Kronik
I årevis har politikere i både Aalborg Byråd og Folketinget arbejdet for at få en ny Limfjordsforbindelse med en motorvej, der går hen over den lille ø Egholm ved Aalborg og gennem andre vigtige naturområder.
Planerne har affødt massive protester fra beboerne på Egholm, i Aalborg og andre dele af Nordjylland.
Nu er planerne rykket endnu et skridt nærmere. Den 7. december sendte transportministeren et nyt forslag til anlægslov for Egholmforbindelsen i høring. Samtidig startede også en høring om Vejdirektoratets supplerende miljøkonsekvensvurdering af projektet.
For begge høringer gælder, at de slutter den 11. januar. Det har affødt voldsom kritik fra både borgergrupper, Miljøstyrelsen og andre, at der er afsat så kort tid til at gennemgå det meget omfattende materiale og skrive høringssvar. Lovforslaget er på 545 sider, mens miljøvurderingen er på knap 600 sider. Dertil kommer tidligere udsendt materiale, som det er nødvendigt at være inde i for at kunne vurdere de nye dokumenter.
Samlet set er der tale om et papirbjerg på over 1800 sider, som borgere og myndigheder har meget kort tid til at sætte sig ind i, konstaterer advokat Louise Faber, der er formand for Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen.
– Det, der ser ud som en frist på 35 dage, er i virkeligheden kun 19 arbejdsdage fratrukket jul-nytår og fridage, siger Louise Faber.
Hun mener, at en så kort frist er i strid med både vejloven og EU’s VVM-direktiv.
– Den korte høringsfrist svækker kvaliteten af de offentlige debatter og i sidste ende de beslutninger, der følger. Folketinget risikerer derfor at vedtage en anlægslov behæftet med fejl, pointerer Louise Faber.
Borgerbevægelsen mener, at der burde være afsat tre måneder til at gennemføre en kvalificeret høring.
Kritik fra Miljøstyrelsen
Den supplerende miljøvurdering og den nye anlægslov er lavet, efter at Miljøstyrelsen og Miljøministeriet forkastede det udkast til anlægslov og den miljøvurdering, der blev sendt i høring i slutningen af 2021.
Miljømyndighederne vurderede dengang, at projektets konsekvenser for det nærliggende beskyttede Natura 2000-område ikke var tilstrækkeligt afdækket. De stillede også spørgsmålstegn ved konsekvenserne for de drikkevandsboringer, der er i det område, hvor motorvejen foreslås anlagt.
Miljøstyrelsen er lige nu også stærkt kritisk over for den meget korte høringsfrist for de nye dokumenter.
Borgerbevægelsen mod en forbindelse i Egholmlinjen har fået aktindsigt i en skrivelse til transportministeren, hvor Miljøstyrelsen udtrykker frustration over den pressede tidsplan.
“Da høringen kører hen over juleferien, og der er tale om et meget omfattende materiale i de to høringer, der skal behandles sammen, anmoder Miljøstyrelsens fagenheder; Hav- og Vandmiljø samt Arter og Naturbeskyttelse om fristudsættelse til ultimo januar 2024”, lyder det i skrivelsen.
Det fremgår desuden, at Miljøstyrelsen har anmodet sit eget departement om at appellere til Transportministeriet om at forlænge fristen for høringen over anlægsloven, da fagenhederne har svært ved at nå at gennemgå materialet inden for den fastsatte frist.
Også Aalborg Byråd har bedt om længere tid til at afgive høringssvar.
Den øgede støj er et stort sundhedsmæssigt problem. Aalborg er landets mest støjramte by, og den her motorvej vil gøre problemet endnu større.
Louise Faber, formand for Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen
Men både Vejdirektoratet og transportminister Thomas Danielsen (V) har nægtet at forlænge fristen med den begrundelse, at anlægsloven skal fremsættes for Folketinget i anden halvdel af februar 2024 som planlagt.
Louise Faber retter en skarp kritik af, at Miljøstyrelsen og andre reelt forhindres i at komme med kvalificerede høringssvar.
