Det har været et historisk topmøde, lyder det fra Cubas udenrigsminister Bruno Rodríguez efter CELAC-topmødet i Argentinas hovedstad Buenos Aires den 24. januar.
– Det har været et enigt topmøde med enhed og stor mangfoldighed, fokuseret på de grundlæggende problemer som klimaforandringer, situationen i verden efter covid-19, initiativer for at forebygge nye epidemier sammen med spørgsmålene knyttet til udvikling samt menneskers rettigheder og demokrati, forklarer udenrigsministeren videre til det cubanske dagblad Granma.
Blandt de mange beslutninger er et løfte til Latinamerikas fattige og sultende om at garantere fødevaresikkerhed for alle i 2025, som det fremgår af sluterklæringens punkter 13 til 15.
CELAC-samarbejdet, der blev stiftet i 2011 i Venezuela, har de seneste år været delvist underdrejet på grund af regeringsskifter, der bragte højrekræfter til magten i flere lande. Da Brasiliens nu afgåede præsident Jair Bolsonaro trak landet helt ud af CELAC, svækkede det i særlig grad organisationen. Men nu er Luiz Inácio Lula da Silva tilbage som præsident, og Brasilien er tilbage i CELAC.
Cubas udenrigsminister taler da også om en “revitalisering” af CELAC og ser frem til, at det vil fortsætte det kommende år, hvor den lille caribiske østat St. Vincent og Grenadinerne har formandskabet for organisationen. St. Vincent og Grenadinerne er en nær allieret af Cuba og med i det såkaldte ALBA-samarbejde, som også omfatter Bolivia, Venezuela, Nicaragua og Cuba samt en række caribiske østater.
Cuba har gode grunde til at glæde sig over topmødet og dets beslutninger.
CELAC udtrykker sin klare modstand mod USA’s blokade mod Cuba og kritiserer i skarpe vendinger, at USA har sat Cuba på sin liste over stater, der – ifølge USA – støtter international terrorisme. Det er “ubegrundet”, fastslår topmødet.
Cuba i central rolle
Cuba kan også glæde sig over beslutninger om at koordinere en særlig indsats på sundhedsområdet, hvor det udtrykkeligt er en målsætning, at de 33 lande i fællesskab bliver selvforsynende med medicin og vacciner: “Videreudviklingen af planerne om selvforsyning på sundhedsområdet skal styrke kapaciteten til at producere og distribuere vacciner, medicin og nødvendige hjælpemidler”, lyder det således i sluterklæringens punkt 18.
Det handler ikke mindst om at få fuld kontrol med corona og ruste sig til at klare fremtidige pandemier. Latinamerika har haft ekstremt mange corona-døde. Med 8 procent af Jordens befolkning tegner regionen sig for hele 28 procent af alle corona-dødsfald.
Cuba er med sine 3-4 coronavacciner det eneste land i regionen, som har udviklet egne vacciner. Så det er oplagt, at Cuba kan spille en central rolle i arbejdet med at virkeliggøre CELAC’s sundhedsprojekt – herunder markedsføre blandt andet sine vacciner og bistå med læger og sygeplejersker.
Cubanske medier lægger dog især vægt på sluterklæringens fokus på at sikre fred i regionen. Sluterklæringens punkt 2 genbekræfter en resolution fra CELAC-topmødet i Havanna i 2014. Her vedtog man, at Latinamerika og Caribien er en ’fredszone’, hvor alle konflikter skal løses med fredelige midler, og hvor atomvåben ikke må findes.
Med Latinamerikas blodige historie og i lyset af USA’s talrige militærbaser i mange af landene er denne resolution af særlig vigtighed.
En fælles valuta
Det var imidlertid ikke CELAC-topmødet som sådan, der vakte opmærksomhed i Europa og Danmark – det var en meddelelse dagen inden topmødet om, at Argentina og Brasilien har aftalt at skabe en fælles valuta. Denne udfordring af US-dollarens dominerende globale rolle har givet internationalt genlyd.
De to lande inviterer parterne i CELAC til at tilslutte sig den kommende valuta. Projektet er ikke beskrevet i sluterklæringen fra mødet, som blot i punkt 12 fastslår, at landenes økonomi- og finansministre skal mødes i første kvartal af 2023.
