Korttidsudlejning i Danmark har nået et historisk niveau.
Nye tal fra Eurostat viser, at antallet af overnatninger via platforme som Airbnb steg fra 4,3 millioner i 2018 til over 8,2 millioner i 2025. Mere end 6,4 millioner af overnatningerne sidste år kom fra udenlandske turister.
Væksten er især koncentreret i København og Aarhus, hvor almindelige boliger i stigende grad bruges til korttidsudlejning frem for fast beboelse. Flere organisationer og kommuner advarer nu om, at kontrollen med markedet halter langt efter udviklingen.
Dansk Erhverv: Korttidsudlejning i Danmark kalder på politisk handling
Ifølge Dansk Erhverv er antallet af Airbnb-overnatninger i Danmark næsten fordoblet siden 2018. Organisationen peger på, at udviklingen kalder på politisk handling og bedre håndhævelse af reglerne for korttidsudlejning.
Korttidsudlejning
En bolig eller et værelse udlejes i kortere perioder, typisk til turister eller besøgende. Dette sker ofte via digitale platforme som Airbnb og Booking.com.
I Danmark må helårsboliger som udgangspunkt kun korttidsudlejes et begrænset antal dage om året. Formålet er at forhindre, at almindelige boliger permanent omdannes til turistudlejning eller såkaldte “skyggehoteller”.
Skyggehoteller
Boliger, der reelt bruges som hoteller gennem omfattende korttidsudlejning via platforme som Airbnb, selv om de officielt er registreret som almindelige boliger.
– Problemet for fair konkurrence og boligsøgende opstår når Airbnb-fænomenet eksploderer i byerne. Det vidner om manglende regulering, der giver platforme som Airbnb en stor og unfair konkurrencefordel. Når helårsboliger bliver til ferieboliger, skader det boligsituationen i byerne og den etablerede turistbranche, som har orden i penalhuset og skaber job og vækst, udtaler Lars Ramme Nielsen, branchedirektør i Dansk Erhverv, i en artikel.
Samtidig slog dansk turisme endnu en rekord i begyndelsen af 2026. Første kvartal bød ifølge Turistmonitor på det højeste antal overnatninger nogensinde registreret i Danmark. Dansk Erhverv beskrev samtidig 2025 som et nyt rekordår for dansk turisme.
Dette gør korttidsudlejning endnu mere lukrativt for både private udlejere og professionelle investorer.
Politikere lover opgør med “skyggehoteller”
I januar indgik regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget en ny aftale om styrket kontrol med korttidsudlejning.
Aftalen indeholder blandt andet:
- oplysningspligt for platforme og udlejere
- højere bøder
- mulighed for at få fjernet ulovlige annoncer
- større kommunal kontrol med udlejning
Aftalen retter sig især mod professionel og systematisk korttidsudlejning, som ifølge aftaleteksten presser boligmarkedet og omgår sommerhusloven.
Aftalen blev mødt positivt af Lejernes Landsorganisation (LLO), som længe har kritiseret manglende håndhævelse af reglerne for korttidsudlejning.
– Lejerne ser frem til, at de konkrete tiltag i aftalen bliver til virkelighed. Tilsyn og kontrol skal prioriteres højere, siger LLO-formand Helene Toxværd.
LLO peger samtidig på, at problemet ikke kun handler om regler, men om manglende kontrol. Over for Turistmonitor kritiserede organisationen politikerne på Christiansborg for i årevis at have kendt til ulovlig korttidsudlejning uden at sikre effektiv håndhævelse.
Københavns Kommune har derfor oprettet en særlig boligpatrulje, der skal undersøge ulovlig korttidsudlejning.
Problemet er ifølge både kommunen og Dansk Erhverv, at myndighederne ofte mangler adgang til data fra platformene. Over for Turistmonitor beskrev Københavns Kommune i februar situationen således:
“Vi oplever et regelsæt, der ikke fungerer.”
Politiken beskriver samtidig et “kæmpe misbrug af reglerne for korttidsudlejning”, hvor lejligheder ifølge kritikere reelt fungerer som skjulte hoteller i de største byer.
