Ronnie Kasrils er sydafrikaner af jødisk herkomst. Han og Nelson Mandela samt en gruppe ganske få aktivister startede ANC’s kamporganisation Umkhonto we Sizwe (Nationens Spyd) i 1961. I dag ligger palæstinensernes kamp 82-årige Ronnie Kasrils hjerte meget nær.
Han kan kun skrive under på Mandelas ord om, at “Vores frihed er ufuldstændig uden palæstinensernes frihed”.
Foto: Amina Frense
Vi har spurgt veteranen fra den sydafrikanske modstandskamp, hvad der skal til for at knække apartheidstyret i Israel? Militærmagten har siden 7. maj været udsat for hidtil uset kritik for sine drab på over 200 mennesker i Gaza, dusinvis af ofre i israelske storbyer og endnu flere drab på den besatte Vestbred og i Østjerusalem.
Det er historisk, at alle dele af den palæstinensiske befolkning har rejst sig til aktiv modstand, mener Ronnie Kasrils.
– Jeg tror, vi er vidne til et afgørende vendepunkt, der afspejler det, vi oplevede i Sydafrika i 1980’erne, da tidevandet så åbenlyst vendte sig mod apartheidregimet, siger Ronnie Kasrils i et eksklusivt interview med Arbejderen.
Vi husker boykotbevægelsen mod apartheid-Sydafrika, herunder den enestående solidaritet fra befolkningen i Danmark.
Ronnie Kasrils, Sydafrika
Sammen med den legendariske Nelson Mandela og kampfællerne i ANC var den hvide Ronnie Kasrils blandt de første, der manede befolkningen i Sydafrika til aktiv kamp. Kasrils var involveret i det forbudte ANC og ligeledes illegale Sydafrikas Kommunistiske Parti SACP.
Han var konstant jaget af det racistiske sikkerhedspoliti og blev på politiets plakater beskrevet som “bevæbnet og farlig”.
Ronnie Kasrils var i 2004-2008 minister for efterretningstjenesterne i ANC-regeringen, 10 år efter at apartheid var faldet.
- Født 15. november 1938.
- Indmeldt i befrielsesbevægelsen African National Congress 1960.
- Indmeldt i Sydafrikas Kommunistiske Parti (SACP) i 1961.
- Fik i 1961 politiforbud mod at udtale sig offentligt.
- Medstifter af ANC’s kamporganisation Umkhonto we Sizwe (Nationens Spyd) i 1961.
- Efterlyst af sydafrikansk politi med plakater med teksten “Bevæbnet og farlig”.
- Militær uddannelse i Odessa, Sovjetunionen i 1964.
- Arbejdede fra London fra 1965 med at undergrave apartheidstyret gennem blandt andet at etablere underjordiske propagandaenheder i Sydafrika.
- Fra London organiserede han britiske ungkommunisters rejser til Sydafrika med løbesedler og agitationsmateriale gemt i kufferterne i 1960’erne.
- Leder af Umkhonto we Sizwe’s efteretningstjeneste fra 1983 og medlem af dets overkommando.
- Baseret i Luanda i Angola, Maputo i Mozambique, Swaziland, Botswana, Lusaka i Zambia og Harare i Zimbabwe.
- Medlem af ANCs politisk-militære råd 1985-1989.
- Leder af ANC’s kampagnesektion 1991-1994.
- Viceforsvarsminister 1994– 1999.
- Minister for Sydafrikas efterretningstjeneste 2004-2008.
– Den afgørende kraft i at afskaffe apartheidstyret i Sydafrika var i første omgang modstanden og enheden hos det kæmpende folk selv inde i landet. I dag ser vi det palæstinensiske folk forene sig på en hidtil uset måde. Det sker, efter at apartheid-Israel i 73 år har forsøgt at opdele dem i fragmenterede dele med forventning om, at de unge ville glemme deres rødder og identitet, siger Ronnie Kasrils.
“Glemt rødder?”
Han minder om, at Israels første zionistiske premierminister, Ben Gurion, i 1949 pralede med, at når “den ældre 1948-generation af palæstinensere var døde, ville de kommende generationer have glemt deres rødder og deres identitet.
