En væbnet afkolonisering
Under covid-19-pandemien har initiativer som “Ingen profit på pandemi” kæmpet for at lempe patenter på vacciner. Patenter opretholdes af blandt andre EU og USA, som derved forhindrer, at lande i Det Globale Syd kan vaccinere deres befolkninger.
Men kampen for at lempe patenter på medicin og vacciner er ikke noget nyt – den startede i Sydafrika for omkring 30 år siden, fortæller kenyaneren Eric Otieno Sumba, der forsker en ph.d. i postkoloniale patentlove på Kassel Universitet i Tyskland.
Otieno peger på sydafrikanske aktivisters kamp for retten til hiv-medicin og forklarer, at det er denne kamp, som har sat rammen for at lempe patent på covid-19-vacciner internationalt. Det er på tide, at EU, USA og resten af Vesten lytter til aktivisterne, mener han.
– At Vesten opretholder patent på vacciner under en pandemi er en politisk beslutning om at masseproducere død. Det er verdens største moralske skandale, siger Otieno til Arbejderen.
Et snit til profit
Ngo’en Global Aktion har inviteret Eric Otieno Sumba til København, hvor han holdte et oplæg om pandemipolitik den 7. oktober.
Otieno bygger sin forskning på “nekropolitik” – et begreb opfundet af den camerounske filosof Achille Mbembe. Mbembe definerer nekropolitik som politiske beslutninger, der “masseproducerer død”.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er over 4,8 millioner mennesker døde med covid-19. I den forbindelse kritiserer Otieno, at vestlige lande stiller sig i vejen for at lempe patent på vacciner. Han peger på “omkring 100 lande i Det Globale Syd, hvor under 10 procent er blevet vaccineret”.
I år 2000 blev Den Internationale AIDS-Konference afholdt i den sydafrikanske by Durban. Her fyldte aktivisterne et helt stadion for at kræve, at patent blev lempet.
Eric Otieno Sumba, ph.d.-forsker ved Kassel Universitet
For at forstå hvordan patent på medicin og vacciner overhovedet er blevet en realitet, der forhindrer mennesker i at blive vaccineret, forklarer ph.d.-forskeren, at man skal se tilbage til 80’erne i USA, hvor det blev gjort kriminelt at “piratkopiere” CD’er.
– Da ideen om piratkopiering blev mainstream, henvendte medicinalfirmaer i USA sig til Kongressen og sagde, at patent på medicin ville være profitabelt, da mange kopierede den medicin, som USA’s medicinalfirmaer udviklede, siger Otieno og fortsætter:
– Og i 90’erne havde medicinalfirmaerne overbevist USA’s regering. Så da Verdenshandelsorganisationen, WTO, blev oprettet i 1995, ville USA kun melde sig ind, hvis patent blev en del af aftalen.
På den måde stod USA’s medicinalfirmaer altså i spidsen for at oprette TRIPS-aftalen i WTO, der blandt andet sikrer patent på vacciner.
Kampen startede i Sydafrika
TRIPS-aftalen betyder, at lande er tvunget til at købe medicin fra det firma, der har patent på den givne medicin. Firmaet bestemmer således selv, til hvilken pris det vil sælge produktet.
I 90’erne, da hiv-virussen udviklede sig til en enorm sundhedskrise i Sydafrika, stod patent på hiv-medicin i vejen for, at sydafrikanerne havde adgang til den medicin, der kunne redde deres liv.
– Hiv-medicin til én persons årlige forbrug kostede 1292 kroner, så Sydafrika, der er det land i verden med flest hiv-smittede, havde ikke råd til at købe hiv-medicin til alle sine borgere, forklarer Otieno.
Foto: S. Schirdewahn
Selv om “USA og resten af verden” vidste, at Sydafrika stod overfor en aids-epidemi, var der ingen vilje til at give sydafrikanerne adgang til hiv-medicin.
– Der er sager i USA’s Kongres, hvor det blev diskuteret, hvorvidt USA burde sikre hiv-medicin til Sydafrika. Men overkommissæren for USAID sagde, at medicinen var for kompleks for sydafrikanerne, fortæller Otieno.
USAID er USA’s statslige bistandsorganisation.
