Jens Crumlin
Det er vigtigt at vi afdækker alle aspekter af den magtkoncentration som den neoliberale epoke har skabt mellem stat og kapital. Stat og lovgivning bruges systematisk til at fremme markedsgørelse på alle områder, og det eneste styrende motiv er vækst og profit. Det er kapitalismens overlevelseskamp som nu har nået et niveau af destruktion af vores naturgrundlag i bredeste forstand som truer os med udslettelse. Kapitalismen vitaliseres gennem kriser og tyveri af naturressourcer og de værdier som mennesker har udviklet gennem generationers styrkelse af demokratiske fællesskaber. Fælleder hvor vi kan udfylde vores sociale instinkt for i ligeværdigt samarbejde at skabe et bedre samfund udenfor markedets fremmedgørende reduktion af mennesket til forbruger og lønslave. Uden oprør mod finanskapitalens feudalisme er der ingen værdig fremtid for menneskeheden !
Politikerne både på Christiansborg og lokalt ude i kommuner og regioner taler meget om betydningen af at passe på natur og klima.
Alligevel ser vi over hele landet, at der er gang i eller planlægges store anlægsprojekter og byggerier på vigtige naturområder, at klimahensyn ikke tages med i miljøvurderingsrapporter, og at borgerne først høres længe efter, at beslutningerne reelt er taget.
I hele Danmark kæmper et væld af forskellige borgergrupper mod den udvikling. De kræver, at natur og klima bliver taget alvorligt, og insisterer på at blive hørt.
Der er et voksende samarbejde mellem de forskellige borgergrupper, og den 29. april stod fem grupper bag en stort anlagt konference på Christiansborg. De er trætte af en virkelighed, som slet ikke svarer til de mange fine ord og intentioner om miljøvurderinger og borgerinddragelse, der er i miljølovgivningen.
De fem arrangører var Amager Fælleds Venner, Beskyt Aarhusbugten, Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm samt Kattegatforbindelse – Nej Tak.
Derudover støttede over 50 natur- og klimaorganisationer arrangementet.
“Hvorfor trumfer store anlægsprojekter natur, klima og demokrati”, lød overskriften på konferencen, der fyldte Landstingssalen, som har plads til 230 mennesker.
Deltagerne kom fra hele landet, og langt de fleste er aktive i forskellige borgergrupper.
Fem eksperter holdt oplæg i løbet af dagen. De afdækkede et system, hvor ønsket om økonomisk vækst konstant trumfer hensyn til natur og klima. Beslutningerne tages i uformelle fora uden offentlighedens indblik, og borgerhøringer gennemføres først, når beslutningerne for længst er taget.
Økonomisk vækst trumfer alt
Den første oplægsholder var Hans Thor Andersen, der er forskningschef ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet. Tidligere har han arbejdet med planlægning og byudvikling som ansat på Københavns Universitet.
I sit oplæg satte han med København som eksempel fokus på, hvordan globalisering og neoliberalisme har ændret rammerne for byudviklingen. Byen er gået fra det, man kunne kalde et velfærdsregime, hvor almene mål dominerede, til et vækstregime, hvor økonomisk vækst er det altdominerende mål.
– Velfærdsregimet ønskede mindre ulighed, bedre offentlig service og senere bedre miljøforhold. En rettesnor var lighedsbetragtningen og almenvellets interesse. Staten skaber rammerne og står over de økonomiske og politiske interesser, forklarede Hans Thor Andersen.
– I 1990’erne blev skabt et nyt regime med vægt på vækst som den overordnede løsning. Det er markedsstyring med fremme af konkurrence. Staten er ikke bare involveret i udviklingen af konkurrenceevnen, den er ofte den egentlige initiativtager – konkurrencestaten. Staten satsede direkte på at udvikle hovedstadens potentialer i erkendelse af byens nationale betydning, tilføjede han.
Hans Thor Andersen pegede på, at udviklingen hang sammen med dannelsen af EU’s indre marked, der blev en realitet den 1. januar 1993.