– Denne handling er ikke bare uansvarlig, men direkte ulovlig, da den både ignorerer nødvendigheden af tilstrækkelig sagsbehandlingstid og strider mod vejlovens krav til høring af kompetente myndigheder. Transportministeren har udøvet et tydeligt tidspres på Miljøstyrelsen, hvilket har medført en tilsidesættelse af styrelsens rettigheder som kompetent myndighed i henhold til VVM-direktivets artikel 6, siger hun og tilføjer:
– Det er ikke bare et slag mod den demokratiske proces. Det risikerer også at gøre den endelige vedtagelse af anlægsloven juridisk angribelig. På den her måde ser det ud til, at transportministeren vil forhindre, at Folketinget oplyses om miljøproblemerne.
Borgerbevægelsen har indsendt en anmodning til Folketingets Transportudvalg om at udøve parlamentarisk kontrol med transportministeren vedrørende de igangværende høringer.
Trods den korte tidsfrist opfordrer Borgerbevægelsen til massiv deltagelse i de to høringer. Høringssvar til den supplerende miljøvurdering sendes til Vejdirektoratet via dette link, mens kommentarer til forslag til anlægslov skal sendes til Transportministeriet på mail trm@trm.dk samt arp@trm.dk
Stort flertal mod Egholmmotorvej
Der er gennem tiden lavet en række meningsmålinger af befolkningens holdninger til placering af en ny Limfjordsforbindelse. Den seneste er fra sommeren 2023 og er lavet af Jysk Analyse.
Den viser, at kun 28 procent af indbyggerne i Aalborg Kommune mener, at en ny forbindelse skal gå hen over Egholm, mens 59 procent mener, at der i stedet skal ske en udvidelse af den nuværende motorvej ved Limfjordstunnelen. Tidligere undersøgelser har stort set samme resultat.
Den store modstand mod Egholmforbindelsen skyldes bekymringer for øget støjbelastning af både Egholm og hele Aalborg, øget klimabelastning samt konsekvenserne for natur og drikkevandsboringer.
– Den øgede støj er et stort sundhedsmæssigt problem. Aalborg er landets mest støjramte by, og den her motorvej vil gøre problemet endnu større, siger Louise Faber.
Odderen og andre beskyttede dyr
Af den nye anlægslov og den supplerende miljøvurdering fremgår det, at Egholmmotorvejen vil have en væsentlig negativ påvirkning af odderen, der lever på Egholm. Anlægsprojektet vil betyde tab af både raste- og ynglesteder for de fredede oddere, der lever i området, og som er beskyttet af en række direktiver og konventioner.
I særlige tilfælde er der en mulighed for, at der kan dispenseres fra reglerne, hvis “der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser og ikke findes andre brugbare alternativer.”
Den undtagelse, mener Transportministeriet, kan bruges på Egholmforbindelsen.
– Det er den største fejl i de nye dokumenter, at man påstår, at der ikke eksisterer brugbare alternativer til Egholmforbindelsen. Der er tre trafikforskere, som har peget på to alternative modeller, som er mindre indgribende og knyttet til det eksisterende vejsystem. De tre er Otto Anker Nielsen fra DTU, lektor emeritus Anker Lohmann-Hansen samt lektor emeritus Kaj Asbjørn Jørgensen, forklarer Louise Faber.
Sidstnævnte forsker præsenterer på et offentligt møde i Aalborg den 8. januar en omfattende analyse af den nye supplerende miljøvurdering. Det foregår fra klokken 19 i Medborgerhuset, Rendsburggade 11.
Der er mange steder, man kan anlægge en motorvej. Men kun ét sted i kommunen hvor der er mulighed for at have en uforstyrret ø.
Henrik Mørch, formand for Egholms Venner
Dispensationen indebærer tillige, at odderne skal jages væk fra området, blandt andet med hunde.
– Det er jo decideret dyrplageri. Man risikerer at jage hunoddere væk, mens deres unger ligger og dør af sult i deres huler, siger Henrik Mørch, formand for foreningen Egholms Venner, der kæmper for at bevare Egholm som det fantastiske og fredelige naturområde, det er i dag.
Han understreger, at odderen langt fra er det eneste fredede og beskyttede dyr, der vil lide under motorvejsprojektet. Egholm er også levested for en række padder, mange forskellige flagermusarter og en lang række fugle.
