Ikke dømt for chikane
Der er jubel i Amager Fælleds Venner, Danmarks Naturfredningsforening og blandt andre naturvenner, da to klagenævn den 7. juli giver melding om byggestop på Amager Fælled.
Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet giver klager fra Amager Fælleds Venner og Naturfredningsforeningen opsættende virkning. Det betyder konkret, at miljøvurderingen, den såkaldte VVM-tilladelse, og lokalplanen for området er sat ud af kraft, indtil nævnene har færdigbehandlet klagen. De forventer, det sker inden udgangen af januar 2022.
I begrundelsen for afgørelsen henviser nævnene til, at det planlagte byggeri kan risikere at gøre uoprettelig skade på de områder, hvor den fredede og habitatbeskyttede stor vandsalamander lever.
Bygherre presser på for fortsat byggeri
Beslutningen medfører frustration hos bygherren Fælledby P/S, der med afgørelsen kan se frem mod et langvarigt og dyrt byggestop.
Fælledby P/S ejes ligeligt af By & Havn samt PensionDanmark. Københavns Kommune ejer 95 procent af By & Havn, mens staten ejer de sidste fem procent.
Fælledby P/S henvender sig efter nævnenes afgørelse til Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune med besked om, at de agter at fortsætte det planlagte nedrivnings-, forsynings- og anlægsarbejde på de åbne dele af byggeområdet, hvor de ikke mener, at der findes stor vandsalamander.
Bygherren vurderer, at det er muligt, da nævnene i deres afgørelse ikke direkte giver påbud om standsning af allerede iværksat arbejde.
Hortens notat er ikke en juridisk vurdering. Det forholder sig ikke til lovgrundlaget og den juridiske betydning af opsættende virkning. Notatet har karakter af et partsindlæg.
Johan Løje, advokat for Amager Fælleds Venner
Forvaltningen får derefter advokatvirksomheden Horten til at vurdere sagen. Horten hæfter sig ved, at afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet omhandler den såkaldte VVM-tilladelse, der vurderer virkningerne på miljøet, men ikke forholder sig til de tilladelser, der er givet efterfølgende.
Efter at klagerne over VVM-tilladelsen og lokalplanen er sendt afsted i marts, har Københavns Kommune udstedt en række tilladelser til nedrivning af vandrehjemmet på byggegrunden og andre byggeforberedelser.
Horten konkluderer, at da klagenævnet kun nævner den såkaldte §25-tilladelse, der er den samme som VVM-tilladelsen, har afgørelsen ikke “automatisk opsættende virkning i forhold til de øvrige tilladelser, der er meddelt – og er påbegyndt udnyttet”.
Samtidig når Horten frem til, at Københavns Kommune ikke længere er tilsynsmyndighed med ret til at kræve byggestop. Horten henviser til, at der i miljøvurderingsloven står, at kommunen kun kan gribe ind overfor et igangsat bygge- og anlægsarbejde, hvis der foregår noget ulovligt.
Men klagenævnet har ikke sagt, at de tilladelser, der er udstedt, efter at klagerne er sendt afsted, er ulovlige. Derfor har Københavns Kommune ikke mulighed for at gribe ind og stoppe byggeriet, argumenterer Henriette Soja fra advokatfirmaet i notatet fra den 12. juli.
“Konsekvensen af den juridiske situation er, at Fælledby P/S kan benytte allerede meddelte tilladelser, som forvaltningen har givet, fordi de ikke er suspenderet med klagenævnets afgørelse”, skriver Hans Christian Karsten, vicedirektør i Teknik- og Miljøforvaltningen efterfølgende den 14. juli i en orientering til Teknik- og Miljøudvalget.
Vicedirektøren konkluderer også, at kommunen ikke kan kræve byggestop. Det kan alene Miljø- og Fødevareklagenævnet efter forvaltningens vurdering.
Kort efter den melding genoptager Fælledby P/S aktiviteterne på Amager Fælled.
Kritik af advokaters vurdering
Men Hortens vurdering og forvaltningens argumenter baserer sig på juridiske vildfarelser og fejlagtige konklusioner, mener Johan Løje, der er advokat for Amager Fælleds Venner.
– Hortens notat er ikke en juridisk vurdering. Det forholder sig ikke til lovgrundlaget og den juridiske betydning af opsættende virkning. Notatet har karakter af et partsindlæg, siger Johan Løje.