– Fra omkring 1990 bliver der satset på det, som gør København til en konkurrencedygtig verdensby. Infrastrukturen udbygges, det samme gør en række institutioner, der bygges metro og så videre. Økonomisk vækst trumfer alt andet. Hensyn til natur og klima må vige. Det skal jo ikke blokere for væksten, sagde han.
Når byggemulighederne svinder ind, begynder vi at fylde op i vandet, som ellers ikke kan bruges til at tjene penge på.
Hans Thor Andersen, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
Før væksregimet satte ind, lagde Københavns Kommune vægt på at have huslejeregulering, så også mennesker med lave indkomster havde råd til at bo i byen. Det er fortid i dag. Nu handler det om at sælge grundene så dyrt som muligt og jagte alle de byggemuligheder, der er.
– Det handler om at bygge dyre boliger, der kan skaffe gode skatteborgere med fede indtægter til byen. København har traditionelt haft huslejeregulering, men siden 1993 gælder det ikke for nybyggeri, og der gives også mulighed for store huslejestigninger ved renoveringer, fortalte Hans Thor Andersen.
– Alt, hvad der er af friarealer, bliver stille og roligt inddraget til byudvikling. Friarealer er der ikke plads til, medmindre de kan placeres på sjette sal, som vi ser i Nordhavnen. Når byggemulighederne svinder ind, begynder vi at fylde op i vandet, som ellers ikke kan bruges til at tjene penge på.
Beslutninger tages i uformelle rum
Næste oplægsholder var Kristian Olesen, lektor på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet. Han har forsket i, hvordan offentlige og private aktører organiserer sig i lukkede grupper for at gennemtrumfe store anlægsprojekter. Også forskere i andre lande beskæftiger sig med det fænomen. De uformelle lukkede rum betegnes som “soft spaces”.
– Overordnede beslutninger om byudvikling og infrastruktur foregår i stigende grad i uformelle foraer, oplyste Kristian Olesen.
– Planlægningen bunder i en neoliberal logik, der blandt andet har til formål at undgå bureaukrati, få beslutninger hurtigt igennem, understøtte økonomisk vækst og international konkurrenceevne. I praksis betyder det, at økonomisk vækst trumfer alle andre mål, for eksempel i forhold til miljømæssig eller social bæredygtighed. Der kommer en øget markedslogik ind i planlægningen. Planlægningen foregår i øget grad for at understøtte økonomisk vækst, tilføjede han.
Samtidig bliver planlægningen mere og mere afpolitiseret, fordi tingene reelt er besluttet på forhånd. Det betyder, at alt, hvad der er politisk, kan skabe konflikt og er til debat, forsvinder fra de officielle planlægningsarenaer, fordi mange ting er “klappet af” andetsteds. Konsekvensen er, at eksempelvis debatten om alternativer til foreslåede projekter forsvinder fra den offentlige debat, forklarede forskeren.
– Emner, der burde debatteres åbent, bliver skubbet væk fra den offentlige debat. I stedet bliver beslutningerne taget af lukkede netværk bestående af en lille elite. Det resulterer i et demokratisk underskud, fordi befolkningen får meget lidt at have sagt. Det er et demokratisk problem, som vi skal forsøge at kaste lys over, pointerede Kristian Olesen.
I praksis betyder det, at økonomisk vækst trumfer eksempelvis miljømæssig eller social bæredygtighed.
Kristian Olesen, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
Han har undersøgt, hvordan politikere, embedsfolk, erhvervsliv og pengestærke investorer træffer beslutninger om eksempelvis byplanlægning i “lukkede rum” uden at være bundet af de samme lovkrav, som eksempelvis et byråd er underlagt.
Eksempler på den slags lukkede rum er de såkaldte “business regions”, der findes i en række regioner i Danmark. Kristian Olesen har forsket i de fire største “business regions”: Aarhus, Nordjylland, Fyn og Greater Copenhagen.
– Jeg har kigget på, hvordan de arbejder, og hvad de arbejder for. Ingen af de her business regions er formelle rum. De er ikke blevet valgt af befolkningen. De er netværk, hvor de diskuterer forskellige emner og bliver enige om forskellige ting. Men der er ingen offentlighed omkring deres beslutninger og de dokumenter, de udgiver. De er ikke til offentlig høring. De foretager strategiplanlægning i et rum, der ikke er en del af det formelle plansystem, sagde Kristian Olsen.
