Landet over kæmper græsrødder og borgergrupper mod store bygge- og anlægsprojekter, der skader natur og klima.
I frustration over det, de oplever som mangelfulde miljøundersøgelser og høringsprocesser, der ikke overholder konventioner og lovgivning, vælger stadig flere at gå rettens vej for at få stoppet projekterne.
Lige nu er der gang i to historiske retssager.
I den første klimaretssag i Danmark har Klimabevægelsen stævnet den danske stat samt udviklingsselskabet By & Havn, der er ejet af Københavns Kommune og staten. Anklagen lyder på, at der ikke er gennemført en fyldestgørende høring af Østersølandene om de konsekvenser, anlæg af den kunstige halvø Lynetteholm kan få for havmiljøet i Østersøen.
Klimabevægelsen kritiserer også, at der ikke er gennemført en samlet undersøgelse af miljø- og klimakonsekvenserne ved hele projektet med anlæg af Lynetteholm, byggeri af 35.000 boliger og lige så mange arbejdspladser på halvøen, tilhørende trafikanlæg med mere. By & Havn har valgt i første omgang kun at undersøge miljøkonsekvenserne ved anlæg af den kunstige halvø.
Den anden aktuelle retssag handler om det planlagte byggeri på Amager Fælled. Borgergruppen Amager Fælleds Venner har stævnet Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Planklagenævnet. Gruppen anklager nævnene for ikke at overholde reglerne for miljøvurderinger, da de tilbage i 2021 sagde god for byggeplanerne på Amager Fælled. Det er første gang, at en dansk domstol skal vurdere en sag om brud på høringsreglerne for miljøvurderinger.
Den indledende del af sagen om Lynetteholm finder sted i disse uger i Østre Landsret, mens retssagen om Amager Fælled i løbet af efteråret er blevet behandlet på fire retsmøder i Københavns Byret, der torsdag den 7. december kommer med sin afgørelse i sagen.
Forsøger at få stoppet arbejdet med Lynetteholm
Retssagen om Lynetteholm er kun i den indledende fase. De igangværende retsmøder i Østre Landsret behandler et ønske fra Klimabevægelsen om, at landsretten erklærer såkaldt opsættende virkning i retssagen. Det vil betyde, at anlægsarbejdet med Lynetteholm skal stoppes, indtil der er truffet en endelig afgørelse i den retssag, der er anlagt mod staten samt By & Havn.
– Retssagen kan trække ud i flere år. Når vi endelig får en afgørelse, kan ødelæggelserne allerede være endegyldige, siger Christina Ihler Madsen, kommunikationsleder i Klimabevægelsen.
LÆS KLIMABEVÆGELSENS GENNEMGANG AF HELE SAGEN HER
Centralt i retssagen om Lynetteholm står bekymringen for havmiljøet i Østersøen og den manglende høring af Østersølandene.
Byggeriet af Lynetteholm vil blokere Kongedybet, der er en særlig dyb rende i Øresund, og et af de få steder, hvorfra der kommer saltvand til Østersøen. Undersøgelser peger på en blokering på omkring 0,25 procent med en usikkerhed på plus/minus 0,25 procent. Det betegnes af By & Havn, der står for projektet, som en ubetydelig effekt.
– Modsat mener Klimabevægelsen, at det kan få en væsentlig betydning for Østersøens sårbare økosystem. Der er jo tale om en op til 0,5 procents blokade af salttilførelsen hvert eneste år. Det er en kumulativ proces, hvor der år efter år vil blive mindre saltvand i Østersøen. Det vil påvirke alt fra torsk til ålegræs og svække havets evne til at suge CO2 ud af atmosfæren. Mange eksperter er enige med os i vores bekymring, forklarer Christina Ihler Madsen.
En af eksperterne er Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitets afdeling i Roskilde.
– Hele biodiversiteten i Østersøen er påvirket af, hvor salt der er. Alle dyr og planter, der lever der, de lever ligesom på kanten af deres tolerance for salt. Og det er altså saltholdigheden af Østersøen, som man er inde og pille ved, når man laver den her blokering af Kongedybet, har han tidligere udtalt til TV2 Kosmopol.
