Slået i hovedet
Den britiske olie- og gasgigant INEOS har fået grønt lys til at hente ny olie og gas op fra Hejre-feltet i Nordsøen.
Det er Energistyrelsen, der har givet INEOS tilladelse til at udbygge og indvinde olie fra Hejre-felt i Nordsøen.
Tilladelsen kommer, samtidig med at Danmark i FN i sidste uge stemte for, at stater har et juridisk ansvar for at bremse den globale opvarmning i tråd med 1,5 graders-målet og droppe olie, kul og gas.
– Det kan virke, som om klimapolitik bare er noget, vi leger, når danske embedsfolk kan godkende et oliefelt med enorme udledninger, samme dag som Danmark i FN stemmer for, at vi skal omstille os væk fra fossile brændsler. Vi har brug for nogle voksne i den næste regering, der tager den her beslutning op til genovervejelse. En godkendelse af 47,5 millioner ton CO2 skal ikke være op til embedsfolk, siger politisk kampagneleder i Greenpeace Christian Fromberg.
Ignorerer omfattende protester
Den nye olie- og gasjagt i Nordsøen har allerede vakt vrede og bekymring hos en lang række borgere og organisationer.
Mere end 2400 borgere og organisationer har sendt høringssvar mod projektet. Det er det største antal høringssvar til et energiprojekt i Danmark.
Herudover advarer Greenpeace, Fossilfri Fremtid og en række andre organisationer om, at der er væsentlige mangler i den miljøkonsekvensrapport, som INEOS har udarbejdet som en del af ansøgningen.
Ifølge Greenpeace er det absurd, at Energistyrelsen overhovedet – rent administrativt – kan beslutte at øge olie- og gasproduktionen i en tid, hvor Danmark ikke har en regering. Det bør være et politisk spørgsmål, om der skal pumpes mere olie og gas op fra Nordsøen, mener Greenpeace:
– Over 2400 danskere tog sig tid til at skrive et personligt høringssvar, hvor de bad om, at det her oliefelt blev taget op til genovervejelse. I stedet får vi en administrativ godkendelse, midt under regeringsforhandlingerne. Det er skrupskørt, siger Christian Fromberg.
Greenpeace klager igen
INEOS fik allerede i april 2024 Energistyrelsens tilladelse til at udvinde ny olie og gas i Hejre-feltet.
Men den tilladelse tvang Energiklagenævnet i november sidste år Energistyrelsen til at trække tilbage efter en klage fra Greenpeace.
Tilladelsen blev trukket tilbage, fordi INEOS ikke havde redegjort tilstrækkeligt for konsekvenser for klimaet ved at afbrænde al den olie og gas, man vil hente op af undergrunden.
Klagen betød, at INEOS blev tvunget til at uddybe sin miljøkonsekvensvurdering og sætte tal på, hvor meget mere udledning CO2-afbrændingen af olie og gas fra Hejre-feltet vil medføre.
INEOS har sat tal på udledningerne fra oliefeltet, men de undlader at vurdere, hvad de 47,5 millioner ton CO2 faktisk betyder for klimamålene og for menneskers sundhed.
Christian Fromberg, Greenpeace
Ifølge INEOS vil den nye olie- og gasproduktion udlede op til 47,5 millioner ton CO2. Det er mere end, hvad hele Danmark udleder på et år.
Men ifølge INEOS er klimaskaderne fra de 47,5 millioner ton CO2 “ubetydelig”, fordi den kun udgør en lille brøkdel af det globale CO2-budget.
INEOS har ikke regnet på, om den nye olieproduktion er foreneligt med 1,5 graders-målet, eller på, hvad den øgede CO2-forurening, som projektet vil medføre, vil betyde for menneskers sundhed.
Derfor indsender Greenpeace nu en ny klage.
– INEOS har sat tal på udledningerne fra oliefeltet, men de undlader at vurdere, hvad de 47,5 millioner tons CO2 faktisk betyder for klimamålene, for menneskers sundhed og for fremtidige dødsfald i hedebølger. I stedet konkluderer de, at det hele er ubetydeligt. Det ved vi ikke passer. Derfor mener vi ikke, at den her godkendelse holder juridisk, og derfor kommer vi til at klage igen, siger Christian Fromberg.
Et bredt politisk flertal vedtog i 2020 at sætte en stopper for at lede efter mere olie og gas i undergrunden. Men Hejre-feltet er ikke omfattet af aftalen, fordi der er tale om et gammelt felt, som det daværende Dong Energy (nu Ørsted) måtte opgive at udnytte.
FN opfordrer verdens lande til at stoppe med at sætte gang i ny olie- og gasproduktion, hvis klimamålene skal opnås.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
