Åbent brev
Offentligheden må ikke få indsigt i de omfattende indkøb af våben og andet krigsmateriel, som Forsvarsministeriet i disse år kaster milliarder af skattekroner efter.
Sidste år godkendte Folketingets Finansudvalg 58 ansøgninger – såkaldte aktstykker – fra Forsvarsministeriet om at få lov til at købe militært materiel for milliarder af kroner.
Men blot to af disse aktstykker er offentlige. Resten er fortrolige.
Hvis befolkningen skal kunne føre kontrol med, om vi har valgt de rigtige politikere, og føre kontrol med, om vores skattepenge bliver brugt forsvarligt, er det vigtigt, at vi har indsigt i, hvordan pengene bliver brugt, og hvem der stemmer for hvad.
Sten Bønsing, professor ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet
Og i år har Forsvarsministeriet (foreløbig) fået Finansudvalgets tilslutning til fem aktstykker vedrørende materielanskaffelser – hvoraf ingen er offentlige.
Det viser en oversigt fra Forsvarsministeriet, som Arbejderen har fået indsigt i.
Det er Forsvarsministeriet, der suverænt beslutter, om deres ansøgninger skal stemples som hemmelige for offentligheden eller ej.
Ministeriet begrunder hemmeligholdelsen med “kommercielle hensyn”, “operative hensyn”, hensynet til “den militære sikkerhed”, “statens forhandlingsposition” samt “den aktuelle sikkerhedspolitiske situation”.
Mørklægningen af de vigtige aktstykker om Forsvarets indkøb kommer, samtidig med at partierne bag forsvarsforliget har besluttet at øge den militære oprustning med ikke mindre end 359 milliarder kroner de kommende år.
Blandt de militære indkøb, som Forsvarsministeriet skal have godkendt i Folketinget, er: Nye missiler til F-35 kampflyene, fem nye arktiske krigsskibe, indkøb af yderligere 16 F-35 kampfly og et nyt missilsystem til 58 milliarder kroner.
Total mørklægning
Det har store konsekvenser for offentlighedens indsigt i Forsvarets faglige begrundelse for, hvorfor det er nødvendigt at bruge mange millioner eller milliarder kroner på et militært indkøb. Det er heller ikke muligt for offentligheden at få indsigt i, hvem der stemmer for eller imod indkøbet.
Hvis et aktstykke bliver stemplet som fortroligt, bliver det nemlig kun udleveret til Finansudvalgets medlemmer – og de må ikke drøfte dem med andre end udvalgets medlemmer. Heller ikke andre medlemmer af Folketinget.
Hvis et aktstykke er fortroligt, bliver det også hemmeligholdt, hvilke partier i Finansudvalget der stemmer for eller imod aktstykket.
Og de fortrolige aktstykker bliver heller ikke lagt på Folketingets hjemmeside.
Hemmeligholdelsen gør det umuligt for offentligheden at få indsigt i – og kontrollere – de militære milliardkontrakter, der bliver underskrevet i disse år.
Det vækker bekymring hos Sten Bønsing, der er forsker og underviser i offentlig forvaltningsret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.
– Det offentlige agerer på vores allesammens vegne. Det er vores allesammens skattepenge, der bliver brugt til at finansiere Forsvaret. Og vi har valgt nogle politikere. Hvis befolkningen skal kunne føre kontrol med, om vi har valgt de rigtige politikere, og føre kontrol med, om vores skattepenge bliver brugt forsvarligt, er det vigtigt, at vi har indsigt i, hvordan pengene bliver brugt, og hvem der stemmer for hvad, siger Bønsing til Arbejderen.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Aktstykkerne giver også detaljeret indsigt i, hvad det er for nogle våbentyper, som Forsvaret vil købe.
– Aktstykkerne kan eksempelvis give indsigt i, om der er tale om indkøb af våben, der strider imod Danmarks internationale forpligtelser, forklarer Bønsing.
Lukkethed er ikke en naturlov
Forsvarsministeriet har ikke altid mørklagt sine økonomiske ansøgninger – eller aktstykker – til Folketingets Finansudvalg.
For blot få år siden var der langt større åbenhed om store militære indkøb.
Da Forsvarsministeriet i 2018 ville bruge 330 millioner kroner på at udstyre danske krigsskibe med missiler, udarbejdede ministeriet et tre sider langt aktstykke til Folketingets Finansudvalg, der ligger frit tilgængelig på Folketingets hjemmeside.
Og da Forsvarsministeriet i 2023 ville bruge 419 millioner kroner på avancerede kameraer, der kan observere og måludpege i dagslys og mørke, blev der ligeledes lagt et tre sider langt aktstykke til Finansudvalget.
Aktstykkerne beskriver, hvor mange offentlige midler Forsvarsministeriet beder Folketingets Finansudvalg godkende til indkøbet. Samtidig kommer Forsvarsministeriet med en grundig beskrivelse af, hvorfor det er nødvendigt at foretage investeringen.
Statsrevisorer kritiserer
Forsvarsministeriet er tidligere blevet kritiseret for at have rod i sine indkøb.
– Der har været en del sager om lukkethed i Forsvaret. Derfor er det vigtigt, at pressen og befolkningen kan bore i mulige kritikpunkter af, hvad Forsvaret køber af materiel, forklarer Sten Bønsing.
Aktstykkerne er et vigtigt redskab til at få indsigt i, hvilke udgifter Forsvaret medregner i sine indkøb – samt om Forsvaret indhenter flere tilbud.
– Aktstykkerne giver offentligheden mulighed for at kontrollere budgetoverskridelser – har Forsvarsministeriet medtaget alle udgifter (eksempelvis også til drift og vedligeholdelse) i sine aktstykker? Eller om der er indhentet tilbud fra alle mulige leverandører, fortæller Sten Bønsing.
I 2024 kritiserede Statsrevisorerne i skarpe vendinger Forsvarsministeriet for ikke at dokumentere de økonomiske regnestykker bag ministeriets aktstykker.
Statsrevisorerne finder det blandt andet “kritisabelt, at det er uklart, om materielanskaffelserne er foretaget inden for den økonomiske ramme, der fremgår af de aktstykker, som er tiltrådt af Folketingets Finansudvalg”.
Ifølge Statsrevisorerne har Forsvarsministeriet “ikke dokumenteret, hvad der ligger til grund for økonomien i aktstykkerne, og det er samtidig uklart, om opfølgningen på afholdte udgifter omfatter alle udgifter, som er forbundet med anskaffelserne”.
Og endelig kritiserer Statsrevisorerne, at Forsvarsministeriet har været “tilbageholdende med at udlevere oplysninger og materiale”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