Foto: Luis Robayo/AFP/Ritzau Scanpix
“Ideen om at skabe en fælles valuta for Latinamerika og Caribien bliver en af de mest afgørende punkter på den regionale økonomiske dagsorden, idet dette projekt er nødvendigt for at gøre en ende på afhængigheden af dollaren”, skriver avisen Granma.
Venezuelas præsident Maduro støtter initiativet. Han opfordrer CELAC til at tage skridt i denne retning, fordi det vil åbne for, at regionen kan blive “et uafhængigt territorium med selvbestemmelse og suverænitet, hvor folkenes selvbestemmelse kan virkeliggøres”, citerer Granma.
Foreløbig tager Mexicos præsident Andrés Manuel López Obrador dog forbehold på sit lands vegne med henvisning til Mexicos tætte forbindelser med USA og Canada i T-MEC – frihandelsområdet, der tidligere var kendt som NAFTA.
Sluterklæringen fra topmødet i Argentina understreger CELAC’s princip om respekt for FN-pagten og ikke-indblanding i landes indre anliggender, samt at CELAC skal kunne rumme regeringer af forskellig politisk og ideologisk karakter og med hver deres økonomiske politik.
Tavshed om Peru
CELAC’s evne til at rumme store politiske modsætninger kom på prøve på grund af situationen i Peru, hvor den valgte præsident, Pedro Castillo, er fængslet på anklager om brud på forfatningen, da han opløste parlamentet i december. Den fungerende præsident, Dina Boluarte, og den siddende regering slår hårdt ned på store og langvarige demonstrationer med krav om genindsættelse af den fængslede præsident. Mindst 62 mennesker er blevet dræbt i sammenstød med politiet.
Boluarte-regeringen var på CELAC-topmødet repræsenteret af udenrigsminister Ana Gervasi. Hun udtrykte på mødet skuffelse over, at CELAC-landene ikke har bakket op om Boluarte-regeringen og fordømt Pedro Castillos opløsning af parlamentet.
Ifølge det spanske nyhedsbureau EFE ønskede Chiles præsident Boric og Mexicos præsident Obrador, at CELAC-topmødet skulle fordømme politiets og militærets voldelige undertrykkelse af demonstranter i Peru.
Men topmødet endte med slet ikke at udtale sig specifikt om situationen i Peru.
Fælles global optræden
Omvendt var der fuld enighed om at stå sammen som region i en række internationale spørgsmål.
CELAC-topmødet kræver, at de rige lande lever op til løftet om at betale 100 milliarder dollar om året til en international klimafond for fattige landes tilpasning til klimaforandringerne og omstilling til bæredygtig energiforsyning.
Topmødet glæder sig over beslutningerne på FN’s biodiversitetskonference i Canada i december 2022. Latinamerika og Caribien rummer en meget stor del af den globale biodiversitet, og regionens lande er klar til at beskytte denne rigdom.
Men topmødet insisterer på, at de økonomiske løfter fra konferencen i Canada, om at statslige og private aktører skal bidrage med mindst 200 milliarder dollars om året til initiativer for beskyttelse af den globale biodiversitet, bliver opfyldt (sluterklæringens punkt 26, red.).
Topmødet tager også stilling til den britiske kolonisering af Malvinas og andre øgrupper i Sydatlanten, som Argentina gør krav på. CELAC støtter ubetinget Argentinas krav om, at briterne stopper militariseringen af Malvinas, der i Europa kendes som Falklandsøerne, og at den britiske regering efterlever gentagne henstillinger fra FN om at gå i dialog med Argentinas regering om en fredelig løsning på konflikten.
I sluterklæringens punkt 106 lyder det blandt andet således: “Vi gentager vores mest beslutsomme støtte til Republikken Argentinas legitime rettigheder i suverænitetskonflikten vedrørende Malvinas-øerne samt øgrupperne Sydgeorgien og Sydsandwich med de tilhørende havområder”.
CELAC-landene har også aftalt, at de i fællesskab vil holde møder med EU og med Kina, koordinere deltagelse i FN-møder samt deltagelse i det såkaldte Iberoamerikanske topmøde med Spanien og Portugal. Endelig blev der lovet opbakning til Cubas igangværende formandskab for landegruppe G77+Kina, der omfatter mere end 130 lande i det globale syd.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
