Kommentar
Tirsdag den 13. juni kom den længe ventede rapport fra Lønstrukturkomitéen, der har analyseret lønstrukturerne og lønudviklingen blandt 50 personalegrupper i den offentlige sektor.
Lønstrukturkomitéen er en udløber af de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021. Komitéen blev foreslået af Fagbevægelsens Hovedorganisation og nedsat i oktober 2021 i kølvandet på Folketingets lovindgreb, der afsluttede 10 ugers overenskomststrejke blandt sygeplejerskerne.
Derfor var rapporten ventet med ekstra stor spænding af Marianne Priskorn. Hun har været sygeplejerske i over 30 år og var særdeles aktiv i ligelønskampen op til, under og efter OK21.
– Jeg synes, at vi som sygeplejersker igen bliver ladt i stikken, lyder hendes første kommentar til Arbejderen.
Den erfarne sygeplejerske, der er tillidsrepræsentant på mave-tarmafdelingen på Hvidovre Hospital, hentyder til, at store dele af pressen har udlagt rapporten sådan, at sygeplejerskernes løn er passende i forhold til deres ledelsesansvar, erfarings‐ og uddannelsesniveau – i rapporten kaldet LEU-faktorer.
– Det gør mig vred, for den konklusion sker på baggrund af, at de medregner vores genetillæg. De kunne i stedet have valgt at fremhæve den kendsgerning, som også fremgår af rapporten, nemlig at uden genetillæg, så har sygeplejerskerne et lønefterslæb. Vi har strejket – vi har italesat det her problem – men vi bliver behandlet som brikker i et spil, fortsætter en tydeligt frustreret Marianne Priskorn.
Genetillæg udbetales for at arbejde aften, nat, weekender og helligdage.
Diskussionen, om hvorvidt genetillæggene skal medregnes, er ikke ny. Faggrupper som sygeplejersker og sosu-assistenter har holdt fast i, at tillæggene ikke skal medregnes. De mener i stedet, at grundlønnen giver det bedste sammenligningsgrundlag.
– Det er på ingen måde rimeligt, at man sammenligner en times arbejde klokken 14 om eftermiddagen med for eksempel at stå som eneste nattevagt klokken 02 en lørdag aften, når børnene ligger hjemme og sover, siger Mona Striib.
Hun er formand for fagforbundet FOA, hvor sosu-assistenterne er organiseret, og hun har siddet med i Lønstrukturkomitéen. Hun ærgrer sig over, at man skal om i baggrundsrapporten for at se, hvordan en stor faggruppe som social- og sundhedsassistenterne går fra at ligge en smule over gennemsnitslønnen til at have en negativ afvigelse, når der renses for de genetillæg, der kompenserer dem for at arbejde på skæve tider af døgnet.
Samme anke lyder fra Christina Windau Hay Lund, der er kredsforkvinde i DSR Kreds Nordjylland.
– Med genetillæggene så ligger sygeplejerskerne præcis i gennemsnittet, men trækker man tillæggene ud, så halter sygeplejerskerne efter lønmæssigt ligesom mange andre i kvindedominerede fag, siger hun til Arbejderen.
Rapporten konkluderer også, at lønnen i kvindedominerede fag i det offentlige og særligt indenfor sundhed og omsorg halter bagefter i forhold til de mandedominerede fag, og at sygeplejerskernes løn uden genetillæg ligger under, hvad de kunne forvente.
Udvalgte konklusioner fra Lønstrukturkomitéens rapport om lønudviklingen i 50 personalegrupper på det offentlige arbejdsmarked:
* Syv ud af 10 offentligt ansatte er kvinder. Otte ud af 10 ansatte i kommuner og regioner er kvinder. I staten er fordelingen af mænd og kvinder næsten lige.
* Lønnen i de traditionelle kvindefag inden for sundhed og omsorg er generelt lavere end lønnen i mandsdominerede fag med samme uddannelsesniveau, erhvervserfaring og ledelsesansvar.
* Lønefterslæbet gælder i særlig grad for kvinder med en mellemlang videregående uddannelse (MVU). Det betyder, at løngevinsten ved at tage en uddannelse er mindst for MVU-gruppen.
