Kommentar
Februar måned har budt på nye udviklinger i forbindelse med eksplosionerne mod gasrørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2, der blev ramt af sabotage den 26. september 2022.
Først udtalte den tyske statsadvokat Peter Frank den 4. februar sig til den tyske avis Die Welt: At Rusland skulle stå bag sabotagen mod gasrørledningerne “kan ikke bevises i øjeblikket, efterforskningen fortsætter”, sagde han.
Københavns Politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen.
Søren Juul Rasmussen, kommunikationskonsulent, Københavns Politi
Fire dage senere udgav den prisvindende journalist Seymour Hersh, der blandt andet er kendt for afsløringer af USA’s krigsforbrydelser i Vietnam, en artikel om sabotagen i Østersøen. Her fortæller en anonym kilde “med direkte kendskab til den operationelle planlægning”, at det var USA og Norge, der samarbejdede om eksplosionerne ved Bornholm.
På trods af den nye udvikling vil Københavns Politi, der har ansvaret for den danske efterforskning af sabotagen, fortsat ikke udtale sig om sagen. Politikredsen henviser i stedet til tidligere pressemeddelelser med forældet information.
Blandt andet har Københavns Politi den 30. september udgivet en pressemeddelelse med information om, at politiet var i gang med at etablere et fælles efterforskningshold (JIT) med Sverige og Tyskland for at nå sagen til bunds. Men det omtalte JIT blev aldrig til noget, og det har Københavns Politi ligeledes nægtet at fortælle yderligere om. Alligevel henviser politiet nu til sådanne pressemeddelelser.
Ingen kommentar, ingen tidsramme
Da den tyske statsadvokat Peter Frank mere end fire måneder efter sabotagen gjorde det klart, at det ikke kan bevises, at det skulle være Rusland, som stod bag sabotagen mod Nord Stream 1 og 2, tog Arbejderen den 7. februar fat i Københavns Politi med spørgsmålet:
Jeg vil gerne vide, om den danske undersøgelse peger i samme retning som den tyske undersøgelse i forhold til Ruslands involvering?
– Tak for din mail. Københavns Politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen, svarede Søren Juul Rasmussen, kommunikationskonsulent hos Københavns Politi.
Jeg kan forstå, at Københavns Politi stadig ikke er parat til at oplyse den danske befolkning om sabotagen ved Bornholm. Men her snart fem måneder efter sabotagen fandt sted, er der så en tidsramme for, hvornår danskerne kan forvente at blive oplyst om den danske undersøgelse af sabotagen?
– Nej, der er ikke en tidsramme, men du er velkommen til at forhøre dig igen på et senere tidspunkt, skrev Søren Juul Rasmussen.
Vil Københavns Politi på et senere tidspunkt da være villig til at oplyse, i hvilken retning undersøgelsen peger i forhold til, hvem der har begået sabotagen?
– Vi har p.t. ingen kommentarer. Du er som sagt velkommen til at forhøre dig igen senere, og så må vi se, hvad der eventuelt kan oplyses, sluttede kommunikationskonsulenten.
Henviser til pressemeddelelser
Fire dage efter Peter Franks udtalelse om den tyske undersøgelse af sabotagen mod gasrørledningerne kom den anerkendte amerikanske journalist Seymour Hersh på banen med en artikel bygget på information fra en anonym kilde med direkte kendskab til den operationelle planlægning af eksplosionerne ved Bornholm.
Den anonyme kilde beskriver i detaljer, hvordan Biden-administrationen i USA har samarbejdet med Norge om at sprænge rørledningerne for at stille sig i vejen for europæiske landes afhængighed af gas fra Rusland.
Artiklen henviser blandt andet til, at USA’s præsident Joe Biden og viceudenrigsminister Victoria Nuland begge har gjort det klart, at der ville blive sat en stopper for Nord Stream 2, hvis Rusland invaderede Ukraine.
I lyset af de nye anklager mod USA og Norge, der begge er allieret med Danmark i NATO, måtte Arbejderen den 9. februar igen tage kontakt til Københavns Politi for at høre, om det ikke var på tide at oplyse Danmarks befolkning om de danske efterforskningsresultater i Østersøen.
– Vi har ikke yderligere bemærkninger på nuværende tidspunkt og henviser til de pressemeddelelser, vi tidligere har sendt ud om sagen, svarede Charlotte Ruge, kommunikationskonsulent for Københavns Politi.
Mener du fx denne pressemeddelelse, der siger, at Københavns Politi har intention om at etablere et fælles efterforskningshold (JIT) med Sverige og Tyskland? Mig bekendt blev det JIT alligevel aldrig til noget, så hvad kan den danske befolkning bruge en sådan pressemeddelelse til?
– Vi har ikke yderligere, sluttede Charlotte Ruge.
Baggrund
Ifølge Mats Ljungqvist, anklageren med ansvar for Sveriges strafferetlige efterforskning af sabotagen, trak Sverige sig fra det omtalte JIT med Danmark og Tyskland, efter at Sverige var startet på at undersøge sabotagen, fordi et JIT ville tvinge Sverige til at dele sine resultater med de to andre lande.
At Sverige ikke vil dele sine resultater “skyldes, at der er oplysninger i vores undersøgelse, som er underlagt fortrolighed, der er direkte knyttet til den nationale sikkerhed”, fortalte Mats Ljungqvist. Straks trak Danmark sig også fra efterforskningsholdet, oplyste den tyske tv-avis Tagesschau.
Den 25. oktober kontaktede Arbejderen derfor politiet for at få bekræftet, at Danmark rent faktisk havde trukket sig fra efterforskningsholdet.
– Jeg beklager den lange svarfrist, men vi har haft yderst travlt den seneste uge. I forhold til JIT, så er der på nuværende tidspunkt ikke etableret et JIT, men der samarbejdes med andre lande om efterforskningen, svarede Sara Schlüter, presseansvarlig for Københavns Politi.
Arbejderen spurgte herefter ind til, om politiet kunne bekræfte Tagesschaus rapportering om, at Danmark aktivt havde trukket sig fra det omtalte JIT.
– Jeg kan ikke gå ind i nærmere omstændigheder omkring samarbejdet på tværs af grænserne, men kan blot oplyse, at der ikke er etableret et JIT, men at der samarbejdes med andre lande om efterforskningen, gentog Sara Schlüter.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
