Kommentar
Tirsdag den 11. maj offentliggjorde FN’s Menneskerettighedsråd ikke mindre end 288 anbefalinger til, hvordan den danske regering kan blive bedre til at leve op til menneskerettighederne.
Regeringen bør gennemgå alle anbefalingerne og bruge dem som løftestang for at overholde menneskerettighederne.
Stinne Lyager Bech, Amnesty
Anbefalingerne kommer, efter at den danske regering i torsdags var til “eksamen” i overholdelse af menneskerettigheder hos Menneskerettighedsrådet.
Især den danske ghettolovgivning fik hårde ord med på vejen i FN’s Menneskerettighedsråd.
Ghettopakkens definition af ikke-vestlig baggrund som det afgørende kriterie for om et alment boligområde er en “ghetto” eller en “hård ghetto”, der skal nedrive eller sælge sine almene boliger.
Det afgørende kritierie for, om et alment boligområde kan komme på listen over “ghettoer” og “hårde ghettoer” er, at mere end 50 procent af beboerne har ikke-vestlig baggrund.
- I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
- Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
- Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
- Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
- De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
- Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
- Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
Etnicitetskrav diskriminerer
FN-rådet opfordrer den danske regering til at droppe definitionen af ghettoer ud fra beboernes etnicitet, fordi kravet “i praksis er diskriminerende”, som det hedder i anbefalingerne fra rådet til den danske regering.
En af dem, der overværede eksaminationen af Danmark, var Stinne Lyager Bech fra Amnesty.
– Vi er glade for, at FN opfordrer til at afskaffe en central del af ghettolovgivningen – nemlig etnicitetskravet, der diskriminerer ikke-vestlige beboere i deres adgang til at få en bolig. Det er klart diskriminerende at basere lovgivning om krav om salg og nedrivning på beboernes etniske oprindelse. Ghettoloven stempler jo beboernes etniske oprindelse som et problem i sig selv – uanset om beboerne ellers er i arbejde og uddannelse og ikke er kriminelle, forklarer Stinne Lyager Bech til Arbejderen.
Hun er ikke i tvivl om, hvorfor FN kritiserer den danske ghettolovgivning.
– Regeringen og de øvrige partier bag ghettoloven har lagt sig fast på et helt tydeligt diskriminerende kriterie for, hvilke boligområder der skal rive ned eller sælge deres boliger. Det er godt, at andre lande retter en kritik af Danmark og peger på områder, hvor vi ikke lever op til menneskerettighederne.
– Mennesker med ikke-vestlig baggrund er i fare for ikke at kunne få en bolig i en lang række almene boligområder, der frygter at komme på den “hårde ghettoliste” og derfor ikke ønsker, at beboere med ikke-vestlig baggrund flytter ind, forklarer Stinne Lyager Bech.
Også Institut for Menneskerettigheder fulgte med i FN’s eksamination af Danmark og hæfter sig ved, at flere lande kritiserede den danske ghettolovgivning.
– Ghettoområdet fik også en del opmærksom ved eksaminationen. Det er et område, instituttet følger tæt. Vi er opmærksomme på, at regeringen er kommet med politiske initiativer i forhold til ændring af sprogbrug. Ikke desto mindre ser anvendelse af etnicitet som kriterium dog ikke ud til at blive ændret. Derfor er det kærkomment, at visse stater fokuserede på området og kommer med anbefalinger til Danmark.
Alle FN’s medlemslande bliver på skift bedt om at rapportere på menneskerettighedssituationen i deres land. Hvert fjerde år skal landene til “eksamen” i, hvordan det går med at leve op til menneskerettighederne.
Sidst, Danmark var til eksamen, var i 2016, hvor FN-rådet kom med 199 anbefalinger til Danmark.
Forud for eksaminationen havde Amnesty, Institut for Menneskerettigheder, Almen Modstand og en række andre danske ngo’er udarbejdet såkaldte skyggerapporter med forslag til temaer, som Menneskeretsrådet kunne tage op med den danske regering.
