Læserbrev
På tirsdag den 10. august skal Københavns Byret tage stilling til, om Fælledby P/S skal stoppe byggeriet på Amager Fælled.
Borgergruppen Amager Fælleds Venner, der kæmper mod byggeriet, har stævnet Fælledby P/S, der er bygherre på det store byggeri af en ny bydel, der skal huse 5000 indbyggere og lige så mange arbejdspladser.
- I 1990’erne beslutter de københavnske politikere, at der skal bygges på Strandengen på Amager Fælled. Men beslutningen ligger i dvale frem til 2016, hvor kommunen vil realisere planerne fra 1990’erne. De vil bygge på den 5-6000 år gamle Strandeng, der som et af de få områder i Danmark aldrig har været opdyrket. Området har en unik biodiversitet. Salget af byggegrunden skal finansiere en del af kommunens gæld til Metroselskabet.
- Der rejser sig en stor protestbevægelse mod byggeplanerne. Amager Fælleds Venner dannes og sætter sig i spidsen for modstanden, som også Danmarks Naturfredningsforening København er meget aktiv i. Der bliver gennemført et væld af folkeringe, demonstrationer og andre protester.
- Op til kommunevalget i 2017 går fire partier – Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF – til valg på, at der slet ikke vil blive bygget på Amager Fælled, hvis de får flertal efter valget.
- Godt to måneder før kommunevalget giver den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen efter for presset og meddeler, at der alligevel ikke vil blive bygget på Strandengen på Amager Fælled.
- Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF får ikke flertal ved valget i 2017. Frank Jensen fastholder, at der skal sælges byggegrunde, der kan finansiere en del af metrogælden. I september 2018 stiller overborgmesteren som betingelse for at være med i budgetforliget for 2019, at partierne accepterer, at der nu skal bygges på tre grønne områder: Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej. Med i budgetaftalen er Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Alle tre områder er fredede, men fredningerne bliver helt usædvanligt ophævet af et flertal i Folketinget ved lov i marts 2019 – uden om Fredningsnævnet.
- Der har siden været massive protester mod byggeplanerne og affredningerne. Der har været underskriftsindsamlinger, demonstrationer, aktioner, klager, rekordmange kritiske høringssvar og meget andet.
- Trods protesterne vælger et flertal i Borgerrepræsentationen den 4. februar 2021 at godkende de lokalplaner, der åbner for byggerierne. For byggeplanerne stemmer Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti samt de to løsgængere Kasandra Behrndt-Eriksen og Kåre Traberg Smidt.
- Den 24. februar 2021 går byggeforberedelserne i gang på Lærkesletten på Amager Fælled, men protesterne fortsætter.
- Den 7. juli 2021 kommer en afgørelse fra Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet, der giver klager over byggeplanerne på Amager Fælled opsættende virkning. Bygherre Fælledby P/S indstiller byggeforberedelserne.
- Den 15. juli 2021 går byggeforberedelserne på Lærkesletten i gang igen. Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune vurderer, at der godt må arbejdes på lysåbne områder, og at de fire tilladelser til byggeaktiviteter, der er givet efter, at klagerne er afsendt, stadig gælder.
- Den 27. juli 2021 stævner Amager Fælleds Venner Fælledby P/S for at få dem til at overholde byggestoppet.
- Den 17. august 2021 siger Københavns Byret i en kendelse, at byggestop omfatter hele området og alle givne tilladelser. Afgørelsen er betinget af, at Amager Fælleds Venner kan stille en sikkerhed på to millioner kroner.
- Onsdag den 18. august har Amager Fælleds Venner samlet de to millioner kroner ind. Byretten erklærer byggestop.
- Den 14. december 2021 træffer Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet endelig afgørelse. Klagerne får ikke medhold. Det betyder, at det planlagte byggeri på Amager Fælled kan gennemføres.
- Den 22. december 2021 ophæver byretten byggeforbuddet. I starten af 2022 går byggeforberedelserne i gang igen.
- Den 2. februar 2022 stævner Amager Fælleds Venner Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse for at være i strid med reglerne for VVM-processen, der skal sikre, at et projekt ikke skader miljøet. Senere er også Planklagenævnet blevet stævnet.
- Den 12. december 2022 erklærer Københavns Byret byggestop på Amager Fælled indtil, der er faldet en afgørelse i retssagen. Den afgørelse blev kæret til landsretten af blandt andet klagenævnene.
