Åbent brev
Et ord : Vanvittigt !!
Log ind for at svareSidste år betalte hver eneste dansker 16.000 kroner til militæret.
Dermed er Danmark det land i EU, der bruger flest penge per indbygger på militærbudgettet.
Og Danmark ligger nummer fem på verdensplan, når det gælder om at bruge flest penge på militæret målt per indbygger.
Det viser en ny opgørelse over verdens militærudgifter fra det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI, der blev offentliggjort mandag.
I Danmark er udgifterne til militæret per indbygger firedoblet fra 630 dollar (4000 kroner) til 2500 dollar (16.000) kroner på bare ti år – fra 2016 til 2025.
Bygger kun på militæret
Den udvikling vækker vrede og bekymring hos initiativet NEJ til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik.
– Det er en skandale, at politikerne kan slippe afsted med at skrue militærbudgetterne op uden at lægge op til en debat med befolkningen om, hvad der er brug for, siger talsperson for initiativet Susanne Possing til Arbejderen.
Den øgede oprustning bidrager kun til at gøre ondt værre, advarer Possing, der er medforfatter til pamflettenBæredygtig sikkerhedspolitik i en forrykt verden.
– Hvad har de øgede udgifter til militæret i Danmark og resten af Europa ført til? Ingen løsning i Ukraine, kun flere flygtninge, mere krig og hundredtusinder af dræbte ukrainere og russere. For ikke at tale om de mange tusinde døde i Gaza, Israels angreb på Vestbredden og Libanon og nu – sammen med USA – angrebet på Iran, fortæller Possing.
Hun fortsætter:
– Det største problem med den sikkerhedspolitik, den danske regering fører, er, at den – stort set udelukkende – bygger på militære løsninger. Regeringen har kun har ét svar: Gigantisk oprustning. Mens diplomati, forhandlinger og freds- og konfliktforskning er fraværende i regeringens politik. Regeringen er blind for, at sikkerhedspolitik ikke kun handler om krige og militære trusler i vores nærområde.
Oprustning undergraver sikkerhed
Politikerne begrunder de stadigt stigende militære budgetter med, at de er nødvendige for at sikre Danmarks sikkerhed i en mere og mere urolig verden.
Men faktisk gør oprustning og et større militær ikke Danmark mere sikkert – tværtimod, advarer Susanne Possing.
Det er en skandale, at politikerne kan slippe afsted med at skrue militærbudgetterne op uden at lægge op til en debat med befolkningen om, hvad der er brug for.
Susanne Possing, NEJ til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik
– Vi skal have en politik, der svarer på alle de sikkerhedstrusler, vi står overfor – også klimakrisen, biodiversitetskrisen og de kriser, der udløses af fattigdom og ulighed. Sådan en sikkerhedspolitik må fokusere på, hvordan kriserne kan forebygges. Internationalt samarbejde, diplomati og forhandlinger skal stå langt stærkere end det, vi ser i dag, understreger Possing.
Milliarderne går til angrebsvåben
Én ting er størrelsen på beløbet til oprustning – noget andet er, hvad de mange milliarder bliver brugt til.
I oktober sidste år besluttede et flertal i Folketinget at afsætte 29 milliarder kroner til at købe yderligere 16 F-35-fly.
Måneden forinden havde SMV-regeringen annonceret et “paradigmeskift” i dansk forsvarspolitik og gav i den forbindelse grønt lys til indkøb af langtrækkende angrebsvåben som missiler og droner.
Det er første gang, at en dansk regering er klar til at investere i langdistancemissiler.
Præcis hvilke våben, der er tale om, blev ikke afsløret, men der er formentlig tale om Tomahawk-krydsermissiler, der kan affyres fra både skibe og fly med rækkevidde på op til 2500 kilometer. Missilet kan bære et sprænghoved på 450 kilo og kan også armeres med atomvåben.
– Missilet kan nå mål langt inde i Rusland. Indkøbet af sådan et missil kan kun ses som en eskalering af oprustningen mod Rusland, og det vil ikke øge sikkerheden, tværtimod, advarer Susanne Possing.
Europæiske NATO-lande opruster
Den væsentligste årsag til den globale stigning i de militære udgifter i 2025 er, at de vesteuropæiske NATO-lande sidste år øgede deres militære udgifter med 14 procent til 864 milliarder dollar (5500 milliarder kroner).
Det er den største årlige vækst i militærudgifterne i Central- og Vesteuropa siden afslutningen på Den Kolde Krig, konstaterer SIPRI.
Stigningen skyldes ikke mindst NATO’s nye målsætning om at bruge fem procent af et medlemslands BNP på militær.
De 29 europæiske NATO-medlemmer brugte til sammen 559 milliarder dollar (3500 milliarder kroner) på militæret i 2025.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
