Det cubanske parlament Nationalforsamlingen vedtog 18. juni 2026 en pakke med omfattende økonomiske og sociale forandringer, som har en strategisk indvirkning på Cubas økonomiske og sociale model.
Baggrunden var den værste krise i Cubas historie, som er direkte forårsaget af den amerikanske regerings gentagne trusler om invasion og USA’s brutale blokade mod Cuba.
I Dansk-Cubansk Forening følger vi situationen i Cuba tæt.
Præsident Miguel Diaz-Canel bemærkede under debatten, at de vedtagne ændringer ville have været nødvendige også i en mere gunstig økonomisk situation. Forslagene er resultatet af dels bidrag fra økonomer, dels studier af erfaringerne i andre socialistiske lande, dels den omfattende debat, der har fundet sted i Cuba gennem årene.
Alfa og omega for vedtagelsen i parlamentet var dog, at forslagene ikke betyder, at Cuba giver afkald på en fortsat søgen efter at opbygge et socialistisk samfund, selv i den vanskelige geopolitiske situation landet befinder sig i. Præsidenten understregede også, at mange af ændringerne allerede var indeholdt i den første version af retningslinjer for en opdatering af Cubas økonomi i 2025.
I Dansk-Cubansk Forening følger vi situationen i Cuba tæt, og som venskabsforening støtter vi naturligvis det cubanske folks ret til selv at bestemme, hvordan deres samfund skal indrettes og ledes.
Men det er en ekstrem vanskelig situation, landet står i, og vi kan kun ønske, at den vedtagne omstilling lykkes. Og at Trump og Marco Rubio opgiver deres hede ønsker om at invadere landet. Og at de ophæver USA’s umenneskelige blokade mod Cuba.
Med denne omfattende privatisering af økonomien vil det være af afgørende betydning for den sociale balance i samfundet, at Cuba indfører en rimelig beskatning, såvel som moms som beskatning af private indtægter.
Hidtil har åbningen for privat virksomhed i Cuba desværre i høj grad medført en stor sort økonomi, hvor dem, der har haft adgang til midler fra eksempelvis Miami, har kunnet udnytte den store mangelsituation.
Jeg bemærker mig, at premierminister Manuel Marrero Cruz understregede, at den vedtagne lovpakke er svaret på, hvad der skal ske – og at næste faste handler om, hvordan det skal ske.
Herunder i hvilken rækkefølge ændringerne skal indføres; en løbende overvågning af hvordan ændringerne virker samt de nødvendige løbende justeringer af dem; en realistisk tidsplan; styrkelsen af institutionel kapacitet; social beskyttelse; juridisk legitimitet og borgerdeltagelse, ud over afbødningen af geopolitiske risici.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


