Det almene boligområde Tingbjerg i København står ikke længere på regeringens liste over såkaldte hårde ghettoområder – det der i dag bliver kaldt for omdannelseslisten.
Det almene boligområde er kommet af listen uden at nedrive eller sælge én eneste almen bolig – og den positive udvikling i Tingbjerg har intet med regeringens ghettolister at gøre.
Vi er ikke kommet af listen, fordi der er blevet bygget en masse private boliger og beboerne er blevet udskiftet. Det er noget andet, der har virket.
Jesper Juul Mikkelsen, boligsocial medarbejder i Tingbjerg
Det er beboerne selv og deres boligselskab, der i fællesskab knokler for at skabe job til beboerne, hjælpe de unge igennem deres uddannelse, bekæmpe kriminalitet i området ved hjælp af lommepengeprojekter, arrangere fællesspisning og skabe netværk på kryds og tværs – og meget, meget mere…
Tingbjerg adskiller sig markant fra de fleste andre områder på omdannelseslisten, ved at området på intet tidspunkt har planlagt nedrivninger for at leve op til kravet om maksimalt 40 procent almene familieboliger – som eksempelvis i Gellerup, Vollsmose og Mjølnerparken.
Et boligsocialt alternativ
I stedet for at tvangsflytte beboere for at nedrive eller sælge deres bolig har Tingbjerg fundet sin egen vej væk fra ghettolisten: Flere er kommet i arbejde, og beboernes indkomst er steget. Herudover er kriminaliteten faldet, og flere af Tingbjergs unge får en uddannelse.
Den gode udvikling er understøttet af en omfattende boligsocial indsats, som beboerne, boligselskabet og kommunen har været drivkraften i – og som egentlig intet har med ghettolister at gøre.
Jeg pakkede derfor kuglepen og blok og tog på besøg i Tingbjerg for at blive klogere på, hvad det er, der har virket? Hvordan kan det lade sig gøre at komme af ghettolisten uden at smide beboere ud af deres hjem og sælge eller nedrive boliger?
Sætter uudnyttede resurser i spil
Boligsocial medarbejder i Tingbjerg Jesper Juul Mikkelsen og leder af den boligsociale indsats i Tingbjerg Gert Korvig har inviteret mig på en kop kaffe i Fælleshaven.
Fælleshaven ligger midt i Tingbjerg – og er omdrejningspunkt i den boligsociale indsats, der har medvirket til den positive udvikling.
Fælleshaven ligger mellem boligblokkene i Tingbjerg og består af en gammel nedlagt børnehave og et stort udeareal med beboerhaver, drivhus og bålplads.
Formålet med Fælleshaven er at skabe en fysisk ramme og et samlingssted, hvor dyrkning, produktion, fællesskaber og sociale aktiviteter kan være med til at bringe de mange uudnyttede ressourcer i spil, som området og beboerne i Tingbjerg besidder.
Der summer da også af liv i Fælleshavens lokaler. Her er oprettet en pigespejdergruppe, en naturfamiliegruppe, en havegruppe, et bilaug, et drivhuslaug, et æblemosteri, et cykelværksted, et træværksted, et syværksted, en babycafé, og der er fællesspisning, et ungefællesskab, en fødevarebank, Café Mors Varme Hænder, beboerrådgivere og en madklub for mænd…
Mange dråber der tilsammen udgør dna’et i Tingbjergs boligsociale indsats.
Tingbjerg blev i 2018 sat på regeringens liste over såkaldte “hårde ghettoer” (det der i dag kaldes for omdannelsesområder).
Det betød, at Tingbjerg blev tvunget til at aflevere en såkaldt udviklingsplan til boligministeren, der gjorde rede for, hvordan boligområdet vil skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent inden 2030.
Andre boligområder på listen har valgt at nedrive boliger eller sælge dem til private investorer. Men i Tingbjerg bygges der nyt – eksempelvis et plejehjem, privat udlejning og butikslokaler – for på den måde at leve op til ghettolovgivningens krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger.
Som alle andre almene boligområder skal der også i Tingbjerg løses en række praktiske opgaver hvér eneste dag, og i stedet for at hyre private firmaer ind udefra, så ansætter den boligsociale helhedsplan beboere til at klare en del af de opgaver.
Resultatet: Boligselskabet får en lang række opgaver løst – og beboerne får et arbejde.
– Ud over “bare” at være et boligselskab, så er vi også arbejdsgiver for en masse mennesker. Vi har mange ting, der skal ordnes i vores boligområde: Vores café skal bemandes, haverum skal passes, lokaler skal vedligeholdes, opgange skal renses for reklamer, og opslag skal hænges op, fortæller boligsocial medarbejder i Tingbjerg, Jesper Juul Mikkelsen, som står for mange af de job, som helhedsplanen har oprettet.
