Boligaktionen/ GO globaloffice Nordics
Arbejderen nævner stort set ikke med et ord, det store engagement som fredsbevægelsen og en række signifikante interessegrupper har gennemført mht. DCA aftalerne om USA militære baser i Danmark og Nordens øvrige lande, eller kampen imod NATO og fremmede tropper i landet, samt det store nordiske modstandsarbejde vi har nået at bygge op i Norden. Tak for det; kammerater.
Med aktiv hilsen
Boligaktionen
Januar
Begyndelsen af 2023 var præget af prisstigninger og overenskomstforhandlinger på det private område (OK23). I den anledning måtte Arbejderen starte året ud med at punktere Dansk Industris myte om, at lønforhøjelser for de almene arbejdere ville betyde højere inflation.
Læs også
Mere i løn giver ikke højere priser og mere inflation
Lønforhold i Danmark var under pres fra flere sider. EU vil med et mindstelønsdirektiv tvinge en mindsteløn, som Unionen selv har bestemt, ned over hovedet på danske arbejdere. Det fik SVM-regeringen til at indsende et annullationssøgsmål til EU-parlamentet den 18. januar.
Læs også
Regeringen har sendt søgsmål til EU for at få mindstelønsdirektiv annulleret
Februar
Vi bliver i det faglige lidt endnu. Den 5. februar var folk nemlig valfartet til København fra hele landet for at tage del i protesten mod den danske regerings tyveri af store bededag. 50.000 mennesker fyldte gaderne. Modstanden gik på tværs af faggrupper, landsdele, alder og politisk tilhørsforhold.
Læs også
Arbejderen var en tur i den cubanske hovedstad Havanna for at deltage i en konference med redaktører for venstrefløjsmedier fra hele verden. De forsamlede enedes om en handlingsplan, der skal sikre et stærkere fundament for fremtidens samarbejde.
Læs også
Aktionsplan fra den første internationale konference for teoretiske venstrefløjspublikationer
Sagen om de sprængte rørledninger Nord Stream 1 og 2 tog en drejning i februar, da den prisvindende journalist Seymour Hersh kunne videregive historien om, at det var USA og Norge, der havde samarbejdet om sabotagen. Københavns Politi, der har ansvaret for efterforskningen af sagen, nægtede igen at udtale sig til Arbejderen. Efterforskningen fortsætter med at være mørklagt.
Læs også
Trods ny udvikling vil Københavns Politi stadig ikke udtale sig om sabotagen i Østersøen
Årets mest populære kulturartikel på Arbejderen var Margit Andersens anmeldelse af den dystopiske fremtidsroman “Den frie verden”, skrevet af Lone Aburas.
Læs også
Den 24. februar var det ét år siden, at Rusland påbegyndte sin invasion af Ukraine. Fremfor at opfordre til oprustning og krigshandlinger lød der i Arbejderens spalter et råb for forhandlinger og fred.
Læs også
Marts
Silicon Valley Bank blev i marts lukket og overtaget af USA’s finansmyndigheder. I den anledning skrev Pelle Dragsted fra Enhedslisten en blog om, hvordan endnu en privat bank nu blev reddet af staten.
Læs også
Senere på måneden var den kinesiske præsident Xi Jinping på besøg hos Vladimir Putin i Rusland. Arbejderen satte her fokus på ændringerne af de globale magtforhold og den multipolære udvikling i verden.
Læs også
Lighedstegnet mellem Vesten og Verden viskes ud
Herhjemme var medier og politikere åbenbart chokerede, da det kom frem, at patienter med tarmkræft på Aarhus Universitetshospital havde ventet så længe på behandling, at det ikke længere var muligt at operere. Arbejderen kunne vise, hvordan årtier med nyliberalistisk styring af velfærden har ført til en katastrofal, men forventelig situation.
Læs også
Klassekampen kan tage mange former. Den 28. marts lagde en gruppe lærlinge bunker med lort foran Industriens Hus og 3F’s forbundshus. På den måde viste de deres utilfredshed med et forlig, forhandlerne havde fået hjem.
Læs også
April
I april kunne Arbejderen berette om frontlinjen af den europæiske klassekamp i Frankrig. Her gik Arbejderen skulder ved skulder på skinnerne med de franske jernbanearbejdere. Der var bål, brand, røggranater og knipler i Paris, hvor folk gik til kamp mod en reform, der ville hæve pensionsalderen til 64 år.
Læs også
Den 29. april organiserede fem naturbevægelser en konference på Christiansborg. Her gav en række eksperter indblik i, hvordan natur, klima og demokrati bliver skubbet til side, når store bygge- og anlægsprojekter bliver besluttet i Danmark.
Læs også
Eksperter afdækker: Mål om vækst trumfer konstant natur, klima og demokrati
Maj
Den 3. maj, da 150 unge fra USA vendte hjem fra et besøg i Cuba, blev de tilbageholdt, afhørt og fik mobiler beslaglagt af USA’s grænsepoliti. Formålet med de unges tur til Cuba var at få et indblik i USA’s ulovlige blokade af den socialistiske østat.
Læs også
Juni
I juni gav Anne Dahl Ting, næstformand i Forældrenes Landsorganisation, udtryk for sin utilfredshed med Socialdemokratiets prioriteringer i forbindelse med landets dagsinstitutioner. I stedet for at gå ind for et forbud mod skærmtid burde politikerne fokusere på, at kun én ud af ti daginstitutioner er af god kvalitet, skrev hun i en blog.
Juli
På tværs af Europa fortsatte totalitære, udemokratiske og tilmed fascistiske højrekræfter deres fremdrift i 2023, imens de parlamentariske venstrekræfter gik tilbage eller krøb i flyverskjul. Arbejderen fandt det vigtigt at understrege nødvendigheden af enhed på venstrefløjen.