– De mødes fast og har en dagsorden, og der bliver taget referat – men det er ikke noget, som vi andre har indsigt i, som vi eksempelvis har i et byrådsmøde, tilføjede han.
Der er sket et skred
En af dem, der har været med til at planlægge og bygge nogle af de store anlægsprojekter, er Jacob Steen Møller, der også var oplægsholder på konferencen den 29. april.
Han er tidligere divisionsdirektør i Dansk Hydraulisk Institut og har været ansvarlig for miljøundersøgelserne på store projekter som Storebæltsbroen og Øresundsbroen.
I dag er han pensionist og har arbejdet med Lynetteholm som uafhængig ekspert.
– Jeg har fulgt med i VVM-undersøgelsen (den undersøgelse, der skal redegøre for projektets konsekvenser for miljøet, red.) for Lynetteholm og tænkte: “Det er helt galt”. VVM-undersøgelsen var under al kritik. Hvis man skal gennemføre store projekter, skal man gøre det ordentligt – både teknisk, miljømæssigt, økonomisk og demokratisk.
Jacob Steen Møller har været vidne til de sidste tyve års udvikling.
– Der er sket et skred fra fagligt baseret miljøforvaltning til politisk baseret forvaltning. Det er ikke længere fagfolk, der tager debatten. I dag er den faglige debat erstattet af en professionaliseret kommunikation. Ingen eksperter er længere en del af debatten om store projekter.
Foto: Susanne Zimmer
På storskærm viste Jacob Steen Møller udkastet til anlægsloven om Øresundsbroen. Udkastet til loven indeholdt et foto af, hvordan politikerne ønskede, at den færdige bro skulle se ud.
– Men broen kom slet ikke til at se sådan ud. Så når vi bliver mødt med argumenter som: “Det står jo i anlægsloven… Det kan ikke laves om… Folketinget har bestemt…”, skal vi huske, at det er ikke rigtigt. Det kan sagtens laves om, konstaterede han.
Der blev dengang nedsat et internationalt ekspertpanel med forskere fra østersølandene, der gennemgik alle de officielle rapporter om broen og rådgav de danske og svenske myndigheder.
Den endelige lov om Øresundsbroen slog fast, at broen skulle bygges under hensynstagen til, hvad der er: “… økologisk motiveret, teknisk muligt og økonomisk rimeligt, så skadelige virkninger på miljøet forebygges”.
– Der blev altså skrevet en miljømålsætning ind i loven. Det er vigtigt, at man – inden sådan et projekt starter – ved, hvilke miljørammer der er. Hvis ikke der er nogen rammer, er det svært at vide, om projektet har en stor eller lille effekt på miljøet, forklarede Jacob Steen Møller.
Vi må have aflært et eller andet undervejs og fuldstændig glemt nulløsningen.
Jacob Steen Møller, tidligere divisionsdirektør, Dansk Hydraulisk Institut
Miljøkravene, der blev skrevet ind i loven, betød, at man blev nødt til at ændre på broen.
– Hvad kan vi lære af den proces, spurgte Jacob Steen Møller – og gav selv svaret:
– Man kan lære, at debatten ændrede projektet, at en anlægslov kan ændres igen.
Den erfarne fagmand blev meget overrasket, da han erfarede, at der ingen miljøkriterier er opsat for etableringen af Lynetteholm.
– Man konstaterer, at vandgennemstrømningen i Østersøen vil blive reduceret med 0,25 procent på grund af Lynetteholm. Det lyder måske ikke af meget, men det er det halve af den blokering, som man i sin tid ikke ville acceptere ved byggeri af Storebæltsbroen. Ingen steder er der en refleksion over den modsætning, sagde Jacob Steen Møller.
– Oprindelig var beslutningen, at alt opgravet materiale fra etableringen af Lynetteholm skulle dumpes i Køge Bugt. Det er en fantastisk miljømæssig deroute. Af alt det opgravede materiale ved Storebæltsbroen blev der tabt 13 procent, hvilket blev kaldt alt for meget. Ved Øresundsbroen måtte tabet af opgravet materiale højst være fem procent. Men med Lynetteholm beslutter man at tabe 100 procent. Vi må have aflært et eller andet undervejs og fuldstændig glemt nulløsningen, tilføjede han.
