Muslimer, flygtninge og indvandrere og deres efterkommere bliver i den offentlige debat hængt ud som kriminelle, uden arbejde og uddannelse og som samfundsundergravere, der ikke vil tage de såkaldt “danske værdier” til sig.
Med statistikker i hånden udarbejdet til lejligheden går toppolitikere i front og stempler muslimer, flygtninge og indvandrere og deres efterkommere som kriminelle fra Folketingets talerstol og i den bedste sendetid i landsdækkende medier.
Statistikkerne, som ofte bliver fremført af politikerne, fortæller dog ikke hele historien. Det mener Kriminolog og lektor ved Sociologisk Institut på Lunds Universitet, David Sausdal. Han insisterer på, at vi som samfund må fortsætte samtalen for at forstå de dybereliggende årsager bag tallene.
Debatten bliver reduceret til overskrifter
Lektoren anerkender, at unge mandlige efterkommere fra de såkaldte MENAPT-lande (lande fra Mellemøsten og Nordafrika med overvejende muslimske befolkninger) oftere får en dom end deres jævnaldrende medborgere med dansk baggrund.
Men han ærgrer sig over, at politikerne ikke spørger: Hvorfor? Og hvad skal vi gøre ved det?
– Politikerne vil gerne pege fingre af muslimer og etniske minoriteter og fremstille sig selv som handlekraftige. Men de er meget lidt interesserede i at forstå og løse problemerne. Der er ingen der stiller spørgsmålet: Hvorfor er nogle grupper overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken. Der stopper nysgerrigheden, konstaterer David Sausdal.
Det er der en grund til, mener han:
– Hvis politikerne kan lave en kobling mellem kriminalitet og etnicitet eller religiøsitet og kriminalisere muslimer, så dyrker de det virkelig. Det er politisk guld, der er designet til hurtige overskrifter i medierne. Debatten bliver reduceret til simple politiske punchlines.
Hvad viser tallene?
De politikere der udstiller muslimer og danskere med anden etnisk baggrund som kriminelle, finder især deres skyts i Justitsministeriets Kriminalitet og herkomst og i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige Integrationsbarometer, der tager temperaturen på, hvor mange flygtninge og indvandrere og deres efterkommere, der har arbejde, uddannelse, begår kriminalitet, osv.
Per 1. januar 2026 boede der 309.000 indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene i Danmark.
Heraf fik 3200 af dem en dom i 2023. Langt, langt størstedelen af de flere hundrede tusinde medborgere med baggrund i de muslimske MENAPT-lande lever altså et liv uden kriminalitet: Kun lidt over én procent af dem, der blev dømt i 2023. Men det er ikke den fortælling, der kommer frem.
Og hvis man måler i procent, så udgør indvandrere og efterkommere en mindre og mindre andel af alle dem der bliver dømt i Danmark.
I faktiske tal er antallet af dømte indvandrere fra MENAPT-landene faldet fra 1703 i 2017 til 1624 i 2023. I samme periode er der sket en lille stigning af antallet af dømte efterkommere fra 1547 i 2017 til 1608 i 2023. Den lille stigning kom efter at antallet af dømte har været faldende i en årrække.
Til sammenligning er antallet af dømte med etnisk dansk oprindelse steget i samme periode – fra 11.686 i 2017 til 13.746 i 2023.
Hetz mod muslimer
Dansk Folkeparti tordner mod muslimerne og kræver, at “Flere muslimer skal rejse ud – end der kommer ind” og slår samtidig fast, at “Dansk Folkeparti siger nej til mere indvandring fra lande med en kultur, som intet har til fælles med os; fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet, de såkaldte MENAPT-lande, der har islam som fælles kulturelt grundlag”.
Og i denne uge træder et nyt lovforslag i kraft, der skal gøre det lettere at udvise udlændinge, der er blevet dømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet.
Vi kommer ikke videre, hvis vi taler om kriminalitet som noget kulturelt betinget. Hvis vi vil gøre noget ved kriminaliteten blandt unge med anden etnisk baggrund, skal vi tage fat i det, vi kan gøre noget ved: Arbejde, uddannelse og indkomst.
Herudover vil regeringen give et ekstra tillæg til at medborgere fra de såkaldte MENAPT-lande frivilligt rejser ud, fordi de – ifølge Udlændinge- og integrationsminister, Morten Bødskov – “… er de mindst velintegrerede i Danmark”.
Også Socialdemokratiets nye udlændingeordfører Thomas Skriver Jensen har travlt med at lange ud efter muslimerne:
“Den årlige indvandring af muslimer til Danmark under fru Inger Støjberg var 6.000. Der har været forskellige udlændingeministre, men under statsministeren har der været 2.000. Det mener jeg er en succeshistorie”, lød det fra Skriver i sidste måned fra Folketingets talerstol.
Politisk statistik designet til at udstille muslimer
I Danmark er det ulovligt at sammenkøre registre med borgernes religiøse overbevisning og kriminalitetsstatistikker.
Men politikerne har fundet en kattelem, så de alligevel inddirekte kan mistænkeliggøre muslimer kæde dem sammen med kriminalitet.
Den 13. december 2020 indførte den daværende udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, en særlig statistik over 28 områder og lande i Mellemøsten, Nordafrika samt Pakistan, Tyrkiet, Afghanistan og Palæstina (de såkaldte MENAPT-lande). Alle lande hvor langt den overvejende del af befolkningerne er muslimer.
