Militære CO2-udledninger skal ikke længere være undtaget fra FN’s klimaaftaler.
Sådan lyder kravet fra en lang række freds- og klimaorganisationer til verdens ledere, der de næste 14 dage mødes til FN’s klimatopmøde, COP27, i Egypten. Mødet starter på søndag og varer frem til og med den 18. november.
Verdens ledere har ingen undskyldning for, at en af de allerstørste CO2-udledere – nemlig militæret – skal være undtaget fra FN’s klimakrav.
David Swanson, World Beyond War
Foreløbig har langt over 300 lokale og landsdækkende organisationer fra hele verden – heriblandt danske Kommunistisk Parti, NOAH, Aldrig Mere Krig og Aarhus mod Krig og Terror – skrevet under på apellen til FN’s klimatopmøde.
“Krig og krigsforberedelser udleder enorme mængder CO2 (…) COP 27 bør vedtage strenge CO2-forpligtelser for den militære udledning”, står der i apellen.
– Verdens ledere har ingen undskyldning for, at en af de allerstørste CO2-udledere – nemlig militæret – skal være undtaget fra FN’s klimakrav. Hvis man vil føre krig i demokratiets navn, så skylder man befolkningerne indsigt i, hvad disse krige har af konsekvenser for klima og miljø, siger en af initiativtagerne til appellen, David Swanson fra World Beyond War, til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Krig og forberedelser til krig udgør et kæmpe hul, hvor billioner af dollar bliver dumpet, der kunne være brugt til klimaforbedringer. Og krig og krigsforberedelser er i sig selv direkte årsag til omfattende miljø- og klimaødelæggelser.
De militære klima- og miljøødelæggelser rækker langt ud over de enkelte landes forsvar.
– Med i den militære forurening hører også våbenproducenternes produktion og de enorme ødelæggelser, som destruktive krige fører med sig – som eksempelvis oliebrande, oliespild, ødelæggelse af infrastruktur. Militarisme ødelægger mennesker, land, vand, luft og økosystemer, siger David Swanson.
Han tager afstand fra stormagternes udmelding om, at oprustning skal være med til at forhindre eksempelvis klimaflygtninge.
– Det er ikke klimakrisen, der fører til krig. Krig er menneskeskabt. Krig er ikke et redskab til at forhindre konsekvenserne af klimakrisen. Medmindre vi lærer at bekæmpe årsagerne til klimakrisen og de øvrige kriser i verden fredeligt, så risikerer vi at gøre dem endnu værre.
Parisaftalen forpligter landene til hvert år at udarbejde en opgørelse over deres CO2-udslip. Men det er ikke et krav, at militære CO2-udslip skal være en del af de nationale opgørelser. Derfor bliver CO2-udslippet fra de enkelte landes forsvar ofte ikke opgjort.
– Der bør vedtages præcise krav til, hvordan det militære CO2-udslip bør opgøres, og stilles krav til, hvor meget udslippet skal sænkes, mener David Swanson.
Sideløbende med FN’s officielle klimatopmøde afholder miljø- og klimabevægelser, fredsbevægelser og ulandsorganisationer fra hele verden et alternativt NGO-topmøde for at lægge pres på politikerne.
På NGO-topmødet bliver der sat fokus på krig og oprustnings konsekvenser for klimaet i en række oplæg.
Danske krige og operationer tæller ikke med
I Danmark tæller store dele af militærets CO2-udslip ikke med i det officielle klimaregnskab.
Næsten én sjettedel af Danmarks CO2-udslip på det militære område tæller ikke med, vurderer Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Danmarks krige og militære indsatser i udlandet er nemlig ikke omfattet af Danmarks klimaforpligtelser.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vurderer, at “op imod en sjettedel af Forsvarsministeriets udledning, som følge af anvendelse af drivmidler, foregår uden for Danmarks grænser og dermed ikke er omfattet af de danske reduktionsmål”, oplyser forsvarsminister Morten Bødskov blandt andet i et svar til Folketinget om dansk militærs CO2-udledning.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse opgør hvert år, hvor meget CO2 der bliver udledt på Forsvarsministeriets område – herunder militæret.
Af klimaregnskabet for 2020 fremgår det, at der på Forsvarsministeriets område blev udledt 230.000 ton CO2 i 2020.
Det seneste klimaregnskab er opgjort, før et flertal af partier besluttede at opruste dansk militær med ekstra syv milliarder i år – stigende til over 18 milliarder ekstra kroner de kommende år.
Der findes ingen beregninger på, hvilke konsekvenser den massive oprustning vil få for klimaet.
“I det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik er aftalepartierne enige om at hæve udgifterne til dansk forsvar og sikkerhed til to procent af BNP. Den nærmere udmøntning vil indgå i forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig. Det er dermed ikke muligt at vurdere Forsvarets klimaaftryk frem mod 2030”, oplyser forsvarsminister Morten Bødskov blandt andet i et svar til Folketinget.
Øgede udledninger
Regeringen nedsatte i maj 2021 et klimapartnerskab på forsvarsområdet.
Her forudser man, at den militære oprustningsaftale vil føre til mere udledning af fossile brændstoffer og CO2 fra militæret.
“Forsvaret vil vokse, hvad angår struktur, personale og kapaciteter, og det vil alt andet lige også medføre flere aktiviteter. Derfor ser vi ind i en tid, hvor potentiel udledning kan blive større, end den har været”, skriver det militære partnerskab blandt andet i sin rapport, der blev offentliggjort i maj.
En af de helt store CO2-syndere i dansk militær er de nye F-35-kampfly, der kommer til Danmark allerede til næste år.
F-35-kampflyene bruger nemlig 60 procent mere brændstof og udleder 60 procent mere CO2 pr. flyvetime end de gamle F-16-fly, som F-35-flyene skal afløse.
I indledningen til den grønne handleplan for dansk militær, som er blevet udarbejdet, bliver det slået fast, at:
“Kampvogne, fly og skibe er imidlertid afhængige af brændstof, og Forsvarsministeriets klimaindsats skal derfor gå hånd i hånd med de operative hensyn. De grønne ambitioner betyder selvsagt ikke, at en kampvogn skal risikere at løbe tør for strøm midt på slagmarken – eller at vi stopper flyvninger med de kampfly, der hævder Danmarks suverænitet. De nye F-35 flyver ikke på grøn energi”.
Klimatiltagene må altså ikke begrænse militæret, understreges det i handlingsplanen:
“Den grønne indsats skal gå hånd i hånd med vores kerneopgave. Indsatsen skal understøtte og ikke begrænse den operative opgaveløsning”.
Kampvogne må ose løs
Der er flere eksempler på, at militæret får frit lejde til at svine løs med CO2, mens der stilles krav til resten af samfundet.
I sidste måned fremsatte miljøminister Lea Wermeling et lovforslag, der giver landets kommuner ret til at oprette såkaldte nulemissionszoner i afgrænsede byområder, hvor der som udgangspunkt kun må befinde sig køretøjer, der ikke udleder CO2.
Formålet er én million grønne biler på vejene i 2030. Men heller ikke denne lov gælder for militæret.
Lovforslaget slår nemlig fast, at det ikke gælder for køretøjer, der benyttes af “forsvaret eller fremmede militære styrker, der opholder sig i Danmark efter aftale med Danmark eller som led i Danmarks internationale forpligtelser”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