Jacob Steen Møller har forsøgt at rejse den problemstilling over for regeringen, men oplevede at blive henvist til bygherre, der igen henviste til rådgiverne, som igen henviste til politikerne.
Han ser det som helt afgørende, at fagfolk opstiller miljøkriterier, inden der bliver lavet en miljøvurdering, der er det samme som en VVM-vurdering.
Beslutninger tages lang tid før høring
Louise Faber, der er jurist og dybt inde i lovgivningen omkring miljøvurderinger, understregede i sit oplæg, at miljøvurderingsloven skitserer et fantastisk smukt system, hvor der tages hensyn til miljøet i bred forstand, og hvor borgerne inddrages tidligt i beslutningsprocesserne.
– Ved en VVM-proces skal politikerne og borgerne kunne vurdere og sammenligne de virkninger på miljøer, som forskellige forslag til et projekt har. Alle oplysninger skal være i VVM-rapporten, så der er et godt beslutningsgrundlag. Derefter skal vi have en offentlig debat, der også handler om, hvor vi vil hen som samfund, og om, hvordan projektet passer i forhold til det, sagde Louise Faber.
Hun gjorde i sit oplæg grundigt rede for, at miljøvurderingsloven i dag ofte ikke anvendes efter den oprindelige intention. Tit har politikerne lavet forlig om et projekt, inden konsekvenserne for miljøet overhovedet er undersøgt. Uafhængige fagfolk er typisk fraværende i forløbet, og borgerne høres først længe efter, at forliget er indgået og beslutningen reelt truffet.
– Det burde hurtigst muligt forbydes, at der bliver indgået politisk forlig om et projekt, før processen omkring borgerinddragelse er gået i gang, erklærede Louise Faber.
– Først skal der være en planproces, borgerne skal høres, derefter skal der laves en miljøvurdering og være en proces omkring det konkrete projekt. Alle beslutninger skal ikke tages på en gang, og der skal sikres en reel politisk debat. Det tager tid, demokrati tager tid. Men det er faktisk også meningen, tilføjede hun.
Louise Faber ser de mange retssager anlagt af borgergrupper omkring konkrete store projekter som et sygdomstegn, et tegn på at VVM-systemet ikke fungerer efter hensigten.
Hun brugte processen omkring Egholmmotorvejen som et konkret eksempel på, hvor meget systemet er kørt af sporet.
Allerede i 1958 var der tale om at lave en motorvejsforbindelse hen over den lille naturskønne ø Egholm i Limfjorden tæt på Aalborg. Siden hen er der lavet en række VVM-undersøgelser af projektet.
I 2011 kom der så uden forproces lige pludselig en høring om tre forskellige linjeføringer for en ny limfjordsforbindelse.
Der kom 1500 høringssvar. Det hed sig, at det dengang var danmarksrekord i indsigelser, men det fik absolut ingen betydning.
Louise Faber, advokat
– Der var en østlig forbindelse, der var dobbelt så stor og derfor også dobbelt så dyr som de andre. Der var Egholmlinjen og så Lindholmlinjen, hvor der skulle gå en vej midt i skolegården. Der kom 1500 høringssvar. Det hed sig, at det dengang var danmarksrekord i indsigelser, men det fik absolut ingen betydning, fortalte Louise Faber.
Inden høringsperioden var slut, stemte et flertal i Aalborg Byråd for Egholmlinjen. Stemmerne var 18 for og 13 imod. Reelt var der tale om et spinkelt flertal på kun tre stemmer, da daværende borgmester Henning G. Jensen (A) oplyste, at han kun stemte for, for at undgå at komme i mindretal som borgmester.
I 2014 kom der så et nyt infrastrukturforlig. Med henvisning til afstemningen i Aalborg Byråd pegede transportministeren på Egholmlinjen, der efterfølgende blev tinglyst.