Han forklarer, at med nævnenes afgørelse er den grundlæggende VVM-tilladelse og lokalplan for byggeriet sat på standby og må ikke udnyttes, så længe klagerne behandles.
Det kan virkelig undre mig, hvordan Teknik- og Miljøforvaltningen sammen med Horten kan komme frem til noget som helst andet end, at det er kommunen, der har ansvaret for at få byggeriet stoppet.
Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret
– Det betyder, at der ingen tilladelser er til byggeriet, og man må ikke arbejde uden tilladelser. Man kan ikke agere på efterfølgende tilladelser, der er givet på baggrund af en VVM-tilladelse, som ikke længere må bruges. Hvis man kunne det, ville afgørelsen om opsættende virkning jo ikke give nogen mening, siger Johan Løje.
– At Københavns Kommune uden bemærkninger anerkender Fælledby P/S’ opfattelse kan alene begrundes med, at kommunen reelt er part i sagen med en meget væsentlig økonomisk egeninteresse i, at det pågældende projekt bliver gennemført, tilføjer han.
Det er ualmindeligt, at klager får opsættende virkning.
– Det er første gang, at begge nævn har givet opsættende virkning på samme projekt, oplyser Johan Løje.
Han mener, at Københavns Kommune ved ikke at kræve byggestop på Amager Fælled har tilsidesat sin tilsynspligt groft.
– Borgmesteren burde som chef for Teknik- og Miljøforvaltningen have bedt forvaltningen om at udstede et forbud mod byggeforberedelserne og sikret, at loven blev overholdt, erklærer Johan Løje.
To fremtrædende eksperter på banen
Hans vurderinger bliver understøttet af to af landets mest fremtrædende eksperter i miljøret, professor Peter Pagh fra Københavns Universitet og professor Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet.
– Når en klage over VVM-tilladelsen er tillagt opsættende virkning, er plangrundlaget ikke længere på plads. Det gælder VVM-tilladelsen for det samlede projekt og alle dens miljøvirkninger. Når der ikke længere er nogen tilladelse, må du ikke køre videre. Det er meget klart konsekvensen, når en klage er tillagt opsættende virkning, siger Peter Pagh i et interview med nyhedsmediet Christianshavns Kvarter på YouTube.
– Det kan virkelig undre mig, hvordan Teknik- og Miljøforvaltningen sammen med Horten kan komme frem til noget som helst andet end, at det er kommunen, der har ansvaret for at få byggeriet stoppet. Der er simpelthen ingen tvivl, det er noget vrøvl, udtaler Ellen Margrethe Basse til Politiken den 24. juli.
Initiativer fra borgmester
Arbejderen har forsøgt at få vicedirektør i Teknik- og Miljøforvaltningen Hans Christians Karsten til at kommentere på kritikken fra de juridiske eksperter. Men det har ikke været muligt på grund af ferie, og ingen andre embedsmænd i forvaltningen kan udtale sig.
Det kan til gengæld teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, der lige er vendt hjem fra ferie.
Hun har mandag kontaktet Peter Pagh og Ellen Margrethe Basse og spurgt, om de vil mødes med hende og forvaltningen.
– De har svaret, at de gerne vil mødes, så jeg er ret sikker på, at der er ved at blive arrangeret et møde hurtigst muligt. Jeg håber, at de kan hjælpe forvaltningen med at finde en hjemmel til at stoppe byggeriet, siger Ninna Hedeager Olsen.
Jeg kan som borgmester ikke overrule en forvaltnings faglige vurdering. Jeg kan ikke tvinge embedsmændene til at gøre noget, de mener, er ulovligt.
Ninna Hedeager Olsen, teknik- og miljøborgmester
Borgmesteren har derudover også sat et initiativ i gang med at få indkaldt Teknik- og Miljøudvalget til et møde, hvor hun vil stille et medlemsforslag om, at der skal indhentes en juridisk vurdering af sagen fra et andet advokatfirma. En såkaldt second opinion.
Men det kan blive en langvarig affære. Godt nok mødes udvalget torsdag i denne uge. Men det er til et orienteringsmøde om sagen, hvor der ikke kan tages beslutninger. Borgmesteren kan ikke sige, hvornår udvalget kan mødes til et besluttende møde.