– Argumentet var, at hiv-medicin skal tages på bestemte tidspunkter om dagen, og at sydafrikanerne ikke kan finde ud af at kigge på klokken, da de bruger solen til at bedømme tiden. Det er ikke kun racistisk, det er nekropolitisk, fordi det masseproducerer død, tilføjer han.
Utilfredse med manglen på medicin hev civilsamfundsorganisationen Treatment Action Campaign (TAC) den sydafrikanske regering i retten to gange. Her krævede aktivisterne, at regeringen satte sig i spidsen for at lempe patent på medicin internationalt.
Det var efter disse retssager, at Sydafrika indgik et samarbejde med Indien og Brasilien, der sammen henvendte sig til WTO med krav om at lempe patent på medicinske produkter, så lande i Det Globale Syd ville være i stand til at bekæmpe sundhedskriser, oplyser Otieno.
Han tilføjer, at Sydafrikas daværende “revolutionære regering” ledet af aktivister, der lige havde væltet det koloniale apartheidstyre, var en fordel for kampen om at lempe patent, da aktivisterne kunne “minde regeringen om, hvor den kom fra”.
Doha-erklæringen
Samtidig fortsatte de sydafrikanske aktivister selv deres kamp for at sætte lempelse af patent på den internationale dagsorden.
– I år 2000 blev Den Internationale AIDS-Konference afholdt i den sydafrikanske by Durban. Her fyldte aktivisterne et helt stadion for at kræve, at patent blev lempet, så hiv-smittede kunne få adgang til medicin, fortæller Otieno og fortsætter:
– Der var aldrig før sket noget lignende. Og i 2001 fik vi allerede Doha-erklæringen, der var en direkte konsekvens af presset fra civilsamfundet.
“Doha-erklæringen om TRIPS-Aftalen og Offentlig Sundhed” muliggør blandt andet, at lande kan se bort fra patent på medicin og vacciner i tilfælde af epidemier. Derfor mener Otieno ikke, at det kan diskuteres, hvorvidt patent på covid-19-vacciner skal lempes.
“Forsinket adgang er adgang nægtet”
Eric Otieno Sumba understreger, at alle aktivister i verden, der kæmper for at lempe patent på covid-19-vacciner, kan takke sydafrikanske aktivister for forståelsen af, hvordan patent forhindrer adgang til vacciner.
Allerede i juni 2020 skrev den kenyanske ph.d.-forsker en artikel i venstrefløjsmediet Africa Is a Country med overskriften: “Forsinket adgang er adgang nægtet”.
Her gjorde Otieno det klart, at selv om verdens politikere og medicinalfirmaer lovede, at kommende vacciner ville blive ligeligt fordelt mellem lande, var der ingen “politiske eller juridiske rammer”, der støttede disse påstande.
Han påpeger, at den måde, hvorpå patenter forsinker adgangen til vacciner, betyder, at mange mennesker aldrig når at få adgang til en vaccine, før de dør af covid-19.
Kritisk overfor COVAX
Otieno vidste fra start, at TRIPS-aftalens patenter ville stille sig i vejen for, at mennesker i Det Globale Syd kunne blive vaccineret. Derfor er Otieno kritisk overfor COVAX, der er et globalt initiativ, som angiveligt vil sikre vacciner til lande i Det Globale Syd.
– I min artikel skrev jeg, at der i den nuværende internationale politiske økonomi ikke er nogen mulig måde, hvorpå COVAX kommer til at virke. Jeg er ikke nogen profet eller noget, men allerede i februar 2021 kunne man se, at COVAX ikke kunne nå sine egne mål, siger Otieno og fortsætter:
– COVAX er baseret på donationer, og man kan ikke operere i en pandemi, hvor alle lande er ramt, og så forvente, at lande vil donere deres vacciner.
Otieno giver udtryk for, at COVAX har svigtet ved ikke at sætte lempelse af patent på den internationale dagsorden, da der aldrig har været tvivl om, at patenter ville stå i vejen.
Den kenyanske ph.d.-forsker mener derfor, at aktivister i Vesten bør tilslutte sig kampen om at lempe patent ved at “forstærke Det Globale Syds indsatser og kampe”, der blev startet længe før covid-19.
Læs også
Læs også
Udland
Efter internationalt pres
EU: Parlamentet stemmer for at ophæve patent på vacciner, men Kommissionen stiller sig i vejen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
