Tale
Den internationale ngo Oxfams nye rapport “Inequality Kills” viser, at verdens ti rigeste mænd har set deres formuer fordoble under covid-19-pandemien, mens over 160 millioner mennesker er blevet skubbet ud i fattigdom.
Trine Pertou Mach, fungerende generalsekretær og politisk chef for danske Oxfam IBIS, mener, at pandemien fungerer som et “forstørrelsesglas på nogle dynamikker, som vi kendte i forvejen”.
– Uligheden er ikke blevet skabt af coronapandemien, men pandemien har forstærket ulighed, da den har trykket på gaspedalen for dynamikker, der akkumulerer mere og mere rigdom i toppen og presser dem i bunden yderligere, siger Trine til Arbejderen.
EU-kommissionen fastholder sit politiske valg om at beskytte medicinalfirmaernes profit fremfor at hjælpe de mange millioner mennesker, der har ret og krav på adgang til vacciner.
Trine Pertou Mach, fungerende generalsekretær og politisk chef, Oxfam IBIS
Hun mener, at ulighed blandt andet bør bekæmpes via progressiv beskatning af milliardærers formuer, da den “ekstreme ulighed” stiller sig i vejen for demokratisk udvikling og bidrager til, at mennesker dør af fattigdom, klimaforandringer og covid-19.
– Rapporten viser, at ulighed koster liv. Det er ikke fordi, at verden mangler velstand, den er bare ekstremt dårligt fordelt, forklarer Trine.
Aktiemarkedet boomer, mens folk mister jobbet
“Siden pandemien begyndte, er der blevet skabt en ny dollarmilliardær hver 26. time”, oplyser Oxfam, der hvert år udgiver en rapport om global ulighed.
– Dem, der har tjent på pandemien, er dem, der har ejerskab over finansielle aktiver. Der har været et ekstremt boom på aktiemarkedet, efter verdensledere har holdt hånden under økonomien ved at holde renten lav og opkøbe obligationer, fortæller Trine Pertou Mach.
Hun tilføjer, at der også er stor forskel på, hvilke regeringer der har haft mulighed for at udrulle økonomiske hjælpepakker, og hvilke der ikke har haft råd til det.
– Men noget af det, der har presset folk i den anden ende af skalaen, er, at de i høj grad er mennesker, som lever i lande, hvor der ikke er et socialt sikkerhedsnet, siger Trine og fortsætter:
– Der er jo millioner af mennesker, som ikke har adgang til social sikring, når de ryger ud i arbejdsløshed. Der er folk, som arbejder i den uformelle sektor uden kontrakt og under usikre og dårlige arbejdstagerforhold. Og for millioner af kvinder gælder det, at de bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet og har svært ved at komme tilbage.
Udhuling af arbejderrettigheder
Ifølge Oxfams rapport hænger den stigende ulighed da også sammen med, at arbejdere ser deres rettigheder og løn blive udhulet af arbejdsgivere, der vil maksimere profit.
– Man kan læse mange historier om, hvordan milliardærer som Jeff Bezos og Elon Musk aktivt bekæmper fagforeninger på deres arbejdspladser, siger Trine Pertou Mach.
Læs også
– Og vi ved jo, at det er fagforeninger, som er med til at opbygge et velfungerende og sikkert arbejdsmarked med gode forhold for lønmodtagere og ordentlige arbejdstagerrettigheder, fortsætter hun.
Trine påpeger, at Jeff Bezos, grundlæggeren af Amazon, har tjent så mange penge under pandemien, at han kunne give alle sine godt 870.000 ansatte hver en bonus på over en halv million kroner og stadig være lige så rig, som da pandemien begyndte.
I stedet fyrede Amazon en række ansatte, efter at de offentligt kritiserede selskabets ringe indsats for at beskytte de ansatte mod covid-19-smitte.
– Vi kræver jo ikke, at Bezos giver alle sine penge til de ansatte. Men det siger noget om, hvor store summer han har tjent. Og det viser, at nogle tjener på, at andre leverer et stykke arbejde, mens de presser arbejdernes løn og sørger for, at arbejderne ikke kan organisere sig, siger Trine.
“Skamfuld vaccine-apartheid”
I sin ulighedsrapport skriver Oxfam, at år 2021 først og fremmest vil blive defineret af “den skamfulde vaccine-apartheid”, der er en “plet på vores arts historie”.
Udviklingsorganisationen refererer til, at EU og en række vestlige lande blokerer for midlertidigt at ophæve patenter på covid-19-vacciner, hvilket forhindrer fattigere lande i at producere vaccinerne selv og dermed få nemmere adgang til at vaccinere deres befolkninger.
The Economist estimerer, at 17 millioner mennesker har mistet livet med covid-19.
– Medicinalindustrien vil fastholde patenterne for at beskytte sine egne profitter. Og politisk set har der simpelthen ikke været det pres, der burde lægges for at få vaccinerne ud til hele verden, understreger Trine Pertou Mach.
– Vores holdning er, at EU bør støtte en midlertidig ophævelse af patenterne, indtil vi har kontrol med pandemien. Men EU-kommissionen fastholder sit politiske valg om at beskytte medicinalfirmaernes profit fremfor at hjælpe de mange millioner mennesker, der har ret og krav på adgang til vacciner, fortsætter hun.
Læs også
Systemiske løsninger
“Kun systemiske løsninger vil kunne bekæmpe rødderne til den økonomiske vold og bygge fundamentet for en mere lige verden”, skriver Oxfam i rapporten.
– Eftersom formuekoncentrationen i toppen er accelereret, mens millioner af mennesker er blevet skubbet ud i fattigdom, kommer vi ikke uden om at bringe skattesystemet i spil på en måde, der virker for de mange og ikke for de få, fastslår Trine Pertou Mach og fortsætter:
– Her og nu bør vi beskatte den ekstraordinære indtjening, som milliardærer har vundet under pandemien, men også på lang sigt vil en progressiv beskatning på velstand og formue være med til at mindske uligheden.
Desuden mener Trine, at regeringer i højere grad bør lukke de smuthuller, der gør, at firmaer kan gemme sig i skattely fremfor at bidrage til fællesskabet ved at betale skat.
Uligheden er udemokratisk
De systemiske ændringer er både retfærdige, men også nødvendige for at bekæmpe fattigdom og klimaforandringer, forklarer Trine Pertou Mach.
– Men der er også en politisk dimension, da det er meget svært at opretholde velfungerende demokratier, når den økonomiske magt er så enormt skævt fordelt. Det udhuler simpelthen vores demokratier, når eliten i så høj grad stikker af på formuefronten, fortæller hun.
Trine forklarer, at det er svært at opretholde demokratier, hvis den økonomiske magt er stærkt koncentreret, og når man ikke oplever, at det politiske system leverer ved at give en grundlæggende social sikkerhed i form af et ordentligt uddannelsessystem og sundhedsvæsen.
Ifølge den fungerende generalsekretær underminerer det nemlig legitimiteten i det politiske system og demokratiske institutioner, hvis de ikke er indrettet til at tjene og fungere for de mange.
– Det handler også om, at man kan se, at nogle i toppen er underbeskattede og ikke bidrager til fællesskabet, som de ellers nyder godt af. Stærke offentlige uddannelses- og sundhedssystemer fremmer lighed for den enkelte. Virksomheder har jo brug for veluddannede, sunde og raske lønmodtagere. Det skal de også bidrage til at finansiere, slutter Trine.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
