Overenskomstbærende fagforeninger under pres
De seneste tal for organiserede på det danske arbejdsmarked, som Danmarks Statistik offentliggjorde tirsdag formiddag, skal tages alvorligt – meget alvorligt.
Det siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Flemming H. Grønsund til Arbejderen.
Statistikken viser ganske vist, at antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationer med tilknytning til arbejdsmarkedet i 2025 er steget med 28.400. Per 31. december 2025 var der 1.982.800 medlemmer, og det er dermed det højeste siden statistikkens start i 2007.
Men det, der får Flemming H. Grønsund til at råbe vagt i gevær, er imidlertid den kendsgerning, at Det Faglige Hus er i vækst og målt på medlemmer har overhalet 3F, der tidligere var Danmarks største fagforbund.
De gode løn- og arbejdsvilkår er skabt, fordi lønmodtagere gennem generationer har stået sammen og taget ansvar for fællesskabet. Hvis den opbakning svækkes, så risikerer vi lavere løn, dårligere arbejdsvilkår og et mere utrygt og ulige samfund.
Flemming H. Grønsund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
Ved udgangen af 2025 havde 3F 197.628 medlemmer, mens Det Faglige Hus havde 207.387 medlemmer. For Det Faglige Hus er der tale om en fremgang siden udgangen af 2024 på 7153 medlemmer.
– Jeg er oprigtigt bekymret over, at færre lønmodtagere vælger de overenskomstbærende fagforeninger til. Tallene viser meget tydeligt, at alt for mange lønmodtagere i dag mere eller mindre aktivt har valgt at stå uden for vores fællesskab, siger Flemming H. Grønsund og uddyber:
– Det skal vi tage alvorligt. For de gode løn- og arbejdsvilkår, vi har i Danmark i dag, er ikke kommet af sig selv. De er skabt, fordi lønmodtagere gennem generationer har stået sammen og taget ansvar for fællesskabet. Hvis den opbakning svækkes, så risikerer vi lavere løn, dårligere arbejdsvilkår og et mere utrygt og ulige samfund.
Med de overenskomstbærende fagforeninger hentyder Flemming H. Grønsund til en væsentlig og afgørende forskel på Det Faglige Hus og de traditionelle fagforeninger. Sidstnævnte, som er samlet i de tre hovedorganisationer FH, Akademikerne og Lederne, tegner og vedligeholder overenskomster, som regulerer løn- og arbejdsforhold for alle lønmodtagere, også de lønmodtagere, der lægger medlemskronerne i Det Faglige Hus.
Af andre forskelle kan nævnes, at Det Faglige Hus optager alle lønmodtagere som medlemmer på tværs af fag, også selvstændige, mens de traditionelle fagforeninger typisk organiserer folk inden for ét specifikt fag i et enkelt fagforbund.
Flemming H. Grønsund er helt med på, at der hviler et ansvar på de overenskomstbærende organisationer, for at fagbevægelsen opleves som relevant i et moderne arbejdsliv og giver værdi for flere lønmodtagere.
– Derfor arbejder fagforeningerne i FH hver dag på at styrke både overenskomster, rådgivning og medlemskab, så det hænger sammen med lønmodtagernes virkelighed og forventninger, siger Flemming H. Grønsund.
Som at sammenligne pærer og bananer
Tilbage til forholdet mellem 3F og Det Faglige Hus, som Christian Lyhne Ibsen og Jens Arnholtz ser nærmere på i et nyt notat fra FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Københavns Universitet). Notatet blev udsendt samtidig med offentliggørelsen af tallene fra Danmarks Statistik.
3F har siden 2008 haft en medlemstilbagegang på hele 146.000 medlemmer. De to arbejdsmarkedsforskere forklarer, at der som følge af ændringer på arbejdsmarkedet ganske enkelt bliver færre ufaglærte på det danske arbejdsmarked og dermed færre potentielle 3F-medlemmer. Men tilføjer efterfølgende, at “denne erhvervsudvikling forklarer dog næppe hele 3F’s medlemstilbagegang.”
Christian Lyhne Ibsen og Jens Arnholtz synes, at sammenligningen mellem 3F og Det Faglige Hus er kompliceret, og at det er lidt som at sammenligne pærer og bananer:
“For det første er Det Faglige Hus en af de føromtalte alternative fagforeninger (Krifa og Det Faglige Hus, red.), som organiserer bredt på hele arbejdsmarkedet. 3F organiserer kun medlemmer inden for bestemte fag og faggrupper og overlader organiseringen på andre dele af arbejdsmarkedet til andre fagforbund. Det Faglige Hus organiserer bredt på hele arbejdsmarkedet uden af være bundet af faggrænser. For det andet består Det Faglige Hus af tre forskellige organisationer: Bedst og Billigst med lidt over 135.000 medlemmer, Fagforeningen Danmark med knap 53.000 medlemmer og Funktionærkartellet/Teknikersammenslutningen med lidt over 19.000 medlemmer.”
Endelig peger de to forskere på problematikken mellem de overenskomstbærende fagforeninger, som tager ansvar for reguleringen af arbejdsmarkedet blandt andet ved at tegne overenskomster, og de alternative fagforeninger.
Fagforeninger med fremgang
Den overenskomstbærende del af fagbevægelsen er uden tvivl under pres, men dykker man ned i tallene fra Danmarks Statistik, så viser de også, at en række overenskomstbærende fagforbund har oplevet medlemsfremgang fra 2024 til 2025.
Her topper Ingeniørforeningen i Danmark med en fremgang på 8650 medlemmer. Ingeniørforeningen fortsætter den positive udvikling fra året før og er med 122.539 medlemmer nu Danmarks femte største fagforbund.
Også HK har for første gang i flere år fået flere medlemmer. Ved udgangen af 2025 var forbundet nået op på 163.355 erhvervsaktive medlemmer, hvilket er en fremgang på 2899 medlemmer.
– Jeg er rigtig glad for, at flere vælger HK til. Det skyldes en ihærdig indsats i hele HK og ikke mindst fra de tillidsvalgte på arbejdspladserne, hvor medlemmerne oplever værdien af et stærkt fagligt fællesskab i deres dagligdag, udtaler en glad forbundsformand Mads Samsing i en pressemeddelelse.
Af andre forbund, der har haft medlemsfremgang fra 2024 til 2025, kan nævnes Jurist- og Økonomforbundet, Dansk Sygeplejeråd, Finansforbundet, Dansk El-Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Magisterforening og Centralforeningen af Stampersonel.
Arbejderen har forsøgt at få en kommentar fra 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.
Læs også
Fagligt
Nyt fra Danmarks Statistik
Flere bliver organiseret – men de såkaldte fagforretninger vokser mest
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