Han uddyber:
– Beboerne behøver ikke at lave sig om for at passe ind på vores arbejdsplads. Vi finder en rolle til dem, hvor de kan passe ind, selv om du eksempelvis ikke kommer til tiden hver gang. Det betyder, at beboerne pludselig får lidt fred fra jobcentret og får et bedre liv og lidt flere penge på kontoen.
Ved siden af ham sidder Gert Korvig. Han betegner den almene boligsektor som “en kæmpe maskine”.
– Vi forsøger at flytte mennesker. Vi forsøger at skabe nogle rammer, hvor alle kan få lov til at få deres ressourcer i spil på den ene eller anden måde. Vores udgangspunkt er, at alle mennesker har ressourcer, som de kan bringe i spil, hvis de får lov, forklarer Gert Korvig.
– Der er et stort potentiale i de almene boliger i at oprette jobs på andre vilkår. En stor del af opdelingen af vores samfund skyldes, at der er nogle, der er på arbejdsmarkedet, og der er nogle, der står udenfor. Det skyldes blandt andet, at der bliver stillet store krav til ansatte om at levere 37 timers arbejdskraft og helst mere – på fuld damp.
Det er Jesper Juul Mikkelsen enig i:
– Vi prøver at virkeliggøre det rummelige arbejdsmarked og rykke grænser. Vi håber på, at vi kan skabe endnu flere job til beboerne i Tingbjerg. Det gør ikke noget, at det tager dobbelt så lang tid at få vasket vinduerne i Tingbjerg. Det giver arbejde til mange flere mennesker. Og der er brug for alle, forklarer Jesper Juul Mikkelsen.
Ikke længere en “hård ghetto”
Det lange, seje boligsociale arbejde i Tingbjerg har båret frugt: Tingbjerg har rykket sig på flere af de parametre, som ghettolovgivningen måler de almene boligområder på.
Et af ghettolovens kriterier for at blive sat på ghettolisten er, at den gennemsnitlige bruttoindkomst for beboere i alderen 15-64 år i området (fraregnet beboere under uddannelse) ikke må være 55 procent mindre end den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i hele Region Hovedstaden (der huser nogle af landets rigeste kommuner).
Det boligsociale arbejde med at få flere beboere i arbejde i Tingbjerg har – i kombination med en stor efterspørgsel på arbejdskraft – medvirket til, at den gennemsnitlige indkomst i Tingbjerg er steget fra 52,8 procent til 55,3 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i regionen.
Samtidig får flere og flere af Tingbjergs unge en videregående uddannelse. Andelen af beboere, der kun har grundskole, er faldet fra 75,4 procent i 2019 til 66,6 procent i 2022.
Og andelen af dømte er faldet fra 2,19 procent af beboerne til 1,95 procent.
Det betyder, at Tingbjerg ikke længere opfylder statens kriterier for at være en “hård ghetto”.
Så da Boligministeriet den 1. december sidste år offentliggjorde den opdaterede liste over omdannelsesområder, stod Tingbjerg ikke længere på listen.
– Vi har – sammen med frivillige organisationer, kommunen, beboere og politi – medvirket til at stoppe fødekæden til de kriminelle netværk og den bandekriminalitet, der har præget området. De unge i vores boligområde har fået nogle sunde alternativer til bandekulturen – nemlig lommepengejob, lektiecafé, fritidsjob og fodbold, fortæller Gert Korvig.
Tingbjergs boligsociale medarbejder, Jesper Juul Mikkelsen, understreger, at det ikke er på grund af kravene i ghettolovgivningen, at Tingbjerg ikke længere står på den hårde ghettoliste.
– Den boligsociale indsats har været medvirkende til, at Tingbjerg ikke længere står opført på den hårde ghettoliste. Det er lykkedes at skabe en god spiral og rykke boligområdet – før alle ghettolovgivningens private boliger er blevet bygget. Det er vigtigt at huske på, at resultatet ikke har noget med ghettolovgivningen at gøre. Den gode udvikling er et resultat af en række sociale investeringer, herunder en boligsocial indsats. Vi er ikke kommet af listen, fordi der er blevet bygget en masse private boliger og beboerne er blevet udskiftet. Det er noget andet, der har virket, fortæller Jesper Juul Mikkelsen.
Det er hans kollega, Gert Korvig, enig i.
– Når vi hjælper vores beboere i beskæftigelse, tjener de lidt flere penge. Samtidig er andelen af kriminelle i området faldet. Vi har medvirket til at stoppe fødekæden til den bandekriminalitet, der har været i området.
Selv om Tingbjerg ikke længere står på den hårde ghettoliste (gendannelseslisten, red.), er det alligevel tvunget til at nedbringe sine almene familieboliger med 60 procent.
