Høring på Arbejdermuseet 6. august
Danmark risikerer at være medskyldig i Ukraines brug af ulovlige klyngebomber.
De 19 CAESAR-artillerisystemer til Ukraine, som regeringen har doneret til Ukraine, kan nemlig bruges til at affyre de kontroversielle klyngebomber, som Danmark ellers har forpligtet sig til at stoppe udbredelsen af.
Udover at levere selve CAESAR-artillerisystemet, har dansk militær uddannet 100 ukrainske soldater i at bruge systemet.
I strid med FN-konvention
Danmark har ellers skrevet under på FN’s konvention om klyngebomber, der forbyder at bruge, producere, opbevare og overføre klyngebomber.
FN-konventionen forbyder også alle de lande, der har skrevet under, at “hjælpe, tilskynde eller foranledige” brugen af klyngebomber.
Derfor er den danske levering af CAESAR-systemet til Ukraine i strid med FN’s forbud mod klyngebomber, vurderer Amnesty International.
– At levere udstyr, der har en høj risiko for at blive brugt til at sprede klyngeammunition til Ukraine, vil være i modstrid med klyngekonventionen, siger researcher i militær og sikkerhed hos Amnesty International, Patrick Wilcken til Arbejderen.
At levere udstyr, der har en høj risiko for at blive brugt til at sprede klyngeammunition til Ukraine, vil være i modstrid med klyngekonventionen.
Patrick Wilcken, Amnesty International
Han uddyber:
– Hvis der er en betydelig risiko for, at dette udstyr ender med at hjælpe Ukraine med at bruge klyngeammunition, bør Danmark ikke godkende overførslen af det.Som part i konventionen om klyngeammunition har Danmark forpligtet sig til at “fremme de normer, der er fastsat heri” og “gøre sit bedste for at afskrække stater, der ikke er part i denne konvention, fra at bruge klyngeammunition”.
Også de F-16 kampfly som Danmark har besluttet at donere til Ukraine, er i stand til at affyre klyngebomber.
Ministerier: CAESAR skal ikke bruges til klyngebomber
Arbejderen har bedt både Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet forholde sig til kritikken af, at Danmark har sendt artillerisystemer – og også planlægger at sende F-16 kampfly – , der er i stand til at affyre klyngebomber, til Ukraine.
I et svar til Arbejderen skriver Forsvarsministeriet, at “Donationen af CAESAR-artillerisystemerne er ikke sket med henblik på anvendelse af klyngeammunition”. Herudover bemærker ministeriet, at Ukraine ikke har underskrevet forbuddet mod klyngebomber.
Samme svar lyder lyder fra Udenrigsministeriet.
Men de danske myndigheder kan ikke bare sende våbensystemer til Ukraine, der kan affyre ulovlige klyngebomber, og kigge den anden vej. Danmark bør aktivt kræve, at Ukraine ikke bruger de danske artillerisystemer til at affyre de forbudte klyngebomber, understreger Amnesty International.
– De danske myndigheder bør få forsikringer fra de ukrainske væbnede styrker om, at udstyret ikke vil blive brugt til klyngevåben. Herudover bør de danske myndigheder nøje overvåge, at Ukraines militær ikke bruger det danske udstyr til at affyre klyngevåben, forklarer Patrick Wilcken, og fortsætter:
– Hvis forsikringerne udebliver, og det danskleverede CAESAR-artillerisystem bliver brugt til at affyre klyngebomber, så risikerer de danske myndigheder at hjælpe Ukraine med at bruge klyngebomber i strid med forpligtelserne i konventionen.
Hverken forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) eller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ønsker at stille op til et interview.
Arbejderen ville ellers gerne have spurgt de to ministre, om den danske regering har krævet garantier fra Ukraine om, at de våbensystemer, som Danmark har leveret, ikke bliver brugt til at affyre klyngebomber?
“Modbydelige, inhumane våben”
Danmark underskrev i 2008 – sammen med 103 andre lande – FN’s forbudstraktat mod klyngebomber. Dermed var Danmark blandt de første lande, der forpligtede sig til at forbyde klyngebomber.
I 2014 skrottede Danmark sine klyngebomber.
Dengang lød det fra daværende udenrigsminister Martin Lidegaard:
– Det sender et stærkt signal til omverdenen, at Danmark nu har skrottet alle sine klyngebomber. Klyngebomber er modbydelige, inhumane våben, som alle lande bør skille sig af med hurtigst muligt.
Også den daværende forsvarsminister Nicolai Wammen glædede sig dengang over, at Danmark destruerede alle sine klyngevåben.
– Klyngeammunition er et levn fra fortiden, som gennem tiden har rettet stor skade mod civile.
Klyngebomber kan både afskydes som granater fra artilleri eller missiler eller kastes som bomber fra fly.
Klyngebomber består af en beholder, som åbner sig i luften og spreder op til flere hundrede mindre bomber ud over et stort område. De mange små bomber falder altså over et stort område – og er ikke rettet mod et bestemt mål.
Klyngebomber rammer civile
Ifølge Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp er 98 procent af ofrene for klyngebomber civile. Kun to procent af ofrene er soldater.
Det skyldes især, at klyngebomber ofte ikke eksploderer, når de rammer jorden. I stedet ligger de tilbage på jorden, og fungerer som en slags landminer, der dræber og lemlæster civile, lang tid efter krigen er slut.
– Et af grundprincipperne i den humanitære folkeret – også kaldet krigens love – er, at der skal skelnes mellem militære mål og civile mål. Klyngebomber skelner ikke mellem soldater og civile. Når man affyrer klyngebomber, aner man ikke, om de rammer militære eller civile mål, siger leder af minerydningsindsatsen hos Dansk Flygtningehjælp, Richard MacCormac, til Arbejderen.
