang!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