– Vi har undersøgt forekomsten af flagermus på øen og fundet mindst ti forskellige arter, blandt andet den strengt beskyttede damflagermus. Det passer ikke med miljøkonsekvensvurderingens konklusion om, at anlægsprojektet ikke vil have en særlig betydning for flagermus. Vores rapport om flagermusene sender vi ind som høringssvar, fortæller Henrik Mørch.
Transportministeriet erkender, at motorvejen vil have store negative konsekvenser for Egholm som rekreativt naturområde.
“Egholm, der har cirka 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod 100.000 turister… Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere være til stede efter etableringen af anlægsprojektet”, står der i udkastet til anlægslov.
– Der er mange steder, man kan anlægge en motorvej. Men kun ét sted i kommunen hvor der er mulighed for at have en uforstyrret ø. Færgepersonalet siger i øvrigt, at der faktisk kommer lidt over 100.000 besøgende om året, konstaterer Henrik Mørch.
Også andre vigtige naturområder bliver hårdt ramt.
“For beskyttede naturområder, eksempelvis rigkær i Østerådalen, kan konsekvensen ved etablering af den 3. Limfjordsforbindelse være væsentlig, da der sker permanent inddragelse af naturområder, der kun vanskeligt og inden for en lang tidshorisont kan erstattes”, står der for eksempel i anlægsloven.
Klager til EU
Egholms Venner har flere gange forsøgt at få hele øen udpeget som beskyttet Natura 2000-område. I dag er kun den del af øen, hvor der ikke er planlagt motorvej udpeget. Foreningen mener, at Danmark i strid med reglerne undlader at udpege et egnet område, fordi der er planlagt en motorvej.
– Vi ved, at beskyttede fugle som blandt andet lysbugede knortegæs bruger vandet omkring hele øen og har gjort det vedvarende i mere end 10 år. Efter reglerne skal hele det område så udpeges som Natura 2000. Derfor har vi klaget til EU-kommissionen. Det kan tage lang tid, inden de behandler klagen. Derfor har vi også klaget til EU-parlamentets Borgerklageudvalg. Her forventes det, at klagen bliver behandlet i februar eller marts i år. Så det er spændende, siger Henrik Mørch.
Han understreger, at motorvejen ikke alene er et problem for beboerne på Egholm, men for hele Aalborg, der bliver ramt af støj, mister rekreative naturområder, og hvis drikkevand er i fare på grund af projektet.
Frygt for drikkevand
I forslaget til anlægslov er der lagt op til at ophæve den særlige beskyttelse af de områder i Drastrup og Lindholm/Hvorup, hvor der er drikkevandsboringer, som forsyner en tredjedel af indbyggerne i Aalborg med drikkevand.
– Det strider direkte mod Folketingets forpligtelse til at sikre en god tilstand for grundvandet, siger Gitte Ramhøj, pensioneret projektleder i Drastrup Pilotprojekt og landskabsarkitekt i Aalborg Kommune.
Den supplerende miljøkonsekvensvurdering oplyser, at “grundvandsmagasinerne omkring Drastrup og Lindholm vandværker er dårligt beskyttede fra naturens side og dermed meget sårbare over for forurening af miljøfremmede stoffer, for eksempel som følge af drift eller spild på vejene. Behovet for at beskytte grundvandet netop her er derfor stort”.
I miljøkonsekvensvurderingen er der blandt andet lagt op til, at grundvandet skal beskyttes af en membran.
– Men der er intet videnskabeligt belæg for, at den fiberdug vil holde lige så længe, som der er behov for at sikre borgerne rent drikkevand direkte fra hanerne, siger Gitte Ramhøj.
– Om det overhovedet er muligt at sikre rent drikkevand i fremtiden er tvivlsomt. Ifølge miljøkonsekvensvurderingen vil der ske en “irreversibel og varig påvirkning” af de to grundvandsparker i Drastrup og Lindholm/Hvorup. Det betyder, at grundvandet vil blive forurenet. Det kan aldrig gøres om, og drikkevandet kan ikke reddes igen, tilføjer hun.
I Aalborg Byråd er Enhedslisten, SF og Radikale imod Egholmforbindelsen.
Læs også
Indland
Reportage fra konference
Eksperter afdækker: Mål om vækst trumfer konstant natur, klima og demokrati
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