– Jeg har lært i dag, at et sådant forlig er en slags soft spaces. I 2019 kom der så et nyt trafikforlig med næsten de samme strækninger. Efter offentliggørelsen af det udtalte statsministeren, at den tredje limfjordsforbindelse, der er synonym med Egholmmotorvejen, ikke står først for. Det kunne nogle i Aalborg Byråd ikke lide. De skrev derefter private mails sammen om at ændre processen. Så tilbød Aalborg Byråd at betale halvdelen af en VVM-rapport om Egholmlinjen, to en halv million kroner. Planen lykkedes. Den anden halvdel af beløbet kom på finansloven, og vupti gik en ny undersøgelse i gang, nu kun om denne ene linjeføring, forklarede Louise Faber.
– Borgerne manifesterede sig en gang til og skrev kritiske høringssvar. Der var ingen debat om, hvad vi egentlig ønsker af udvikling for området. Inden resultatet af høringen er kendt, kom i 2021 et nyt forlig – “Fremad Danmark”. Regeringen og nogle aftalepartier har lavet forliget med en række strækninger, om hvad de nu har kunnet blive enige om. Der kom 7000 høringssvar. Men det er jo ligegyldigt, beslutningen er truffet. Vejdirektoratet indstillede derefter Egholmforbindelsen, tilføjede hun.
Lige op til jul blev et udkast til anlægslov så sendt i høring med frist den 2. januar. Vrede høringssvar væltede ind i så store mængder, at høringsportalen brød sammen.
– Der kom lange, saglige høringssvar, hvor borgerne havde allieret sig med eksperter. Det hjalp intet, fortalte Louise Faber.
Men Vejdirektoratet havde ved en fejl glemt at høre Miljøministeriet om projektet. Det satte en bremse for projektet. Ministeriet pegede i lighed med borgernes høringssvar på en lang række problemer omkring arternes tilstand, natur og drikkevand. Det betød, at Vejdirektoratet blev pålagt at lave en ny anlægslov, som vi lige nu venter på.
Louise Faber understregede på konferencen, at den her problematiske fremgangsmåde baner vejen for lobbyisme, muliggør nye soft spaces og øger risikoen for magtfordrejning.
Klima fylder intet i miljøvurderinger
Den femte og sidste oplægsholder på konferencen var Lone Kørnøv, der er professor i miljøvurdering på Aalborg Universitet.
Hun understregede betydningen af, at viden om miljøkonsekvenser kommer ind så tidligt som muligt i beslutningsprocessen om store projekter.
– Det sker for sent i dag, erklærede Lone Kørnøv og pegede på, at der både er en strategisk miljøvurdering (SMV) og vurdering af virkninger på miljøet (VVM), hvor SMV skal laves meget tidligt i processen.
– Der er lavet en politisk beslutning om, at projekter i infrastrukturplanen ikke skal have SMV. Når der ikke bliver lavet SVM, mister vi det greb, hvor vi tænker alternativer, tilføjede hun.
Lone Kørnøv har sammen med andre forskere gransket i brugen af miljøvurderinger i Danmark. Hun konstaterer, at det ofte er svært på baggrund af rapporterne at vurdere, om konsekvenserne for miljøet er væsentlige eller uvæsentlige, ligesom der ofte mangler begrundelser for konklusionerne i rapporterne.
– Vi kan også se, at et så vigtigt spørgsmål som klima fylder lige så lidt i rapporterne i år som for fem år siden. Ingen siger, at der skal gøres noget for at reducere klimapåvirkningerne. Det skriger til himlen. I stedet står der igen og igen, at der er tale om en meget lille CO2-udledning i forhold til den nationale udledning, erklærede den aalborgensiske forsker.
Konferencen rummede også flere paneldebatter og inddragelse af deltagere på forskellig vis.
Der var bred enighed blandt arrangører og deltagere om, at der er brug for at udbrede konklusionerne fra konferencen til en bredere kreds, og at det er nødvendigt at fortsætte samarbejdet mellem de forskelllige borgergrupper i kampen for natur, klima og befolkningens indflydelse på udviklingen.
Læs også
Indland
Vil vende tilbagegangen for arter i Danmark
Mere end 5000 marcherede lørdag for mere biodiversitet i Danmark
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
