Bogen ”Miraklet i Tingbjerg” handler om den udvikling, der skete, dels på Tingbjerg skole, dels i hele bydelen Tingbjerg gennem en 10-12 årig periode og er skrevet af Marco Damgaard, der i perioden var skoleleder på Tingbjerg skole.
Den københavnske bydel Tingbjerg var i en årrække på den såkaldte hårde ghettoliste, der i dag hedder “omdannelseslisten”, men har ikke været det siden 2022, da boligområdet blev taget af listen og i stedet kom på den mildere “forebyggelsesliste”.
Da Marco Damgaard i 2013 startede som souschef på skolen, havde bydelen et ry for at rumme utryghed og sociale problemer. I skoledistriktet var fire ud af fem børn fra familier med anden etnisk baggrund, og hele 94 procent af de elever, der startede på skolen, var tosprogede. Tallene viser, at en række familier fravalgte den lokale folkeskole, og det var ikke kun de etnisk danske familier, men også ressourcestærke familier med anden etnisk baggrund. Så én af de første opgaver blev at række ud til de familier, der fravalgte skolen og i stedet få dem til at støtte op om netop den lokale skole.
Folkeskolen skal være det sted, hvor alle i lokalmiljøet mødes på tværs af baggrunde. Her er vi fælles om læring, trivsel og udvikling.
Marco Damgaard, der i dag er socialdemokratisk borgmester i Herlev kommune, formulerer i bogen sin vision for folkeskolen således: ”Jeg har den klare holdning, at folkeskolen skal udfylde den rolle, som kirken eller forsamlingshuset tidligere spillede i vores samfund. Den skal være det sted, hvor alle i lokalmiljøet mødes på tværs af baggrunde. Her er vi fælles om læring, trivsel og udvikling. Den udvikling kan en kæmpe skole eller en skole, der ligger på to eller tre forskellige adresser, ganske enkelt ikke løfte.” (s. 170)
I bogen fortælles om arbejdet med at udvikle en dansk folkeskole i et område med en stor overrepræsentation af elever med anden etnisk baggrund. Med masser af visioner, med masser af spændende initiativer, med konflikter og bump på vejen, men helt grundlæggende med det resultat, at elevtallet på Tingbjerg skole i perioden steg fra 400 til 600 elever, og skolen levede op til visionen om hele lokalmiljøets skole. Flertallet af familierne i bydelen valgte simpelthen nu den lokale skole til.
Bogen rummer masser af beskrivelser af konkrete initiativer, der blev taget, alle med udgangspunkt i at have høje forventninger og stille krav. Jeg vil nævne ét af dem, nemlig hvordan man i stedet for traditionelle skole-hjem samtaler indførte noget, man kaldte læringssamtaler. Marco Damgaard fortæller: ”Formålet var at skabe en positiv oplevelse for alle involverede parter, hvor fokus lå på barnets læring, motivation og trivsel. Samtalerne skulle være en del af læringen for barnet, men også forældrene og så skulle de bygges op omkring høje positive forventninger. ….. Idéen var, at børnene i langt højere grad skulle deltage aktivt i læringssamtalerne og ikke bare sidde og høre på lærernes dom. Derfor fik børnene til opgave at forberede et produkt, der kunne fungere som omdrejningspunkt for samtalen. De valgte selv emnet for deres produkt og hvordan de ville præsentere det. … Under selve læringssamtalerne viste børnene deres produkter frem for forældrene, som derefter kunne stille spørgsmål. Samtidig havde børnene også fået til opgave at sætte ord på, hvad de selv syntes, de skulle blive bedre til og arbejde mere med. På den måde foregik samtalen med udgangspunkt i børnenes styrker, deres egne behov og egne forventninger og ikke de voksnes.” (s. 71 ff).
Marco Damgaard viser i bogen sin store opbakning til folkeskolen som institution, men understreger også at alle bør bakke op om, at den styrkes og slutter af med en række helt konkrete forslag.
Nogle der skal løses politisk, såsom:
* Fjern fag og eksamener i folkeskolen og risikoen for at dumpe.
* Brug redskaberne i parallelsamfundsloven bredt i samfundet.
* Skru gevaldigt op for investeringerne i folkeskolen.
* Drop kæmpeskoler og skoler på flere matrikler.
* Brug boligpolitikken aktivt til at løfte udsatte boligområder.
* Før en aktiv socialpolitik.
Andre anliggender skal løses af de enkelte skoler, i samarbejde med kommunen, såsom:
* Slip faglighederne fri.
* Stil krav til flerkulturelle familier.
* Vælg dannelse lige så højt som uddannelse.
* Åbn skolen op mod det lokale samfund.
* Indfør den gode elevpause.
* Sæt positive, høje forventninger.
* Skab bedre sammenhæng mellem skoletid og fritidsliv.
”Miraklet i Tingbjerg” er inspirerende læsning for alle med interesse for den danske folkeskole, for bolig- og socialpolitik, integration og kommunalpolitik – og hvordan det udvikles med fokus på fællesskab og fælles interesser og ikke med fokus på fordomme og splittelse.
Bogen anbefales på det varmeste.
Marco Damgaard: Miraklet i Tingbjerg
Forlaget Grønningen, 250 sider, 250 kroner.
Udkom september 2025.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


