Efter en meget rost turné i Nordamerika vil Roger Waters tage sin “This Is Not a Drill”-turné gennem Europa. Den lange rejse omfatter blandt andet koncerter i Tyskland, hvor den sidste koncert i landet oprindeligt var planlagt til at finde sted i Frankfurt den 28. maj.
Den 24. februar meddelte Frankfurts byråd og Hessens siddende delstatsregering imidlertid, at koncerten i Frankfurt blev aflyst på grund af “vedvarende antiisraelsk adfærd”, og betegnede Waters som en antisemit.
Aflysningen af Waters’ koncert er en trussel mod ytringsfriheden og den kunstneriske frihed. Den har til formål at lukke munden på den legitime kritik af Israels regering, der kommer fra det internationale menneskerettighedssamfund og fra Israel selv. Waters’ musik har betaget verden i mere end fem årtier. I løbet af denne periode er han også blevet en respekteret menneskerettighedsforkæmper.
I sit angreb på Waters efterlignede Frankfurts byråd den nuværende tankegang, som den ekstremistiske israelske regering følger i sin anvendelse af antisemitisme som våben for at forsøge at underminere kritikere af dens officielle fortælling.
Som reaktion på beslutningen fra Frankfurts byråd har kunstnere og menneskerettighedsforkæmpere, herunder Peter Gabriel, Julie Christie, Noam Chomsky, Susan Sarandon, Alia Shawkat og Glenn Greenwald, underskrevet en underskriftsindsamling, hvori de opfordrer den tyske regering til at annullere aflysningen af koncerten.
I en mere civiliseret verden ville Frankfurt give ham en pris for hans mod og ikke forsøge at bringe ham til tavshed med statslig censur.
Ligestiller kritik Israel med antisemitisme
Waters’ holdning til den israelske regerings forskelsbehandling af jøder og palæstinensere – med talrige juridiske politikker og love, der favoriserer jøder frem for palæstinensere – er helt i overensstemmelse med det internationale menneskerettighedssamfunds opfattelse.
En række fremtrædende menneskerettighedsgrupper, herunder Human Rights Watch og Amnesty International samt FN-organer og -eksperter som FN’s særlige rapportør, hævder, at Israels politik har skabt en “apartheid”-stat i Israel gennem besættelsen af de palæstinensiske områder.
Faktisk udsendte den respekterede israelske menneskerettighedsgruppe B’Tselem i 2021 en stærk erklæring, hvori den kaldte den israelske regering “et regime med jødisk overherredømme fra Jordanfloden til Middelhavet” og konkluderede: “Dette er apartheid.” Waters’ udtalelser om Israel er helt på linje med disse kritiske udtalelser fra disse respekterede organisationer og institutioner.
Sammenblandingen af kritik af Israel og antisemitisme er farlig og viderefører det almindelige antisemitiske perspektiv, at alle jøder enstemmigt støtter Israel. Da antisemitisme er et reelt problem, er det uforsvarligt at gøre det til et våben og forvrænge det for at kvæle legitim kritik af Israel, og det underminerer kampen mod antisemitisme.
Frankfurts byråds erklæring indeholdt ingen beviser for påstanden, bortset fra at Waters “gentagne gange har opfordret til kulturel boykot af Israel og draget sammenligninger med apartheidregimet i Sydafrika”. Udtalelsen om “kulturel boykot af Israel” er en henvisning til Boykot, Desinvestering og Sanktioner (BDS), den palæstinensisk ledede bevægelse, der blev lanceret i 2005, og som siden har fået stor opbakning over hele kloden.
Forsvarer menneskerettighederne
Vi kontaktede Waters for at få hans svar på kampagnen mod ham, og han fortalte os: “Min platform er enkel: Det er gennemførelsen af verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948 for alle vores brødre og søstre i verden, herunder dem mellem Jordanfloden og Middelhavet. Min støtte til de universelle menneskerettigheder er universel. Det er ikke antisemitisme, som er afskyelig og racistisk, og som jeg ligesom alle former for racisme fordømmer uden forbehold.”
Den officielle sidestilling af kritik af israelsk politik med antisemitisme er problematisk, men den er ikke ny i det moderne Tyskland. I maj 2019 vedtog det tyske parlament en ikke-bindende resolution, der forbandt BDS med antisemitisme.
Denne resolution fulgte efter en række angreb på organisationer, herunder adskillige jødiske grupper (såsom den tysk-baserede gruppe Jewish Voice for Just Peace in the Middle East), hvis fortalervirksomhed på palæstinensernes vegne på samme tidspunkt blev klassificeret som antisemitisk af den israelske regering.
Som reaktion på denne målretning af kritikere af Israels regering for dens mishandling af palæstinenserne underskrev mere end 90 jødiske lærde og intellektuelle et åbent brev til forsvar for Jewish Voice for Just Peace in the Middle East.