Ministeren lagde da heller ikke skjul på, at formålet med at oprette den nye statistik var at udstille, hvordan borgere med (muslimsk) baggrund i disse lande begår mere kriminalitet end andre.
– Vi kan se, at indvandrere fra de her 24 lande i og omkring Mellemøsten og Nordafrika samlet set klarer sig markant dårligere end indvandrere fra eksempelvis Thailand, Sri Lanka eller Brasilien. Færre kvinder er i arbejde, og flere unge mænd er dømt for kriminalitet, lød det fra Tesfaye.
“Kriminalitet er ikke kulturelt eller religiøst betinget”
Kriminalitetsforskeren David Sausdal mener ikke, at der er en enkel, simpel forklaring på, hvorfor unge mænd fra de såkaldte MENAP-lande oftere får en dom end jævnaldrende etnisk danske unge.
Der er flere forklaringer. Og han advarer mod at stirre sig blind på kulturelle baggrund og religiøsitet.
– Det her handler ikke om “dominanskultur” eller “muslimske, patriakale familiemønstre”, indleder David Sausdal og uddyber:
– Så længe toppolitikere og medier holder fast i, at kriminalitet er kulturelt betinget – så længe vil tusindvis af unge med anden etnisk baggrund føle sig stemplet og fastlåst i en “kriminel kultur”. Din kultur følger dig jo. Den kan du ikke slippe af med. Din kultur – og dermed også politikernes stempel – bliver siddende i din krop. Det er ikke noget du kan ændre.
Han mener ikke, at vi kommer videre, hvis vi taler om kriminalitet som noget kulturelt betinget.
– Hvis vi vil gøre noget ved kriminaliteten blandt unge med anden etnisk baggrund, skal vi tage fat i de faktorer, som vi kan gøre noget ved: Det gælder især arbejde, uddannelse og indkomst. Fast arbejde er en god motor til integration og forebygger kriminalitet. Så lad os fortsætte ad den vej i stedet for at pege fingre og mistænkeliggøre. Det gør det bare endnu sværere for Muhammed at finde et arbejde.
Søg og du skal finde
En anden del af forklaringen på at unge efterkommere fra de såkaldte MENAPT-lande er, at politi og myndigheder systematisk mistænker unge med anden etnisk baggrund for at være potentielt kriminelle.
Politiet opererer i deres daglige arbejde med såkaldt “etnisk profilering” – dvs. at de bruger race, hudfarve, sprog, religion, nationalitet eller etnisk oprindelse som baggrund for at kontrollere, overvåge og efterforske danskere med anden etnisk baggrund – uden nogen objektiv eller rimelig begrundelse.
Resultatet er blandt andet, at unge mænd med anden etnisk baggrund bliver stoppet af politiet uden begrundet mistanke langt oftere end jævnaldrende etnisk danskere.
Og Institut for Menneskerettigheder har dokumenteret, at etniske minoriteter oftere bliver sigtet af politiet uden, at det fører til en dom.
– Prøv at forestille dig, hvad det ville gøre ved dig eller dit barn, hvis politiet ofte stopper jer for at tjekke hvad I laver og hvor I er på vej hen og visiterer jer og kigger jeres dine lommer. Hvis samfundet hele tiden ser dig som kriminel, så kan du til sidst ende med at blive det, fordi det er sådan du bliver mødt. Det sætter sig i dig, hvis politiet er meget interesseret i dig. Og det sætter sig i vores samfund og i vores fælles samfundssind. Hvis samfundet hele tiden ser dig som kriminel, så kan du til sidst ende med at blive det, fordi det er sådan du bliver mødt, påpeger David Sausdal.
Han undrer sig over, at politiet bruger en masse ressourcer på at sætte det helt store fiskenet ud i bestemte områder og mod bestemte grupper – uden at have en konkret mistanke.
– De mange visitationer af unge alene ud fra deres hudfarve er jo dårligt politiarbejde og spild af skatteborgernes penge. Desuden ved vi, at der findes strukturel racisme i politiet. Det er et problem og en del af forklaringen på, hvorfor flere fra MENAP-landene bliver sigtet og dømt. Politiet fanger jo kun de kriminelle, de leder efter. Måske skulle politiet i stedet begynde at efterforske de reelle sager, de på det seneste har lukket ned – eller “vasket”, som de kalder det, opfordrer David Sausdal.
Krigsflygtninge med traumer i bagagen
Øverst i kriminalitetsindekset finder man grupper som libanesere, somaliere og syrere, der er flygtet fra krig og tortur og har ofte traumer, der ikke forsvinder bare fordi de nu er i Danmark.
– Statistikkerne sammenligner traumatiserede flygtninge fra Syrien, Afghanistan, Irak og Somalia med ressourcestærke migranter fra andre lande – og bruger resultatet som “bevis” på, at det må være kulturen eller religionen, der er problemet, forklarer
– En stor del af de mennesker er flygtet hertil fra krigshærgede lande som eksempelvis Irak, Afghanistan og en række lande i Afrika. Derfor har mange af dem PTSD og andre psykiske lidelser. Hvis moren eller far ikke har det godt, så kan det gå ud over børnene. Hvis du vokser op i en familie vold præget af vold og traumer, så bærer du ofte det med dig videre i dit liv. Sådan er det også i mange etnisk danske familier. Det behøver du altså ikke en lang uddannelse for at gennemskue.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