– Men det palæstinensiske folk har bevist falskheden i netop dette profeti. Det er i dag kampen i gaderne – ikke kun de meget omtalte raketter – men græsrodsoprøret i selve Israels byer, i Jerusalem, på den besatte Vestbred, i det belejrede Gaza, i flygtningelejrene, i den palæstinensiske diaspora – forstærket af verdenspresset – der har skabt en ændring af tidevandet, lyder det fra ANC-veteranen.
– Ud fra vores erfaring med den sydafrikanske kamp mod apartheid oplever vi i dag begyndelsen på enden for apartheid-Israel. Vi ser, at styrkeforholdet vælter den zionistiske stat, siger Ronnie Kasrils, fuld af revolutionær optimisme.
Han blev indmeldt i Sydafrikas Kommunistiske Parti (SACP) i 1961 og ANC året tidligere. Han fik i 1961 politiforbud mod at udtale sig offentligt, men blev i stedet illegal medstifter af ANC’s kamporganisation Umkhonto we Sizwe (Nationens Spyd) i 1961.
Han blev leder af Umkhonto we Sizwes efterretningstjeneste fra 1983 og medlem af dets højeste kommando og baserede sig i skiftevis London og Luanda i Angola, Maputo i Mozambique, Swaziland, Botswana, Lusaka i Zambia og Harare i Zimbabwe.
- I 1948 blev apartheid indført i Sydafrika.
- Det betød adskillelse af landets forskellige befolkningsgrupper.
- Det skulle sikre og bevare de hvide sydafrikanske magthaveres privilegier, og de hvides magt over statsapparatet og kontrollen med landets arbejdskraft.
- Apartheid-staten var et kapitalistisk samfund baseret på rå udbytning. Det store flertal af indbyggerne var kun vigtige for samfundet i det omfang, de kunne levere arbejdskraft til produktionen.
- En sort arbejder tjente i gennemsnit en tiendedel af en hvid arbejders løn.
- Apartheid byggede på en ideologi om, at der eksisterer forskellige menneskeracer, og at den hvide race er de andre overlegen.
- Apartheid var samtidig en økonomisk politik, som skulle sikre velfærd for de få på bekostning af de mange.
- I 1950’erne blev sydafrikanerne delt op i fire grupper, hvide, indere, farvede og sorte, og hele landet blev tilsvarende inddelt i fire typer områder, hvor de forskellige grupper skulle bo.
- Apartheid sikrede, at Sydafrikas hvide kunne beholde og forøge deres rigdomme.
- Kun hvide kunne eje jord, fabrikker, miner, virksomheder og land.
- Alle sorte blev tvunget til at bære pas. Af passet fremgik det hvilken race, man tilhørte, og hvor man hørte hjemme.
- Racestemplet bestemte, hvilke jobs befolkningen måtte få, hvor de skulle sidde i sporvognen og hvilken kø, de skulle stå i på posthuset.
- En politiske massebevægelse bragte i 1970’erne og 1980’erne titusinder af sorte, hvide, indere og farvede sammen i et nyt og ligeværdigt samarbejde mod apartheid.
- En global boykotbevægelse voksede frem især i 1970’erne og 1980’erne og krævede sanktioner mod Sydafrika.
- De internationale sanktioner mod Sydafrika blev et stigende problem op igennem 1980’erne.
- Apartheid blev officielt afskaffet i 1993.
- Befrielsesbevægelsen ANC vandt parlamentsvalget i 1994.
- Nelson Mandela blev præsident i 1994. I dag er 80 procent af Sydafrikas værdier fortsat på private hænder, primært ejet af hvide mennesker.
Kilde: Global Aktion
Altid kommunist
Ronnie Kasrils er den dag i dag kommunist “med hud og hår” og medlem af SACP. Kasrils anvender gerne velvalgte citater af den russiske revolutions leder, Lenin.
– Når du spørger mig, hvad der skal til for at bringe palæstinensernes kamp for befrielse endnu tættere på forløsning – hvad der kan øge bevidstheden og føre kampen et skridt videre, må jeg henvise til noget, Lenin sagde.
– Marxismen taler om enheden mellem teori og praksis. Lenin, som vi kender, henviste til netop den idé. Bevidsthed er selvfølgelig en nøgleingrediens i kampen – bevidstheden om modstandens kraft. Lenin mente, at når en idé bliver grebet af masserne, bliver den til en konkret kraft.