Læs også
Vi må sammen stoppe højrekræfterne
Og man kan snart ikke tale om højredrejning uden at nævne ghettoloven i Danmark. Men i år kunne beboerne i Tingbjerg vise politikerne, hvordan man rent faktisk bekæmper problemer som arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau og kriminalitet. Hint: Det var ikke ved at rive boliger ned.
Læs også
Sådan kom Tingbjerg af ghettolisten – uden at nedrive eller sælge én eneste bolig
Feng Tie, Kinas ambassadør i Danmark, skrev i juli et debatindlæg i Arbejderen. Her fortalte han om Kinas internationale rolle som en del af det globale syd.
Læs også
August
I august stod murer Dennis Frandsen frem og fortalte Arbejderen om, hvordan han med en smadret ryg har sejlet rundt i det danske beskæftigelsessystem i årevis uden afklaring af sin sag. Han stod frem i håb om at forhindre, at andre skulle få samme behandling.
Læs også
Desværre er der mange, der bliver svigtet i det danske system. Det satte forfatter Lisbeth Riisager Henriksen yderligere fokus på i et debatindlæg senere på måneden. Her fortalte hun blandt andet om, hvordan folk, der træder ind i kontanthjælpssystemet, mister førsteretten til at formulere sin identitet og forståelse af, hvorfor man har brug for samfundets hjælp.
Læs også
Den 24. august gennemførte fagligt aktive en blokade mod Frederiksberg Kommune. Kommunen havde hyret østeuropæiske betonarbejdere til en løn, der lå langt under minimumsniveauet og bidrog på den måde til social dumping.
Læs også
Fagligt aktive blokerer byggeplads på Frederiksberg i protest mod social dumping
September
Traditionen tro kunne Arbejderen i september rapportere fra den årlige våbenmesse, hvor 400 våbenfirmaer og leverandører af militært udstyr viste deres dødelige produkter frem i Ballerup Super Arena.
Læs også
Ristede pølser, softice med lyseblå Terma-krymmel – og masser af død og ødelæggelse
2023 var i det hele taget præget af militær oprustning. Arbejderen fik aktindsigt i Forsvarsministeriets plan for, hvordan det danske militær skal integreres mere og mere i EU’s militære ambitioner ved eksempelvis at bakke op om EU’s kampgrupper og opruste militært udstyr, som EU prioriterer.
Læs også
Aktindsigt afslører omfattende EU-harmonisering af dansk forsvar
Arbejderen kunne også rapportere fra festivallen ManiFiesta i Ostend, Belgien. Her fortalte Chris Smalls, leder af Amazon-arbejdernes fagforening i USA (ALU), om kampen for at oprette USA’s første fagforening for ansatte ved Amazon.
Læs også
Fagforeningsleder for Amazon-arbejdere: Gør din fagforening tiltalende i kampen!
Oktober
Det er et videnskabeligt faktum, at vækst og profit er den primære årsag til klimakrisen. Dette fastslog Nikoline Borgermann fra forskernes klimabevægelse Scientist Rebellion i en blog den 6. oktober.
Selvom Danmark har skrevet under på FN’s konvention imod klyngebomber, donerede den danske regering 19 artillerisystemer, der kan affyre klyngebomber, til Ukraine. En række eksperter fortalte Arbejderen om de forfærdelige konsekvenser, klyngebomber kan have for en civilbefolkning.
Læs også
Danmark kan være medskyldig i brug af klyngebomber i Ukraine
Den 22. oktober deltog titusindvis af mennesker i en historisk demonstration i København. Den enorme menneskemængde gik fra Den Røde Plads på Nørrbro til Christiansborg Slotsplads for at vise solidaritet med palæstinenserne, der fortsat lider under det israelske folkemord.
Læs også
Arbejderen var også med, da aktivister gennemførte den første blokade af det danske våbenfirma Terma. Våbenfirmaet leverer våbenudstyr til Israel, som bruger det i folkemordet på palæstinenserne.
Læs også
November
I midt november, da 11.000 palæstinensere var blevet dræbt af Israels krig, satte Arbejderen fokus på, at kun en lille del af den danske fagbevægelse havde udtalt sig om situationen i Gaza. Senere samme måned krævede FOA og 3F København våbenhvile.
Læs også
December
Herboende palæstinenser N. Khatib skrev i december om, hvordan hun oplevede den 7. oktober, da medier verden over begyndte at rapportere om palæstinensiske modstandsfolks angreb og Israels bomberegn over Gaza, imens hun i Danmark var til fodboldstævne med sin datter.
Læs også
Den 4. december landede den længe ventede trepartsaftale om højere løn til udvalgte grupper af offentligt ansatte. Stemmer i fagbevægelsen stillede sig kritisk over for, at tiltaget spiller fagforeninger og faggrupper ud mod hinanden, samt at det bliver finansieret via dårligere arbejdsforhold.
Læs også
Lønløft betales med øget fleksibilitet, kortere hviletid og øget brug af lokalløn
Det svenske metalarbejderforbund fik støtte fra dansk og norsk fagbevægelse i kampen for overenskomst og ordnede forhold mod bilgiganten Tesla og kapitalisten Elon Musk.
Læs også
Tesla og den nye tids konger
Det var også her i december, at 200 håndværkere på Holm 8 i København mistede tålmodigheden med deres arbejdsgiver og gik sammen om kravet, at der bliver gjort en ende på problemer med sikkerheden på byggepladsen. Sidste år mistede en arbejder fra Rumænien livet som følge af en ulykke på Holm 8.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.