Trods 30.000 drab
En stor udvidelse af kapaciteten i Københavns Lufthavn har længe været på tegnebrættet, og planerne er med en politisk aftale rykket et stort skridt nærmere.
Den 19. december sidste år enedes S-regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om at give Københavns Lufthavn grønt lys for en udbygning uden nogen former for klimavilkår. Aftalen skal dog følges op af yderligere aftaler i 2022.
Inden coronanedlukningen i foråret 2020 rejste 30,3 millioner passagerer årligt til eller fra Københavns Lufthavn, og det har i forbindelse med planerne om lufthavnsudvidelsen været nævnt, at der i 2030 forventes at være helt op til 60 millioner daglige brugere af lufthavnen.
Borgere i lufthavnens lokalområde og flere interesseorganisationer har løbende stillet spørgsmål om udvidelsen af lufthavnen.
Den 28. september 2021 havde Rådet For Bærerdygtig Trafik, Bevar Jordforbindelsen og CPH uden udvidelse foretræde for Folketingets Trafikudvalg, hvor de i et brev fremlagde deres bekymringer ved udvidelsen. De tre interesseorganisationer peger blandt andet på, at en udvidelse af lufthavnen og et øget passagertal vil medføre, at der vil lette og lande flere fly i lufthavnen, hvilket vil medføre øget CO2-udledning.
Udbud og efterspørgsel er det afgørende
Transportminister Benny Engelbrecht deltog ikke i mødet, men svarede skriftligt på henvendelsen i midten af oktober.
Ministeren lader forstå, at spørgsmålet om, hvor stor Københavns Lufthavns kapacitet skal være, ikke er et emne, som er til folkelig diskussion, fordi Folketinget allerede har bestemt, at kapaciteten skal afgøres af udbud og efterspørgsel.
“Københavns Lufthavn er forpligtet til løbende at tilpasse kapaciteten i lufthavnen til efterspørgslen. Det er en forpligtelse, som Folketinget i medfør af lov om luftfart har pålagt Københavns Lufthavn”, skriver transportministeren.
Benny Engelbrecht tilføjer, at offentligheden bliver inddraget gennem en “grundig belysning” af udvidelsens lokale miljøpåvirkninger.
Han nævner, at det er rigtigt, at øget flytrafik vil medføre øget CO2-aftryk fra Københavns Lufthavn, og tilføjer:
“Det gavner hverken klimaet, luftfartssektoren eller Danmark at implementere tiltag, der risikerer at betyde, at luftfartsselskaber vælger at flyve uden om Danmark. Det kan medføre karbonlækage og i værste fald øget CO2-udledning fra længere og indirekte flyvninger.”
Læs også
Rådet For Bærerdygtig Trafik, Bevar Jordforbindelsen og CPH uden udvidelse nævner i deres brev, at taksterne for at flyve i 2018 blev sat ned med 10 procent og i 2019 med yderligere fem procent. Det får dem til at spørge, om det ikke er muligt at ændre takstsystemet for flyrejser, så passagererne betaler en afgift for det klimaaftryk, som flyrejsen sætter.
Til det svarer den socialdemokratiske minister:
“Det er ikke Trafikstyrelsen, men derimod lufthavnen i samarbejde med luftfartsselskaberne, der fastsætter taksterne”, og fejer således de tre organisationers spørgsmål med bekymring for miljøet til side med svar om, at det er udbud og efterspørgsel, som afgør flytrafikkens og Københavns Lufthavns størrelse.
Lufthavnen skal være førende og klimavenlig
De politiske partier bag aftalen om at udvide lufthavnen i København er ikke i tvivl om, at beslutningen er nødvendig og fuldt berettiget.
Københavns Lufthavn er en “vigtig indgang til Danmark både for turister og forretningsrejsende”, og den er også vigtig for virksomhederne og beskæftigelsen både i København og for det øvrige land, fremgår det af en pressemeddelelse. Aftalepartierne ønsker, at lufthavnen fremadrettet bliver et “internationalt hub” og “førende lufthavn for Nordeuropa”.
Benny Engelbrecht tilføjer, at udvidelsen af lufthavnen fint kan hænge sammen med regeringens strategi for, hvordan Danmark bliver et Power-to-X-foregangsland, altså et land, hvor vi hurtigt udvikler teknik, så for eksempel vindkraft kan omdannes til en anden grøn energi til fly. Transportministeren mener, at Københavns Lufthavn herved bliver førende i konkurrencen om kunderne i Nordeuropa, samtidig med at flytrafikken bliver mere klimavenlig.
Arbejdet med udvidelsen af lufthavnen er ifølge netmediet Check-in.dk allerede på tegnebrættet. Københavns Lufthavns administrerende direktør Thomas Woldbye indgik sidste år i november en kontrakt med Per Aarsleff A/S om udbygning af terminalerne for 2,1 milliarder kroner.
Undren over at lufttrafikken ikke skal begrænses
Interesseorganisationen Bevar Jordforbindelsen skriver på deres hjemmeside, at de finder det uretfærdigt, at en privat virksomhed som Københavns Lufthavn via det øgede passagertal får tilladelse til at øge deres klimabelastning, samtidig med at andre sektorer skal reducere med 70 procent i 2030.
Dertil kommer, at flytrafik desuden slet ikke fylder det i klimaregnskabet, som det burde, kritiserer organisationen. Den henviser til, at der efter Storebæltsbroens opførelse kun har været lidt indenrigsflyvning i Danmark, men at det kun er indenrigsflyvning, som indgår i de danske officielle CO2-regnskaber. Udenrigsflyvning indgår derimod ikke i landenes CO2-regnskaber, oplyser Bevar Jordforbindelsen.
Som eksempel nævner organisationen, at en flyrejse til Thailand, som altså slet ikke tælles med, giver otte tons CO2. Det svarer til cirka det halve af en gennemsnitlig danskers årlige udledninger og er utroligt meget mere, end de fleste verdensborgere udleder om året.
Bevar Jordforbindelsen undrer sig derfor over, at lufttrafikken ikke skal begrænses, men tværtimod udvides, og at den heller ikke skal pålægges klimaafgifter.
Skeptiske ingeniører
Ingeniørerne er heller ikke imponerede over regeringens klimapolitik, når det kommer til flytrafikken.
Mette Frederiksen lovede således i sin nytårstale den 1. januar, at indenrigsflyvning i Danmark vil kunne foregå på grønt brændstof i 2025.
Ingeniørernes fagblad ING/ fra denne måned går i rette med dette løfte. Man kan således læse, at eksisterende fly slet ikke er certificerede til at flyve på ren, grønt brændstof, og også, at forskningen heller ikke er så langt, at scenariet at flyve helt grønt er realistisk i 2025.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