Hvis fagforeningerne indenfor transport, jernbane og søfart samler sig og sortlister israelske skibe, kan det blive en vældig katalysator.
Ronnie Kasrils, ANC-veteran
– De palæstinensiske massers bevidsthed har nået et højdepunkt, som vil vokse sig endnu mere kraftfuldt. Og denne kraftfuldhed vil igen inspirere global bevidsthed om apartheid-Israels forbrydelser og palæstinensernes retfærdige kamp i kampen mod bosætterkolonialisme og den israelske udgave af apartheid, siger Ronnie Kasrils.
– Deres enhed, kampånd, beslutsomhed og den internationale solidaritet vil medføre afmontering af apartheid-Israel og erstatte det med ét land for alle dets folk, jøder, palæstinensere og andre. Sydafrika viser, at det er muligt, lyder det fra Ronnie Kasrils.
International solidaritet
Den sydafrikanske modstandsveteran er i dag stolt over, at en international bevægelse i hele verden lægger pres på det racistiske Israel.
Foro: Renaud Hoyois/Russell Tribunal/Flickr/CC 2.0
Selv arbejdede han i dybeste hemmelighed i London i 1965 med at undergrave apartheidstyret gennem blandt andet at etablere underjordiske propagandaenheder i Sydafrika.
Fra London organiserede han britiske ungkommunisters rejser til Sydafrika med løbesedler og agitationsmateriale gemt i kufferterne.
Han mener, at der i dag er ved at ske et skift i holdningen til Israel blandt politikere, medier og mennesker, og kalder det åbent for et “tipping point” – et vendepunkt i forhold til presset på den israelske regering.
Tipping point opstod i Sydafrika i årene fra 1986-1988, hvor de sidste store multinationale selskaber trak sig ud af Sydafrika. Da den toneangivende britiske Barclays Bank i november 1986 modvilligt lukkede ned i Sydafrika, begyndte nedtællingen til apartheids endelige nedsmeltning, der skete i 1989.
Tusinder af unge antiapartheidaktivister i Storbritannien havde kollektivt opsagt deres konti i Barclays Bank som en konkret protestaktion til støtte for det undertrykte sorte og farvede befolkningsflertal i Sydafrika.
“Et skifte er i gang”
Ronnie Kasrils priser de hundredtusinder af mennesker verden over, der i dag presser apartheid-Israel maksimalt og konfronterer de udenlandske kræfter, der holder styret i live, det være sig med militærhjælp eller ved at stive det af med investeringer i landet og dets besatte områder.
– I lighed med mange andre fornemmer jeg et vigtigt skift, et vendepunkt i kampen mod det racistiske israelske styre. Mens der er utallige beviser for Israels barbariske og morderiske behandling af det palæstinensiske folk – tænk på 2014, hvor 2000 blev slagtet i Gaza – er de afskyelige kendsgerninger nu dækket tæt af TV og især sociale medier. Blodbadet er som aldrig før blevet serveret lige op i folks åbne ansigt, siger ANC-veteranen.
– Denne øgede bevidsthed er opstået, efter at folk har erfaret den chokerende uretfærdighed, som apartheid-israel gennemfører – fra Gaza til Vestbredden – og indenfor Israel og i flygtningesamfundene. Men det hænger også sammen med, at bevidstheden har fået et ryk op i forbindelse med drabet på George Floyd i USA og Black Lives Matter-protesterne, der spredte sig til Europa og andre steder, mener Kasrils.
Mediernes hykleri
– Det palæstinensiske folks standhaftighed og modige modstand – selv udtrykt af mindre børn – inspirerer anstændige mennesker overalt, som det var tilfældet i kampen mod apartheid- Sydafrika. Uundgåeligt vil en sådan dyb modstand og forskel mellem undertrykkeren og de undertrykte påvirke politikerne og de almindelige medier, siger Kasrils.
– Men vi må huske på, at disse medier og disse politikere i årevis har udvist – og stadig udviser – afgrundsdyb hykleri.
Alligevel er sydafrikaneren overrasket.
– Et eksempel på skiftet så jeg i forrige uge på forsiden af det amerikanske dagblad New York Times med fotos af over 60 dræbte børn fra Gaza, beretter Ronnie Kasrils.
