På ti år, fra 2014 til 2024, er antallet af borgere med en lille eller helt utilstrækkelig pensionsopsparing steget fra 535.000 til godt 807.000 personer. Det er i høj grad indvandrere, som står til at have for lidt at leve af som pensionister.
Ifølge en helt ny analyse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P), advarer branchen om, at en større del af indbyggerne i Danmark sparer for lidt om i pension.
De 807.000 udgør i dag næsten en tredjedel af borgerne i den erhvervsaktive alder, og de kan se frem til en pensionstilværelse, hvor folkepensionen ofte vil være den eneste indtægt.
Skaber store værdier, men ikke til dem selv
En større del af de nytilkomne indvandrere kommer i dag for at arbejde. I de sidste 10 år er antallet af indvandrere bosat i Danmark vokset med 190.000, for manges vedkommende med en i forvejen stærk tilknytning til et arbejdsmarked.
Samtidig har vi set en betydelig stigning i beskæftigelsen af de indvandrere, som allerede var bosat i Danmark. Oven i kommer så den udenlandske arbejdskraft, som er “på besøg”, og som typisk arbejder på større anlægsprojekter.
Tilsammen har denne gruppe, ifølge Dansk Erhverv, bidraget med ikke mindre end 322 milliarder kroner til Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), hvilket svarede til 11,6 procent af det danske BNP i 2023. Sidenhen er tallet kun steget.
Det er også i denne udvikling, at vi finder årsagen til, at staten løbende kan opskrive sit økonomisk råderum.
Så det er paradoksalt, at det netop er denne gruppe, der kan se frem til en alderdom, hvor der skal spinkes og spares.
Ifølge analysen fra F&P er årsagerne da også ligetil. Denne gruppe tjener generelt mindre end ikke-indvandrere, hvilket automatisk giver lavere pensionsindbetaling, og de er overrepræsenteret i de ansættelser, som glimrer ved at være uden overenskomst og dermed uden pensionsordninger. Til sidst har gruppen typisk færre år på arbejdsmarkedet og dermed også færre år at spare op og har derfor brug for pengene her og nu.
I 2024 havde mere end hver fjerde indvandrer ingen pensionsformue, blandt ikke-indvandrere var kun 7 procent i samme situation.
Krav om en forbedret folkepension presser sig på, for eksempel burde folkepensionen automatisk stige i takt med lønudviklingen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