– Jeg forstår godt, at folk bliver frustrerede. Men ting tager tid. Man kan ikke bare sådan lige indkalde besluttende møder med kort varsel midt i en ferietid, forklarer Ninna Hedeager Olsen.
Kan du som borgmester ikke selv sætte en sådan juridisk undersøgelse i gang?
– Nej, der er grænser for, hvad jeg som borgmester kan bruge af forvaltningens penge. Der er jo tale om ekstra penge ud over, hvad forvaltningen har vurderet er nødvendigt. Det kræver, at jeg har et flertal i udvalget bag mig, siger Ninna Hedeager Olsen.
Hvad er din kommentar til kritikken fra juridiske eksperter til Hortens notat?
– Jeg er ikke jurist og kan ikke vurdere, hvad der er rigtigt og forkert i den her sag. Men personligt er jeg da enormt frustreret over, at der ikke er stoppet for byggeriet. I Enhedslisten har vi fra starten været imod, at der skulle bygges på Fælleden i det hele taget.
Ninna Hedeager Olsen er blevet mødt med kritik på de sociale medier over først at udtale sig offentligt om sagen en uges tid efter, at byggeforberedelserne startede igen efter nævnets kendelse. Fredag i sidste uge lægger borgmesteren et opslag op på Facebook, og tirsdag i denne uge sender hun en pressemeddelelse ud.
– Jeg kan godt forstå folks frustration og vrede. Jeg ville ønske, at jeg kunne være gået til pressen allerede i sidste uge. Men det er svært, når det er så uklar en situation. Jeg brugte sidste uge på at finde hoved og hale i sagen ved at stille alle mulige spørgsmål til forvaltningen for at sikre afklaring, forklarer borgmesteren.
Der er mange, der har kritiseret dig for ikke at stoppe byggeriet.
– Jeg kan som borgmester ikke overrule en forvaltnings faglige vurdering. Jeg kan ikke tvinge embedsmændene til at gøre noget, de mener, er ulovligt, siger Ninna Hedeager Olsen.
Nogle sætter i den her situation spørgsmålstegn ved, om det overhovedet gør en forskel at have en borgmester fra venstrefløjen?
– Det kan jeg godt forstå. Som borgmester er man låst af mange bureaukratiske ting og bliver en del af systemet. Men jeg synes alligevel, at vi får rigtig meget ud af at have en borgmesterpost. Vi har bedre mulighed for at sætte en dagsorden og påvirke politisk, erklærer Ninna Hedeager Olsen.
Stævning mod bygherre
Amager Fælleds Venner afventer ikke initiativerne fra borgmesteren, men har sat gang i en række initiativer for at sikre, at nævnenes afgørelse bliver respekteret.
Foreningen sender den 27. juli en stævning mod Fælledby P/S afsted til Københavns Byret og håber på, at retten vil nedlægge forbud mod det igangværende byggeri.
Allerede samme dag opretter Københavns Byret sagen og giver Fælledby P/S en frist til 3. august til at svare. Det hurtige tempo glæder Steffen Rasmussen, formand for Amager Fælleds Venner.
– Det haster med at få stoppet de ulovlige byggeforberedelser. Hver dag bliver der ødelagt mere natur, og fredede dyr bliver slået ihjel, siger Steffen Rasmussen.
– Sammenblandingen af offentlige myndigheder, selskabskonstruktioner og økonomiske interesser skaber et totalt morads blandt vores lovgivende, udøvende og dømmende retsinstanser. De er ude af stand til at håndhæve byggestoppet og lader By & Havn og PensionDanmark fortsætte med deres naturdestruktive adfærd. En adfærd der med al tydelighed illustrerer, hvorfor vi er havnet i en natur- og klimakrise, hvor kortsigtet økonomi er den altovervejende faktor, tilføjer han.
- I 1990’erne beslutter de københavnske politikere, at der skal bygges på Strandengen på Amager Fælled. Men beslutningen ligger i dvale frem til 2016, hvor kommunen vil realisere planerne fra 1990’erne. De vil bygge på den 5-6000 år gamle Strandeng, der som et af de få områder i Danmark aldrig har været opdyrket. Området har en unik biodiversitet. Salget af byggegrunden skal finansiere en del af kommunens gæld til Metroselskabet.