Beskytter ikke flygtninge
Der er også en klar opfordring fra FN til regeringens planer om at oprette asyllejre Afrika.
I sidste måned var integrationsminister Mattias Tesfaye i Rwanda, hvor han underskrev to samarbejdsaftaler om tættere asylsamarbejde.
I aftalen nævnes også ministerens ønske om at oprette et modtagecenter for asylansøgere.
Samtidig er Danmark – som et af de eneste lande i Europa – begyndt at fratage syriske flygtninge deres beskyttelsesstatus for at tilbagesende flygtningene til Damaskus og omegn.
FN-rådet opfordrer den danske regering til at “beskytte asylansøgere – både i lovgivning og i praksis – og afholde sig fra at overlade sin forpligtelser i forhold til at asyl og beskyttelse til tredjelande”.
Udrejsecenter Ellebæk
FN-rådet kritiserer, at asylansøgere bliver tilbageholdt i såkaldte udrejsecentre som Ellebæk, og opfordrer til, at afviste asylansøgere kun bliver tilbageholdt i en begrænset periode, når det er strengt nødvendigt, og alle andre alternativer er udtømt.
– Det er over et år siden, at Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling offentliggjorde sin kritik af forholdene i Ellebæk, og selvom det er positivt, at regeringen siden har taget initiativ til at forbedre nogle af forholdene, er der ikke sket de gennemgribende ændringer, som der er behov for. Det er fortsat uacceptabelt, at udlændingene i Ellebæk behandles som kriminelle, siger politisk rådgiver i Amnesty, Lisa Blinkenberg.
FN-rådet opfordrer også den danske regering til at optrappe kampen mod had, diskrimination og racisme.
Mere fokus på hadforbrydelser og tvang i psykiatrien
Konkret opfordrer FN til, at Folketinget vedtager en national handlingsplan mod hadforbrydelser.
– Det er godt, at FN’s medlemslande tager spørgsmålet om hadforbrydelser op. Det betyder, at den danske regering må forholde sig til, om man vil lave en handleplan eller ej. Institut for Menneskerettigheder har længe anbefalet at udarbejde en national handlingsplan på området. Vi ved, at hadforbrydelser udgør et problem herhjemme, og det er vigtigt, at hadforbrydelser anerkendes i straffesager, siger juridisk rådgiver hos Institut for Menneskerettigheder, Emilie Thage, til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Justitsministeriets seneste offerundersøgelse viser, at omkring 5.000 personer hvert år oplever racistisk motiveret vold. Men kun et fåtal af sagerne medfører sigtelser. Danmark blev anbefalet at udarbejde en national handlingsplan. Dét kan være med til at sikre øget anerkendelse af hadforbrydelser i retssystemet.
Institut for Menneskerettigheder glæder sig også over, at FN sætter fokus på tvang i psykiatrien og anbefaler Danmark at bruge mindre tvang.
– Selvom brugen af bæltefikseringer er blevet nedbragt, er der stadig udfordringer med tvang i psykiatrien, herunder i forhold til børn. Det er vigtigt at sikre, at den positive udvikling i forhold til nedbringelse af antallet af bæltefikseringer ikke fører til stigning i brugen af andre tvangsformer som eksempelvis fastholdelse eller medicinering med beroligende medicin, siger Emilie Thage.
Den danske regering har nu to måneder til at give FN en tilbagemelding på, hvilke af de 302 anbefalinger man accepterer og vil arbejde for, og hvilke anbefalinger man afviser.
Amnesty har en klar opfordring til regeringen.
– Regeringen bør lytte til rådets anbefalinger og tage dem seriøst. Regeringen bør gennemgå alle anbefalingerne og bruge dem som løftestang for at overholde menneskerettighederne herhjemme. Det er det, hele FN-systemet og rådet er til for, siger Stinne Lyager Bech.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