* Komitéen har vurderet de offentlige lønninger ud fra en såkaldt LEU-model, hvor der tages højde for lønnen set i forhold til ledelsesansvar, erfarings‐ og uddannelsesniveau.
* Lønningerne afspejler blandt andet uddannelsesniveau. De offentlige personalegrupper med højest løn er typisk akademikere. De lavestlønnede er enten ufaglærte eller ansatte med en kortere erhvervsfaglig uddannelse.
* Læger, officerer og forskere er de højest lønnede blandt de undersøgte personalegrupper.
* Pædagogmedhjælpere, rengørings‐ og husassistenter og ernæringsassistenter er de lavest lønnede.
* Pædagogmedhjælpere ligger cirka 15 procent lavere end LEU-lønnen og er den gruppe, der afviger mest i negativ retning.
* I positiv retning er det diplomingeniørerne, som afviger mest. Deres løn er cirka 25 procent højere end LEU-lønnen.
* Gennemsnitslønnen er cirka 257 kroner i den offentlige sektor og 279 kroner i den private sektor for den standardberegnede timefortjeneste.
* For den præsterede time er gennemsnittet 318 og 337 kroner i henholdsvis den offentlige sektor og i den private sektor.
Rapporten blev offentliggjort den 13. juni 2023.
Kilde: Lønstrukturkomitéens rapport.
Ligesom det kun er ret og rimeligt, at en låsesmed, der rykker ud en søndag eftermiddag, får et genetillæg, så synes Christina Windau Hay Lund også, at sygeplejersker skal have det, når de arbejde aften, nat, i weekender og juleaften:
– Jeg mener ikke, det giver mening at sammenligne faggrupper, der arbejder på skæve tidspunkter i døgnet, med dem, som kun arbejder i dagtimerne. Ja, faktisk synes jeg, at det er en skændsel her i 2023, at det sker.
Løn har betydning for fastholdelse og rekruttering
Det danske sundhedsvæsen mangler på landsplan 5.000 sygeplejersker, og flere prognoser fremskriver manglen til omkring 8.000 sygeplejersker i 2030. En opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra marts 2023 viser, at 27 procent af rekrutteringsforsøg blandt sygeplejersker var forgæves. Kombineret med faldende indtag på sygeplejerskeuddannelsen og den kendsgerning, at mange sygeplejersker forlader faget eller søger andre steder hen, hvor lønnen er højere, tyder på en udvikling, som det vil tage lang tid at at rette op på.
I en spritny rapport udarbejdet af Københavns Professionshøjskole giver 435 sygeplejersker deres bud på, hvorfor de har forladt det offentlige sundhedsvæsen. Blandt årsagerne nævner de blandt andet, at tid og mængden af opgaver ikke hænger sammen. At de har for få og erfarne kollegaer, for mange skæve vagter og tit har en følelse af ikke at kunne stå inde for arbejdet.
Årsager som både Marianne Priskorn og Christina Windau Hay Lund kun kender alt for godt.
På spørgsmålet om, hvad der kan få sygeplejerskerne til at vende tilbage til det offentlige, peger 56 procent på, at deres løn skal sættes op, mens 49 procent efterlyser bedre normeringer og arbejdsvilkår.
Det er som talt ud af Marianne Priskorns mund, der mener, at højere løn – som et tegn på anerkendelse af sygeplejerskernes indsats – kunne gøre en forskel.
– Vi får ikke nye ind i faget og kan heller ikke fastholde det nuværende personale, hvis ikke de mærker, at deres indsats bliver værdsat, og at de får bedre arbejdsforhold.
– Hvis man vil have et velfungerende offentligt sundhedsvæsen med lige adgang for alle, så er man nødt til at sikre personale med de rette kompetencer, og det kræver investering. I modsat fald går det ud over de ansatte og i sidste ende også patienterne.
Marianne Priskorn kalder det decideret “dumt” ikke at investere i sundhedssektoren, da det er velkendt viden, at sygeplejersker redder liv. Ligesom det er velkendt, at kvalificeret og specialiseret personale betyder, at patienterne får et godt patientforløb, som forebygger indlæggelser.