Klimabevægelsen mener, at vedtagelsen af Lynetteholm er i strid med både dansk ret og EU-ret, blandt andet fordi Danmark ikke har gennemført tilstrækkelig høring af de påvirkede Østersølande. For eksempel var høringen af Sverige ikke afsluttet, da loven blev vedtaget, hvilket Sverige har været kritiske overfor. De berørte lande og deres borgere har derfor ikke fået tilstrækkelig indflydelse på beslutningen, som kan påvirke økosystemet i hele Østersøen.
Kritik fra Sverige
Inden loven om anlæg af Lynetteholm blev vedtaget, sendte den daværende svenske miljøminister, Per Bolund, i maj 2021 et brev til sin danske kollega, Lea Wermelin. Det har DR afsløret. Per Bolund bad regeringen om at vente med at vedtage planen om Lynetteholm, før projektets miljøpåvirkning af de svenske havområder var undersøgt.
På baggrund af brevet holdt Lea Wermelin sammen med Benny Engelbrecht et møde med den svenske miljøminister den 3. juni 2021. På mødet gentog Per Bolund de svenske synspunkter. Alligevel valgte regeringen dagen efter at få vedtaget loven om anlæg af Lynetteholm uden ændringer og uden at orientere Folketingets partier om svenskernes bekymringer.
Det, som By & Havn mener er ubetydeligt, kan få væsentlig betydning for andre landes økosystemer.
Christina Ihler Madsen, kommunikationsleder i Klimabevægelsen
Den svenske kritik fik By & Havn til at bestille en supplerende rapport fra den hollandske konsulentvirksomhed Deltares om blandt andet vand- og saltgennemstrømningen i Øresund. Rapporten, der blev offentliggjort i slutningen af marts, blåstempler de tidligere beregninger fra Dansk Hydralisk Institut.
Rapporten fjernede dog ikke de svenske bekymringer.
– Rapporten konkluderer, at Lynetteholm formentlig kun vil have en lille effekt på strømmene i Øresund. Men Länsstyrelsen i Skåne mener, at opfyldningen skal ses i forhold både til tidligere opfyldninger i Øresund og til igangværende infrastrukturprojekter som for eksempel planlagte vindmølleparker. Den kumulative effekt af alle opfyldninger har en samlet negativ indvirkning på Øresund. Vi er derfor stadig kritiske over for Lynetteholm, sagde Carl Lindqvist fra Skåne Len i en pressemeddelelse kort efter offentliggørelsen.
Länssstyrelsen i Sverige har gennem hele forløbet været meget kritiske over for anlæg af Lynetteholm.
Afsløring af forudbestilt konklusion
Efterfølgende har fagbladet Ingeniøren afsløret, at By & Havn lod Dansk Hydralisk Institut præcisere opgaven over for Deltares. Det hollandske firma blev i sin undersøgelse bedt om at bekræfte, at påvirkningen er “relativt beskeden og lokal”, og at gennemstrømningen “er upåvirket af Lynetteholmen”.
– Delares fik altså direkte at vide, hvad resultat de skulle nå frem til af den virksomhed, hvis beregninger de skulle foretage en undersøgelse af. Det kan man ikke kalde en uvildig undersøgelse. Delares påpeger mange fejl ved beregningerne fra Dansk Hydralisk Institut, men ender med at konstatere, at instituttets konklusion holder, siger Christina Ihler Madsen.
Ud over Sverige mener Klimabevægelsen også, at de øvrige østersølande Tyskland, Polen, Litauen, Letland og Estland burde have været hørt ifølge den såkaldte Espoo-konvention, der fastslår, at der skal gennemføres en høring af lande, der påvirkes af projekter med grænseoverskridende miljøeffekter.