Havnearbejderne siger fra
Sydafrikaneren forklarer, at solidariteten med palæstinenserne tager et kvantespring i hans hjemland.
– Sydafrika er ingen undtagelse fra den bølge af protester og udtryk for afsky, som vi har set globalt sprede sig. Vi har især set den yngre generation udtrykke sin vrede, forenet på tværs af farve, klasse og køn. Ungdommen bringer en større grad af kreativitet og entusiasme ind i kampen. Folk føler sig tvunget til at udtrykke solidaritet med det palæstinensiske folk, beretter sydafrikaneren.
Han fortæller, at landet har oplevet “imponerende” demonstration i de største byer og en kæmpe demonstration i Johannesburg overfor hovedkvarteret for den zionistiske sammenslutning Zionist Federation. Der har også været demonstrationer ved den israelske ambassade og ved indkøbscentre.
- 170 palæstinensiske organisationer opfordrede i 2005 omverdenen til at boykotte Israel økonomisk, politisk, akademisk og kulturelt – indtil landet overholder international lov og universelle menneskerettigheder og trækker sig ud af besatte områder.
- BDS-bevægelsen er global og står for Boykott, Deinvestment and Sanctions (boykot, deinvestering og sanktioner).
- En total EU-boykot af israelsk handel vil koste Israel 1,2 milliarder dollars.
- Israels parlament har vedtaget, at det er forbudt at opfordre til BDS i Israel.
- Næsten halvdelen af delstaterne i USA har vedtaget forbud mod BDS.
- Eksempler på udenlandske organisationer, der har tilsluttet sig BDS:
– Det sydafrikanske parti African National Congress
– Sydafrikas LO COSATU
– Det Grønne Parti i England og Wales
– Storbritanniens Lærerforening
– Det Grønne Parti i Skotland
– Canadas LO
– Canadas Grønne Parti
– Norges LO
– Verdenssammenslutningen af fagforeninger WFTU
– Socialistisk Internationale - Eksempler på kendte personer, der har tilsluttet sig BDS:
– Nelson Mandelas barnebarn Mandla Mandela
– Forfatteren Eduardo Galeano
– Kongresmedlem i USA Ilhan Omar
– Sangerinden Lauryn Hill
– Norges tidligere fodboldlandsholdstræner Egil Olsen
– Forfatteren Naomi Klein
Kilder:
– Det vigtigste og mest betydningsfulde har været havnearbejdernes aktion i Durban i forrige uge, hvor de nægtede at losse gods fra det israelske Zim-Shanghai-skib. Flere tusinde almindelige mennesker fra byen kom ned til havnen i protest mod skibets ankomst. Her forbandt fagforeningerne og BDS-bevægelsen sig konkret, beretter Kasrils.
“Vi husker Danmark”
BDS står for boykot, deinvesteringer og sanktioner mod Israel og er en global bevægelse, startet i 2005 i Palæstina.
– Havnearbejderne har også udbredt kampen globalt og samarbejder med andre arbejdere i andre lande for at stoppe arbejdet, når der ankommer israelske skibe. Det har bragt resultater i Italien og USA.
Foto: aamarchives.org
– Dette kan vise sig at blive en katalysator for BDS, hvis fagforeningerne indenfor transport, jernbane og søfart samler sig og sortlister israelske skibe, fragt og produkter, mener Ronnie Kasrils.
Han tilføjer, at havnearbejdernes initiativ har givet et “enormt incitament” til at anvende BDS-kampagnen generelt.
– Det betyder, at vi kan opfordre vores sydafrikanske regering til at tage et mere fast standpunkt mod apartheid-Israel end blot at udsende erklæringer. Vores præsident og udenrigsminister har udsendt stærke, kraftige fordømmelser af Israel, og vi håber at se dette omsat til praktisk handling, lyder det fra Kasrils, der ikke undervurderer danske arbejderes og unges aktiviteter i især 1980’erne.
– Her i Sydafrika husker vi boykotbevægelsens succes med at vælte apartheid og den enestående solidaritet fra befolkningen i Danmark, herunder havnearbejdernes nej til at losse og laste sydafrikansk gods i danske havne.
– Vi glemmer ikke danskerne, slutter Ronnie Kasrils.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