- Den 26. maj 2023 ophæver landsretten byggestoppet.
- Den 27. september 2023 starter retssagen i Københavns Byret.
Amager Fælleds Venner kræver, at Fælledby P/S overholder myndighedernes afgørelse om byggestop på Amager Fælled.
Fælledby P/S ejes ligeligt af By & Havn samt PensionDanmark. Københavns Kommune ejer 95 procent af By & Havn, mens staten ejer de sidste fem procent.
Vil bygge videre selv om nævn siger stop
Den 7. juli vedtog Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, at byggeriet på Amager Fælled skal stoppes, indtil klagerne fra Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening er endeligt behandlet.
Læs også
Med afgørelsen blev miljøvurderingen – den såkaldte VVM-tilladelse – og lokalplanen for området sat ud af kraft, indtil nævnene har færdigbehandlet klagen. De forventer, det sker inden udgangen af januar 2022.
Nævnenes afgørelse om opsættende virkning betyder, at Fælledby P/S ikke må udnytte nogen af de tilladelser, der er givet til projektet. Derfor skal projektet stoppe nu.
Johan Løje, advokat
Nævnene henviser til, at det planlagte byggeri kan gøre uoprettelig skade på de områder, hvor den fredede og habitatbeskyttede stor vandsalamander lever.
Nævnene advarer om, at projektet “kan medføre uoprettelig skade på den økologiske funktionalitet af rasteområder for stor vandsalamander”, skriver Nævnenes Hus blandt andet i sin udtalelse.
Samtidig efterlyser nævnene en nærmere beskrivelse af, hvordan Fælledby P/S vil sikre nye rastesteder, der ikke forringer forholdene for stor vandsalamander.
Læs også
På trods af byggestoppet fra de to myndigheder vil Fælledby P/S fortsætte det planlagte nedrivnings-, forsynings- og anlægsarbejde på de åbne dele af byggeområdet, hvor de ikke mener, at der findes stor vandsalamander.
Advokat: Naturen er ikke en handelsvare
Derfor skal Københavns Byret nu tage stilling til, om byggeriet skal stoppe.
Aktivister fra Amager Fælleds Venner mødes på tirsdag foran Københavns Byret klokken ni for at følge deres advokat ind i retten med fællessang.
– Ud fra en juridisk vurdering er der ikke tvivl om, at nævnenes afgørelse om opsættende virkning betyder, at Fælledby P/S ikke må udnytte nogen af de tilladelser, der er givet til projektet. Derfor skal projektet stoppe nu, siger Amager Fælleds Venners advokat Johan Løje til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Københavns Kommune og især Socialdemokratiet har en meget stor interesse i, at projektet gennemføres. Når der sker sammenblanding af private og statslige/kommunale interesser – og politik og store pengebeløb undergraver demokrati og lovgivning – er det vigtigt, at vi har et retssamfund, der kan gribe ind.
Under sit jurastudie boede Johan Løje i otte år på kollegium på Amager.
– Så jeg kender Amager Fælleds potentiale og store naturværdier.
– Det generer mig, at naturen bliver betragtet som en handelsvare, man bare kan udnytte. De regler, vi påberåber os, er skabt primært af EU for at sikre en stor biodiversitet, men den danske regering har gennem mange år forsøgt at undgå at implementere dem, og Danmark har derfor bundrekord i EU med hensyn til biodiversitet, forklarer Johan Løje.
Borgmester vil stoppe byggeri midlertidigt
Også udenfor retssalen møder byggeriet modstand.
Københavns teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, vil stille forslag i Økonomiudvalget om, at Københavns Kommune pålægger Fælledby P/S at stoppe arbejdet på Amager Fælled, indtil nævnene har taget stilling til de mange klager over byggeriet.
“Enhedslisten er bekymrede for den sårbare natur på Amager Fælled, og om de fortsatte byggeforberedelser kan gøre varig skade på de truede arter på fælleden. Som medejer af Fælledby P/S bør Københavns Kommune derfor arbejde for, at Fælledby P/S for en sikkerheds skyld skal indstille arbejdet, til vi kender nævnenes endelige afgørelse”, skriver Ninna Hedeager Olsen blandt andet i sin begrundelse for forslaget.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