- Der rejser sig en stor protestbevægelse mod byggeplanerne. Amager Fælleds Venner dannes og sætter sig i spidsen for modstanden, som også Danmarks Naturfredningsforening København er meget aktiv i. Der bliver gennemført et væld af folkeringe, demonstrationer og andre protester.
- Op til kommunevalget i 2017 går fire partier – Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF – til valg på, at der slet ikke vil blive bygget på Amager Fælled, hvis de får flertal efter valget.
- Godt to måneder før kommunevalget giver den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen efter for presset og meddeler, at der alligevel ikke vil blive bygget på Strandengen på Amager Fælled.
- Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF får ikke flertal ved valget i 2017. Frank Jensen fastholder, at der skal sælges byggegrunde, der kan finansiere en del af metrogælden. I september 2018 stiller overborgmesteren som betingelse for at være med i budgetforliget for 2019, at partierne accepterer, at der nu skal bygges på tre grønne områder: Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej. Med i budgetaftalen er Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Alle tre områder er fredede, men fredningerne bliver helt usædvanligt ophævet af et flertal i Folketinget ved lov i marts 2019 – uden om Fredningsnævnet.
- Der har siden været massive protester mod byggeplanerne og affredningerne. Der har været underskriftsindsamlinger, demonstrationer, aktioner, klager, rekordmange kritiske høringssvar og meget andet.
- Trods protesterne vælger et flertal i Borgerrepræsentationen den 4. februar 2021 at godkende de lokalplaner, der åbner for byggerierne. For byggeplanerne stemmer Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti samt de to løsgængere Kasandra Behrndt-Eriksen og Kåre Traberg Smidt.
- Den 24. februar 2021 går byggeforberedelserne i gang på Lærkesletten på Amager Fælled, men protesterne fortsætter.
- Den 7. juli 2021 kommer en afgørelse fra Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet, der giver klager over byggeplanerne på Amager Fælled opsættende virkning. Bygherre Fælledby P/S indstiller byggeforberedelserne.
- Den 15. juli 2021 går byggeforberedelserne på Lærkesletten i gang igen. Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune vurderer, at der godt må arbejdes på lysåbne områder, og at de fire tilladelser til byggeaktiviteter, der er givet efter, at klagerne er afsendt, stadig gælder.
- Den 27. juli 2021 stævner Amager Fælleds Venner Fælledby P/S for at få dem til at overholde byggestoppet.
- Den 17. august 2021 siger Københavns Byret i en kendelse, at byggestop omfatter hele området og alle givne tilladelser. Afgørelsen er betinget af, at Amager Fælleds Venner kan stille en sikkerhed på to millioner kroner.
- Onsdag den 18. august har Amager Fælleds Venner samlet de to millioner kroner ind. Byretten erklærer byggestop.
- Den 14. december 2021 træffer Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet endelig afgørelse. Klagerne får ikke medhold. Det betyder, at det planlagte byggeri på Amager Fælled kan gennemføres.
- Den 22. december 2021 ophæver byretten byggeforbuddet. I starten af 2022 går byggeforberedelserne i gang igen.
- Den 2. februar 2022 stævner Amager Fælleds Venner Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse for at være i strid med reglerne for VVM-processen, der skal sikre, at et projekt ikke skader miljøet. Senere er også Planklagenævnet blevet stævnet.
- Den 12. december 2022 erklærer Københavns Byret byggestop på Amager Fælled indtil, der er faldet en afgørelse i retssagen. Den afgørelse blev kæret til landsretten af blandt andet klagenævnene.
- Den 26. maj 2023 ophæver landsretten byggestoppet.
- Den 27. september 2023 starter retssagen i Københavns Byret.
Amager Fælleds Venner har også klaget til både Ankestyrelsen og Københavns Politi over, at afgørelsen fra klagenævnene ikke bliver fulgt.
– Jeg forventer, at Ankestyrelsen meget hurtigt vil pålægge kommunen at sørge for, at byggeforberedelserne stopper, siger advokat Johan Løje.
– Kommer der ikke et byggestop, vil de enkelte medlemmer af Borgerrepræsentationen i den sidste ende kunne pålægges et ansvar for ikke at følge nævnenes afgørelse, tilføjer han.
Enhedslisten i Folketinget har kaldt miljøminister Lea Wermelin i samråd om sagen. Ministeren skal redegøre for, hvordan hun vil sikre, at klagenævnenes afgørelse respekteres. Dato for samrådet er endnu ikke fastsat.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
