Genopblomstring af kvindehad
Alle danske kunstmuseer – og de fleste nordiske kunstmuseer – anskaffer sig markant flere værker af mandlige kunstnere end af kvindelige kunstnere.
I modsætning til den almindelige idé om, at ligestilling har været en stor succeshistorie for de nordiske velfærdsstater, er der – i hvert fald i kunstverdenen – stadig et betydeligt arbejde at gøre.
Kerry Greaves, adjunkt i kunsthistorie ved Københavns Universitet
Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. De data, som blev indsamlet som del af projektet Feminist Emergency: Women Artists in Denmark, 1960-Present i foråret 2021, dækker de sidste 10-15 års indkøb på museerne.
– Vores forskning bygger desuden på en række undersøgelser fra de sidste tyve år, der påviser, at meget lidt har ændret sig i kunstverdenen med hensyn til kønsbalance. Statens Museum for Kunst har for eksempel 71 procent værker af mandlige kunstnere, 8 procent af kvindelige kunstnere (og 21 procent af ukendte kunstnere), mens Kunstmuseet Louisiana og ARoS stadig har en markant overvægt af værker af mandlige kunstnere, henholdsvis 87,6 procent og 87,8 procent, siger Kerry Greaves, adjunkt i kunsthistorie ved Københavns Universitet.
– På trods af feminisme, formel ligestilling i loven og #metoo viser tallene, at i modsætning til den almindelige idé om, at ligestilling har været en stor succeshistorie for de nordiske velfærdsstater, er der – i hvert fald i kunstverdenen – stadig et betydeligt arbejde at gøre, siger Keery Greaves.
Formålet med den nye forskning er at skabe viden om misforholdet i repræsentationen af mænd, kvinder og ikke-binære kunstnere i kunstverdenen. Dette for at opnå en bedre forståelse af de problemstillinger, der er på spil for danske og nordiske kunstinstitutioner, og for at skabe et oplyst grundlag for den kunstfaglige og for den politiske debat.
På trods af kvindelige kunstneres banebrydende arbejde i Danmark i 1970’erne og 1980’erne bekræfter de nye data den lave opmærksomhed, kvinder i dansk kunsthistorie har oplevet gennem de sidste halvtreds år. Den manglende repræsentation i kunstinstitutionerne afspejler faktisk en generel uopmærksomhed på spørgsmålet om feminisme og ulighed mellem kønnene i kunsthistorien og kunstkritikken, både i og uden for Norden, mener Greaves.
– Vores undersøgelser tyder på, at det er nødvendigt at genoptage et feministisk engagement og undersøge, hvorfor spørgsmålet er blevet overset i den almene viden om den nordiske kunsthistories tilstand i dag.
– Med udgangspunkt i nogle af de større mønstre vi kan se inden for dansk kunsthistorie, mener vi, at feminisme og ligestillingsspørgsmål fortsat er relevante for dansk samtidskunst – og for dens fremtid, siger hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