– Vi ved, at nogle af østersølandene kontaktede Danmark og bad om information, efter at Torsten Gejl fra Alternativet havde sendt brev til dem omkring Lynetteholm. Derefter fik de besked fra By & Havn om, at projektet ingen risiko ville indebære for dem. Det, mener vi ikke, kan betegnes som en høring ifølge reglerne. Som vi læser Espoo-konventionen, skal der være en gennemgribende høring af alle østersølandene, hvis der er nogen som helst risiko for en væsentlig miljøpåvirkning. Det, som By & Havn mener er ubetydeligt, kan få væsentlig betydning for andre landes økosystemer, erklærer Christina Ihler Madsen.
Det fjerde retsmøde i sagen om Lynetteholm er i dag i Østre Landsret. Der er planlagt yderligere retsmøder 8. december samt 16., 19. og 22. januar. Hvornår der falder dom, er ikke fastlagt endnu.
Dom i Amager Fælled-sag den 7. december
Sagen om byggeplanerne på Amager Fælled blev behandlet i Københavns Byret over fire retsmøder i september og oktober. Afgørelsen i sagen kommer på torsdag den 7. december klokken 13.
Københavns Kommune har besluttet at bygge en ny bydel kaldet Fælledby med omkring 5000 indbyggere på Amager Fælled, der er det største sammenhængende naturområde i København. Indbyggertallet svarer til en by på størrelse med Nykøbing Sjælland. Ud over 2000 boliger skal der bygges en femsporet skole med plads til 1500 elever, plejehjem, to daginstitutioner, butikker, veje, stier og parkeringspladser. Retssagen er den foreløbige kulmination på mange års protester mod byggeplanerne.
Tre byretsdommere skal nu vurdere, om det foregik efter reglerne, da Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Planklagenævnet tilbage i december 2021 sagde god for det store byggeprojekt på Amager Fælled. Amager Fælleds Venner mener, at klagenævnenes godkendelse af projektet er i strid med reglerne for miljøvurderinger. Derfor har borgergruppen rejst sagen mod de to klagenævn.
Får vi medhold, bliver det slået fast, at bygherre og investorer ikke kan slippe afsted med at lave mangelfulde miljøkonsekvensvurderinger, der bare er beregnet på at lempe diverse projekter igennem.
Gitte Hesselmann, talsperson for Amager Fælleds Venner
– Ifølge EU-retten skal alle afgørende dokumenter og oplysninger om et projekt være offentligt tilgængelige, når politikerne træffer deres beslutning, og der gennemføres høring om projektet. Men det var ikke tilfældet her. Den miljøvurdering, der forelå, da kommunen traf beslutning om byggeriet, havde store mangler, hvilket klagenævnene også påpegede, siger Johan Løje, advokat for Amager Fælleds Venner.
Mens nævnene behandlede klagesagen, sendte bygherren Fælledby store mængder nye rapporter og dokumenter til klagenævnene. På baggrund af disse mange nye oplysninger endte klagenævnene med at sige god for byggeprojektet.
– Det er imod reglerne i EU’s VVM-direktiv, at så mange nye oplysninger alene behandles i ankenævnet uden at være en del af høringen. Det fratager borgerne mulighed for at få den indflydelse, som VVM-reglerne siger, de skal have, siger Knud Erik Hansen, talsperson for Amager Fælleds Venner.
– Den her sag kan få betydning for andre lignende sager. Får vi medhold, bliver det slået fast, at bygherre og investorer ikke kan slippe afsted med at lave mangelfulde miljøkonsekvensvurderinger, der bare er beregnet på at lempe diverse projekter igennem, tilføjer Gitte Hesselmann, talsperson for Amager Fælleds Venner.
Hun understreger, at naturen på det planlagte byggeområde sagtens kan genoprettes igen, hvis byggeriet bliver stoppet.
I forbindelse med at byrettens afgørelse bliver offentliggjort, gennemfører Amager Fælleds Venner en markering med taler og musik foran Københavns Byret på Nytorv den 7. december klokken 12.30-14.
Læs også
Indland
Reportage fra konference
Eksperter afdækker: Mål om vækst trumfer konstant natur, klima og demokrati
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
