Boligaktionen
Krigens pris
Den beslutning om at inddrage en hævdvunden fridag vækker sku ikke bare harme i fagbevægelsen, – men også i arbejder – bolig -og fredsbevægelsen. I undergrunden og i store dele af hele Danmarks befolkning. Den internationale arbejderbevægelse er for nedrustning og fredelig sameksistens og arbejderklassen i Danmark skal ikke bruges til at mobilisere nye våbenforsyninger til en fortsættelse og optrapning af krigen. Den politiske arrogance trækker en ny rød streg i sandet mellem os og regeringen. 👊
95 stemmer for og 68 imod.
Sådan fordelte stemmerne sig, da medlemmerne af Folketinget tirsdag eftermiddag tog stilling til SVM-regeringens forslag om at afskaffe store bededag og gøre dagen til en almindelig ekstra arbejdsdag.
For stemte de tre regeringspartier og De Radikale. SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige stemte imod.
Forud gik tre en halv times debat, hvor oppositionen til det sidste tordnede imod forslaget, der stjæler en fridag, tromler den danske model og går imod befolkningen.
Lige lidt hjalp det. Regeringen stod fast og sad også fast i stolene under debatten, hvor det blev bemærket, at ingen ministre, end ikke beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen eller ordfører fra regeringspartierne, gik på talerstolen for at forsvare beslutningen.
Mette er glad, og Lizette er skuffet
Efterfølgende svarede statsminister Mette Frederiksen (S) på spørgsmål fra pressen. Her gentog hun, hvad regeringen har sagt fra start, at afskaffelsen af store bededag blandt andet skal sikre flere penge til militær oprustning.
– Der er kommet en regering i Danmark nu, som vælger at hæve ambitionsniveauet, så vi kan passe endnu bedre på Danmark. Det er den beslutning, vi har truffet, og det er jeg glad for, sagde hun.
I fagbevægelsen, som har opfordret regeringen til at droppe lovforslaget eller udskrive folkeafstemning, er der til gengæld ingen glæde at spore.
– Der er skrevet historie i dag. Desværre er det ikke en god historie. Jeg vil gå så langt som at sige, at det er et sort kapitel i historien om samarbejdet mellem Folketinget og arbejdsmarkedets parter. Det er i den grad en skidt dag for danske lønmodtagerne og for vores stærke danske tradition for samtale og samarbejde, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), og fortsætter:
– Folketinget står nu alene med ansvaret for at gribe ind i den danske aftalemodel og stjæle både løn og frihed for danskerne efter et uskønt forløb. Ikke én eneste gang inden valget talte regeringen og De Radikale om sløjfningen af en helligdag som en mulighed. Ikke en eneste invitation til drøftelser med arbejdsmarkedets parter om at finde andre løsninger blev afsendt. Jeg er dybt rystet og skuffet.
Dagen inden tredjebehandlingen overrakte Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), flere end 470.000 underskrifter for kravet om at bevare store bededag til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Underskriftindsamlingen er lavet om til en bog, der både viser hvor mange, som har skrevet under, og et lille udpluk af de mange kommentarer om store bededag, som danskerne har villet sende til regeringen.
– Bogen her er et klokkeklart udtryk for, at lønmodtagerne føler sig kørt over. Ikke nok med at regeringen med forslaget banker en betonpæl ind i den danske aftalemodel, så tager de med forslaget her både frihed og penge fra helt almindelige lønmodtagere, forklarer Lizette Risgaard.
– Jeg vil derfor også sige tak til alle, der har skrevet under og på anden vis bidraget til at gøre regering og Folketing opmærksom på, at fjernelsen af store bededag er et eklatant angreb på den danske model, siger Lizette Risgaard.
Overhører fagbevægelsen og befolkningen
HK’s forbundsformand Anja. C. Jensen kalder afskaffelsen af store bededag for ubegribelig og unødvendig:
– Jeg er ked af, at regeringen fuldstændig har fravalgt at lytte til befolkningen og konsekvenserne for helt almindelige mennesker.
En helt ny meningsmåling, som Epinion lavede for DR op til Folketingets sidste behandling af lovforslaget, viste, at syv ud af ti vil bevare helligdagen. 70 procent af de adspurgte svarer nej til, at store bededag bør afskaffes for at finansiere Forsvaret og andre offentlige udgifter. 19 procent siger ja, og 11 procent svarer ved ikke.
– I dag har danske politikere med åbne øjne stemt for et overlagt angreb på den danske model. Mod borgernes ønske. Uden forudgående forhandling med arbejdsmarkedets parter. Og man har ikke bare frataget lønmodtagerne velerhvervede rettigheder for mange millioner, men også tid med familien, et pusterum eller ekstra løn for at holde samfundet i gang, mens alle andre holder fri, konstaterer Anja C. Jensen.
Også Mona Striib, formand for fagforbundet FOA, er forarget over politikernes manglende lydhørhed.
– 475.000 danskere har med deres underskrift forsøgt at råbe regeringen op og skrevet under på, at de er imod afskaffelsen af store bededag. Syv ud af 10 danskere er imod lovforslaget. Hvordan regeringen kan få sig selv til at sidde så massiv en modstand fra folket overhørig, er mig en gåde, siger Mona Striib.
– Dén metode, at en regering skal kunne gå på strandhugst i overenskomsterne for at finde penge til finansiering af et projekt, bliver vi nødt til at sige klart nej til, siger FOA-formanden.
Har ikke været forgæves
Selv om fagbevægelsen nu må indse, at indsatsen for at vende politikernes holdning ikke har båret frugt, så er Lizette Risgaard overvældet over de 470.000 underskrifter og de 50.000 mennesker, der brugte en søndag på at demonstrere på Christiansborg Slotsplads mod regeringens plan.
– Det har været overvældende og helt i tråd med demokratiets ånd – at forsøge at føre en folkelig samtale og få politikerne i tale. Og befolkningens engagement står som modstykke til regeringens lukkethed.
– Derfor har kampen heller ikke været forgæves. Vi har samlet danskerne på tværs af generationer og politiske tilhørsforhold. Det folkelige engagement skal nu bruges til at sikre bedre vilkår for lønmodtagerne og sikre, at denne arbejdsmetode ikke gentages. Vi vil ikke stiltiende acceptere angreb på den danske model. I 125 år har vi vist, at vi med samarbejde kan skabe store resultater. Derfor må dette aldrig ske igen, siger Lizette Risgaard.
Et forslag fra oppositionen om at udskyde afskaffelsen af store bededag til efter et folketingsvalg blev afvist blankt af regeringen.
Forslaget får virkning fra 2024.
Læs også
Fagligt
Debat om borgerforslag
Borgerforslag med klar besked til politikerne: Bevar store bededag og gå 10 procent ned i løn
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