Han uddyber:
– Derfor er brug af klyngebomber i strid med folkeretten, og 130 stater har forbudt brug af klyngebomber, fordi der er stor risiko for at dræbe og lemlæste civile. Det er et våben, der er helt ude af proportion. Det er ikke altid, at alle de små bomber i en klyngebombe eksploderer. Og så ligger de tilbage som en slags landminer, der især rammer civile.
Selvom Ukraine ikke har underskrevet FN’s forbud mod klyngebomber, så er brug af klyngebomber et brud på den humanitære folkeret, der blandt andet slår fast, at civilbefolkningen skal beskyttes i krig.
– Ukraine har ikke skrevet under på FN’s forbud mod klyngebomber, men det ændrer ikke ved at klyngebomber er et våben, der volder uacceptabel skade på civile. Og det må man ikke i henhold til folkeretten. Derfor er det ulovligt at bruge klyngebomber, siger Richard MacCormac.
Foto: Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælp har 500 medarbejdere i Ukraine. 200 af dem er involveret i minerydning og oplysning om miner.
Ifølge FN dræber og lemlæster klyngebomber brugt i Afghanistan, Tchad, Eritrea, Etiopien, Irak og Kosovo stadig mennesker i områderne i dag – op til 30 år efter at disse krige er afsluttet.
– Brug af klyngebomber betyder, at konsekvenserne af en krig bliver forlænget, længe efter den er slut. Erfaringerne viser, at især børn er ofre for ueksploderede klyngebomber, fordi de er nysgerrige. Desuden betyder de ueksploderede klyngebomber, at store landbrugsområder ikke kan dyrkes, fordi de er fyldt med klyngebomber, siger Richard MacCormac:
– Vi arbejder i en række lande, som eksempelvis Afghanistan, Libyen og Yemen. Og jeg har set konsekvenserne af klyngebomber med mine egne øjne. Vi er stadig i gang med at rydde Laos for landminer. Når først klyngebomberne er kastet, er de meget svære at rydde – fordi de er meget lette, små bomber, der hurtigt kan sprænge. De er meget farligere end landminer.
Voldsom stigning i civile ofre for klyngebomber i 2022
Hvert år udgiver netværket mod klyngebomber, Cluster Munition Coalition (CMC), en rapport om konsekvenserne af klyngeammunition.
I september blev dette års rapport offentliggjort.
Ifølge Cluster Munition Coalition var der i 2022 mindst 1172 ofre for klyngeammunition fordelt på otte lande: Aserbajdsjan, Irak, Laos, Libanon, Myanmar, Syrien, Ukraine og Yemen.
95 procent ofrene for klyngebomber var civile.
987 af ofrene blev dræbt eller såret i angreb med klyngebomber, og mindst 185 mennesker blev dræbt eller såret af rester af klyngeammunition. Børn udgjorde 71 procent af ofrene for klyngeammunitionsrester.
Det er en voldsom stigning på bare et år. I 2021 var der 149 ofre fra rester af klyngebomber og ingen ofre fra angreb med klyngeabomber.
– Vi er vidne til en chokerende stigning i civile skader som følge af ny brug af klyngeammunition. Derfor er det afgørende, at stater fremmer tilslutningen til denne konvention, siger direktør for Cluster Munition Coalition, Tamar Gabelnick.
Hun uddyber:
– Den chokerende stigning i nye civile tab som følge af klyngeammunition er en stærk påmindelse om den ødelæggende virkning, disse afskyelige våben har på civile, herunder børn. Alle lande, der ikke har forbudt disse våben, skal gøre det med det samme. Der er ikke nogen undskyldning for fortsat brug af klyngebomber.
Den voldsomme stigning i antallet af ofre skyldes især krigen i Ukraine.
Alene i Ukraine blev mindst 890 personer i 2022 dræbt og såret af klyngebomber – langt de fleste civile.
– Vi er forfærdede over at se, at de ukrainske styrker også bruger våbnet, og rystet over USA’s beslutning om at overføre lagre af klyngeammunition til Ukraine i juli, siger direktør for Cluster Munition Coalition, Tamar Gabelnick.
Foto: Dansk Flygtningehjælp
Kampagne: Rystede over beslutning
USA begyndte i juli at sende klyngebomber til Ukraine.
Den internationale kampagne mod klyngebomber – Cluster Munition Coalition – er dybt bekymrede over, at USA har besluttet at sende klyngebomber til Ukraine.
– Bidens beslutning om at levere klyngebomber til Ukraine vil yderligere bidrage til den ukrainske civilbefolknings lidelser – både her og nu og i de kommende år, advarer talsperson Paul Hannon fra International Campaign to Ban Landmines og Cluster Munition Coalition.
Også Amnesty International advarer om, at beslutningen om at bruge klyngebomber i Ukraine kan få vidtrækkende beslutninger for civilbefolkningen.
– Amnesty International har længe understreget, at klyngeammunition i sagens natur er et vilkårligt våben, som har forårsaget umådelige skader på civile over hele verden – i nogle tilfælde årtier efter, at konflikter er afsluttet, siger researcher hos Amnesty Internationals afdeling for militær og sikkerhedspoltik, Patrick Wilcken.
– Biden-administrationens plan om at overføre klyngeammunition til Ukraine er et tilbageskridt, som underminerer de betydelige fremskridt, som det internationale samfund har gjort i sine forsøg på at beskytte civile mod sådanne farer både under og efter væbnede konflikter.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