Trepartsforhandlinger i vente
Efter sommerferien indkalder regeringen repræsentanter fra fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne til trepartsforhandlinger. Her vil det vise sig, hvor mange penge der falder af til sygeplejerskerne, når parterne sammen skal fordele den første af i alt tre milliarder kroner, som regeringen frem mod 2030 har afsat til ekstra løn, øget rekruttering og fastholdelse i den offentlige sektor.
– Jeg håber selvfølgelig, at politikerne kan se en mening med at løfte lønnen for at fastholde de sygeplejersker, der er, og trække nye til. Dog frygter jeg, at de konklusioner i lønkomitéens rapport, som man vælger at fremhæve om vores løn, ikke ligefrem understøtter, at vi vil få ekstra lønkroner, lyder det fra Marianen Priskorn.
Christina Windau Hay Lund vælger at tro, at også sygeplejerskerne får del i puljen på den ene milliard kroner, som er til fordeling i 2024.
– Det her står helt for egen regning, men jeg anser det for helt utænkeligt, at vi – med henvisning til LEU-modellen – ikke får del i de penge. For hvis man kun forholder sig til den model, så forholder man sig ikke til virkeligheden. En virkelighed hvor mange sygeplejersker forlader faget eller søger andre steder hen for at få højere løn og bedre arbejdsvilkår, og hvor det er svært at tiltrække nye.
Hun er helt på det rene med, at mange andre faggrupper også skal have del i pengepuljen, og det samme hører hun medlemmerne sige.
– Vi oplever en stor solidaritet på tværs af de offentlige faggrupper, og det skal vi bære med os videre. Vi har sammen fået sat en dagsorden, fået politikere til at sige lønløft og i nogen grad forholde sig til ligeløn.
Alligevel nager der også i hende en uro i forhold til udfaldet af trepartsforhandlingerne, og om medlemmerne får den anerkendelse for de opgaver og det ansvar, de har?
– Jeg er især bekymret for optaget på sygeplejerskeuddannelsen. Nu står de unge og skal søge ind på en uddannelse, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det giver bagslag, at nogle medier gør ekstra meget ud af at skrive, at sygeplejersker har en passende løn eller ikke har brug for mere i løn, som jeg har set eksempler på.
– Problemet er, at vi mangler sygeplejersker, og som vi har sagt masser af gange, så spiller løn en afgørende rolle for at tiltrække nye til faget og for at fastholde dem, der er. Det er et samfundsproblem, og vi har lige set konsekvenserne for fuld udblæsning i Aarhus, mener Christina Windau Hay Lund.
Ligelønskampen fortsætter
Rapporten viser også en klar tendens: Fag, der har mere end 70 procent ansatte kvinder, er markant lavere lønnede end fag, hvor der er flest mænd.
– Selv når man sammenligner løn inklusive genetillæg, så får sygeplejersker mindre i løn end mandsdominerede fag på samme uddannelsesniveau. Debatten har ganske vist flyttet sig til mere og mere at handle om rekruttering, men vi skal huske, at det udspringer af en ligelønsdagsorden. Vi mangler sygeplejersker ja, men der er en ligelønsproblematik, som skal løses, bemærker Christina Windau Hay Lund og tilføjer, at kampen for ligeløn ikke er slut endnu.
Marianne Priskorn er enig:
– I kampen for ligeløn står vi heldigvis stærkt på tværs af fagene, hvor vi er enige om, at vi grundlæggende har den samme sag. Skal vi komme videre med ligeløn, så skal vi blive ved med at stå sammen og støtte hinanden.
I foråret 2024 venter de offentlige overenskomstforhandlinger. Her mener Marianne Priskorn, at sygeplejerskerne og andre offentlige faggrupper har gode kort på hånden.
– Der forsvinder sygeplejersker fra faget hver måned, hver dag. Jeg tror og håber da på, at politikerne kan se en mening med at løfte lønnen for sygeplejerskerne. Men der mangler også mange SOSU’er og pædagoger, så arbejdsgiverne bliver nødt til at se til den side, hvis de mener noget med, at vi fortsat skal have et offentligt sundhedsvæsen og en ordentlig offentlig sektor, slutter Marianne Priskorn.
Dansk Sygeplejeråd har lavet en miniudgave af Lønstrukturkomitéens rapport, som kan læses her.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