Når først et boligområde er blevet sat på den hårde ghettoliste, skal boligområdet nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent inden år 2030 – også selv om området kommer af listen igen.
– Vi har hvert år mere end 50 børn og unge ansat i lommepenge- og fritidsjob. Nogle er med til at bygge et hønsehus, sætte lydisolering op i pensionistcenteret, maler vores genbrugsstation eller reparerer beboernes cykler. Andre sørger for børnepasning eller laver mad til vores fællesarrangementer… De unge får en enorm tilfredshed ved at gøre en forskel i deres boligområde og indgå i nogle positive fællesskaber, fortæller Gert Korvig.
Blandt de voksne har foreløbig 15 beboere været i praktik hos boligselskabet, og 13 beboere har haft småjobs på nedsat tid.
– Vi har eksempelvis opsagt det private rengøringsfirma, der rengjorde vores aktivitetslokaler, og i stedet ansat beboere til at gøre rent. Og vores café har ansat folk, der aldrig har haft et arbejde før, fortæller Jesper Juul Mikkelsen.
Herudover har det boligsociale team lavet aftaler med syv daginstitutioner i nærområdet om at ansætte beboerne som eksempelvis pedelmedhjælpere.
Pizza og diplomer
Også blandt de helt unge beboere bliver der arbejdet boligsocialt. Den boligsociale helhedsplan ansætter eksempelvis læsemakkere til at læse højt for de små.
Der bliver hele tiden uddannet nye læsemakkere – der får diplomer og bliver fejret med pizza, slik og sodavand, når de har gennemført boligselskabets læsemakkerkursus.
De “store” læsemakkere skriver breve til de små med anbefalinger, som de kan bruge fremover, og læsemakkerparrene fik begge en gave i form af en mulepose med en valgfri bog af Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus.
Arbejdet med at få Tingbjergs børn og unge til at læse mere kan aflæses i de statistikker, der holder øje med børn og unges udvikling i de såkaldte “ghettoområder”.
Næsten alle elever på Tingbjerg Skole, der ligger midt i det almene boligområde, fortsætter i dag på en ungdomsuddannelse.
Ifølge Københavns Kommune var 97 procent af eleverne på Tingbjerg Skole i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de gik ud af 9. klasse i sommeren 2021. Det er langt højere end landsgennemsnittet på 85,9 procent.
For bare fem år siden var blot 62,8 procent af Tingbjergs beboere i gang med en ungdomsuddannelse. Der er altså på få år sket en enorm udvikling.
– Der er virkelig sket noget. Vi forsøger som boligområde at få vores børn og unge med i nogle positive fællesskaber som eksempelvis fodboldklubben. Og vi har oprettet en lektiecafé, som cirka 50 børn og unge benytter sig af. Herudover har vi oprettet et læsemakkertilbud, hvor vi har ansat nogle af de store i 7. klasse til at læse for de små. På den måde er vi med til at understøtte den positive udvikling, der er i den lokale skole, fortæller Gert Korvig.
Det lange seje træk
Tingbjergs kamp ud af ghettolisten er ikke gået ubemærket hen på Københavns Rådhus.
– Den gode nyhed er et resultat af det lange, seje træk, vi har fokuseret på i Københavns Kommune, fordi vi ved, at det virker, lyder reaktionen fra Enhedslistens teknik- og miljøborgmester i København, Line Barfod, som samtidigt langer ud efter ghettolovgivningen.
– Det er stadig ufattelig dumt, at skiftende regeringer bruger energi på at udskamme boligområder på en liste, som i bund og grund er ubrugelig, fordi bittesmå tilfældigheder kan afgøre, om man er at finde på opgørelsen eller ej. Hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at folk mister deres hjem, når almene boliger rives ned eller sælges, som det er tilfældet i Mjølnerparken. Særligt når FN har udtrykt bekymring for, at lovgivningen er racediskriminerende. Det, der virker, er massive, langsigtede investeringer i den udsatte by, og det skal vi fortsætte med, uanset hvad statens opgørelse fortæller år for år.
Samme udmelding lyder fra Københavns Kommunes socialborgmester Karina Vestergård Madsen:
– Vi har set en positiv udvikling i Tingbjerg og Aldersrogade. Det skyldes de boligsociale indsatser, som er sat i gang. Det er jeg som socialborgmester glad for. Men det er vigtigt at huske på, at den udvikling også kunne være sket uden ghettolisten, og jeg håber, at vi med tiden kan komme helt af med ghettolisten. Der er brug for flere almene boliger – ikke færre.
Læs også
Indland
Praktikpladser, fast arbejde og uddannelse
Mors Varme Hænder skaber job til beboere i "ghettoen" Tingbjerg
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