EU kræver mere kontrol med korttidsudlejning
EU vedtog i 2024 den såkaldte Short Term Rental-forordning, som skal give medlemslandene bedre mulighed for at kontrollere Airbnb-lignende udlejning.
Forordningen pålægger platformene at:
- registrere udlejere
- videregive aktivitetsdata
- kontrollere registreringsnumre
- samarbejde med myndigheder gennem fælles digitale systemer
EU-kommissionen begrunder reglerne med, at væksten i korttidsudlejning flere steder har bidraget til højere boligpriser, færre lejeboliger og dermed et større pres på både boligmarked og lokalsamfund.
En EU-forordning er en lov vedtaget af EU, som gælder direkte i alle medlemslande, herunder Danmark.
I modsætning til et EU-direktiv skal en forordning normalt ikke først omsættes til national lovgivning. Reglerne bliver automatisk en del af gældende ret i medlemslandene fra den dato, forordningen træder i kraft.
Er en EU-forordning bindende?
Ja. En EU-forordning er juridisk bindende for:
- medlemslande
- myndigheder
- virksomheder
- i mange tilfælde også borgere
Landene er derfor forpligtet til at følge reglerne og sikre, at nationale myndigheder håndhæver dem.
Forskellen på en forordning og et direktiv
| EU-forordning | EU-direktiv |
|---|---|
| Gælder direkte i alle medlemslande | Skal omsættes til national lov |
| Samme regler i hele EU | Landene vælger selv, hvordan målet opfyldes |
| Bindende med det samme | Bindende på målet, ikke nødvendigvis metoden |
Eksempel: EU’s Short Term Rental-forordning
EU’s forordning om korttidsudlejning fra 2024 pålægger platforme som Airbnb at:
- registrere udlejere
- dele data med myndigheder
- kontrollere registreringsnumre
Danmark kan ikke ignorere reglerne, fordi forordningen er bindende EU-ret. Danmark kan dog stadig vedtage egne nationale regler om korttidsudlejning, så længe de ikke strider mod EU-retten.
Forordningen understreger samtidig, at medlemslandene fortsat kan indføre restriktioner på korttidsudlejning, hvis de er proportionale og i overensstemmelse med EU-retten.
Dansk Erhverv har opfordret regeringen til hurtigt at implementere reglerne.
Hotel- og turismebranchen peger på, at professionel korttidsudlejning skaber ulige konkurrence, når private udlejere ikke mødes af samme krav som hoteller.
Liberal Alliance vil gøre korttidsudlejning lettere
Mens regeringen og et bredt flertal vil stramme kontrollen, ønsker Liberal Alliance at gøre det lettere at udleje boliger via Airbnb.
I denne uge foreslog partiet i Københavns Borgerrepræsentation at hæve grænsen for, hvor mange dage boliger må korttidsudlejes.
Partiet argumenterer med, at borgerne skal have større frihed til at bruge deres egen bolig, og at korttidsudlejning styrker turismen og privatøkonomien.
Dermed står konflikten tydeligt frem:
På den ene side arbejder regeringen, kommunerne og et bredt flertal i Folketinget for mere kontrol med korttidsudlejning. På den anden side ønsker et parti som Liberal Alliance færre begrænsninger og bedre økonomiske vilkår for udlejning via Airbnb.
Korttidsudlejning i Danmark splitter boligpolitikken
Korttidsudlejning i Danmark er ikke længere et nichefænomen i dansk turisme. Det er blevet en central del af turistøkonomien i de største byer.
Rekordmange turister og stigende indtjening gør markedet mere attraktivt for investorer og professionelle udlejere. Samtidig forsøger både EU og Folketinget at genvinde kontrollen over et marked, som i mange år er vokset hurtigere end reguleringen.
Konflikten handler derfor ikke kun om ferieboliger og deleøkonomi. Den handler også om, hvem byerne skal være til for: Turister og investorer eller mennesker, der har brug for et sted at bo.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