Den sidste linje i brevet opfordrede “medlemmerne af det tyske civilsamfund til at bekæmpe antisemitisme ubarmhjertigt og samtidig opretholde en klar skelnen mellem kritik af staten Israel, hvor hård den end måtte være, og antisemitisme, og til at bevare ytringsfriheden for dem, der afviser den israelske undertrykkelse af det palæstinensiske folk og insisterer på, at den ophører”.
I sit angreb på Waters efterlignede Frankfurts byråd den nuværende tankegang, som den ekstremistiske israelske regering følger i sin anvendelse af antisemitisme som våben for at forsøge at underminere kritikere af dens officielle fortælling.
Et foruroligende mønster
Frankfurts byråds angreb på Waters er en del af et foruroligende mønster i det moderne Tyskland. Den jødiske fotograf Adam Broomberg, der er bosiddende i Berlin og kendt for sit arbejde om voldens grusomhed og irrationalitet, er blevet målrettet af Hamborgs antisemitismekommissær Stefan Hensel.
Hensel har brugt sine sociale medier og forskellige aviser til at angribe alle, der støtter BDS-bevægelsen, som værende “antisemitiske”. Hans kampagne mod Broomberg vakte vrede hos fotografen, der er født i Sydafrika og har et intimt og meget personligt kendskab til apartheid.
Broomberg fortalte kunstmagasinet Hyperallergic, at han var forvirret over dette angreb: “Det er fuldstændig ironisk, at en kommissær for antisemitisme, hvis hans første og mest voldsomme og kraftfulde angreb er rettet mod en jøde og sætter en jødes liv og erhverv på spil. … Jeg har lige begravet min mor, som kendte til Holocaust, og så kommer jeg tilbage og bliver beskyldt for at være en hadefuld antisemit, der går ind for terrorisme mod jøder. Jeg kunne ikke være mere jødisk”, sagde han. “Det har påvirket mig dybt.”
I begyndelsen af marts 2023 lagde Hensel et fotografi af Roger Waters på Instagram i filmversionen af hans 2010-2013-koncertturné “The Wall”. Ved siden af billedet skrev Hensel: “Mottoet burde være: ‘Roger Waters er ikke velkommen i Hamborg’.” Adam Broomberg svarede på Twitter, at Hensels billede af Waters, der optræder i karakter som en fascistisk skurk, blev taget ud af kontekst fra en “ubestridelig antikrigsfilm af Waters og [Sean] Evans kaldet ‘The Wall’ for at fremstille ham som nazist i et forsøg på at aflyse hans koncert.”
Denne forvrængning, skrev Broomberg, er et eksempel på “tysk propaganda”.
I juli 2022 sagde Sydafrikas udenrigsminister Naledi Pandor, mens han talte på et møde for cheferne for Den Palæstinensiske Mission i Afrika, at “Den palæstinensiske fortælling fremkalder erfaringer fra Sydafrikas egen historie med raceadskillelse og undertrykkelse”.
Med henvisning til resultaterne af menneskerettighedsrapporter og FN-dokumenter sagde Pandor: “Disse rapporter er vigtige for at øge den globale bevidsthed om de forhold, som palæstinenserne er udsat for, og de giver troværdighed og støtte til en overvældende mængde faktuelle beviser, der alle peger på, at staten Israel begår apartheidforbrydelser og forfølgelse af palæstinenserne.”
Intet af det, som fremtrædende internationale kunstnere som Waters eller Broomberg har sagt, ville være fremmed i forhold til indholdet af disse rapporter eller adskille sig fra det, som Naledi Pandor sagde på det møde i Pretoria. Faktisk afspejler alt, hvad hun sagde, den samling af FN-resolutioner, der viser ulovligheden af den israelske besættelse af Palæstina og de apartheidforhold, som palæstinensere i Israel og dets områder udsættes for. Frankfurt byråds angreb på Waters er faktisk ikke et forsøg på at gøre opmærksom på antisemitisme; det er snarere et angreb på palæstinensernes menneskerettigheder.
Denne artikel er produceret af Globetrotter.
Vijay Prashad er en indisk historiker, redaktør og journalist. Han er forfatter og chefkorrespondent på Globetrotter. Han er redaktør af LeftWord Books og direktør for Tricontinental: Institute for Social Research. Han er ikke-bosiddende seniorstipendiat ved Chongyang Institute for Financial Studies, Renmin University of China. Han har skrevet mere end 20 bøger, herunder The Darker Nations og The Poorer Nations. Hans seneste bøger er Struggle Makes Us Human: Learning from Movements for Socialism og (sammen med Noam Chomsky) The Withdrawal: Iraq, Libya, Afghanistan and the Fragility of U.S. Power.
Katie Halper er forfatter, filmskaber og vært for “Katie Halper Show”, et ugentligt YouTube-show, podcast og WBAI-radioshow. Hun er medvært på “Useful Idiots”-podcasten og YouTube-showet og instruktør på den kommende dokumentarfilm “Commie Camp”. Hendes skriverier har været bragt i blandt andet The Guardian, The Nation, New York Magazine og Comedy Central, og hun har optrådt på MSNBC, Fox, Rising og flere andre. Hun er medlem af Jewish Voice for Peace.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
