Kommentar
Borgernes ytringsfrihed og ret til at indhente informationer på sociale medier risikerer at blive alvorligt stækket, hvis erhvervsministeren får vedtaget et nyt lovforslag, der pålægger Facebook, Twitter og andre sociale medier at fjerne eller blokere “ulovligt indhold” inden 24 timer.
Sådan lyder advarslerne fra Institut for Menneskerettigheder, den retspolitiske tænketank CEPIS og IT-Politisk Forening, der har afgivet lange og kritiske høringssvar.
I modsætning til de rigtige upartiske domstole får de sociale medier et kraftigt incitament til at slette brugernes indhold, hvis der er bare den mindste tvivl om lovligheden. Det er rigtigt skidt for ytringsfriheden.
Jesper Lund, IT-Politisk Forening
– Regeringens forslag vil gøre de sociale medier til privatiserede domstole, som med meget korte tidsfrister skal afgøre, om en brugers indhold er ulovligt. I modsætning til de rigtige upartiske domstole får de sociale medier et kraftigt incitament til at slette brugernes indhold, hvis der er bare den mindste tvivl om lovligheden. Det er rigtigt skidt for ytringsfriheden, siger formand for IT-Politisk Forening Jesper Lund til Arbejderen.
Også den retspolitiske tænketank Justitia advarer mod, at lovforslaget vil få konsekvenser for ytringsfriheden.
“Justitia finder det særligt problematisk, at lovforslaget pålægger private aktører en forpligtelse til at fjerne alt ulovligt indhold i henhold til en særdeles urealistisk tidsfrist. Det skaber et incitament til at “overregulere” og fjerne lovligt indhold i henhold til tjenesteudbydernes egne retningslinjer, der ifølge lovforslaget er undtaget fra kravene om gennemsigtighed og klageadgang”, skriver Justitia blandt andet i sit høringssvar.
Det samme gør Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar:
“Tjenesteudbyderne vil skulle afgøre ulovligheden af meget store mængder indhold, uden at der gælder de retsgarantier og den ytringsfrihedsbeskyttelse, som staten er forpligtet til at sikre. Ikke mindst fordi udbyderne skal foretage vurderingen af, om indhold er ulovligt samt fjerne det med kort tidsfrist og med risiko for økonomisk sanktion. Der er således et incitament til at fjerne indhold hurtigt, men intet incitament til at sikre beskyttelse af ytringsfriheden”, skriver instituttet blandt andet i sit høringssvar.
Det er ikke kun borgernes opslag på sociale medier som Facebook og Twitter, der bliver ramt – også gruppebeskedstjenester, datingstjenester og gamingtjenester skal omfattes af den nye lovgivning.
Borgere, der får opslag og indlæg slettet fra sociale medier, har ikke ret til at få prøvet, om det var rigtigt eller forkert, at indhold blev fjernet eller ikke blev fjernet.
Sociale medier er centrale for ytringsfriheden
Netop sociale medier spiller en “meget væsentlig rolle for den offentlige samtale og dermed også for borgernes mulighed for at udøve deres ytrings- og informationsfrihed”, påpeger Institut for Menneskerettigheder.
Den danske befolkning er storforbruger af sociale medier. Ifølge Kulturministeriets rapport “Internetbrug og sociale medier” er 90 procent af danskerne over 12 år brugere af et eller flere sociale medier – heraf har 88 procent en facebookprofil.
81 procent af danskerne bruger sociale medier “flere gange dagligt” eller “dagligt”.
De sociale platforme har altså en central rolle i den offentlige debat. Derfor vil lovforslaget få “væsentlig betydning for udfoldelsen af brugernes ytringsfrihed”, advarer Justitia i sit høringssvar.
Erfaringerne fra Tyskland skræmmer
I Tyskland har lignende lovgivning ført til omfattende indskrænkning af ytringsfriheden på sociale medier.
I 2017 vedtog et flertal i det tyske parlament en lov – Netzwerkdurchsetzungsgesetz (NetzDG) – der forpligter sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, efter de har modtaget en henvendelse fra en bruger.
Loven har ført til en kraftig stigning i indhold, der bliver fjernet fra sociale medier som Facebook og Twitter.
Udbyderne frygter nemlig at blive idømt store bøder for ikke at fjerne ulovligt indhold i tide. Derfor overvåger de via algoritmer debatten på deres sociale medier, og fjerner indhold ud fra deres egne formulerede retningslinjer.
– Lovforslaget skal fremme beskyttelsen mod ulovligt indhold, men erfaringerne fra Tyskland med NetzDG-loven viser, at de store sociale medier først og fremmest vil bedømme brugernes indhold ud fra deres egne retningslinjer. Ved at slette brugernes indhold med henvisning til deres egne retningslinjer i stedet for dansk lov kan de sociale medier undgå udgifterne til efterprøvelse af deres afgørelser, advarer Jesper Lund fra IT-Politisk Forening.
I Tyskland er tjenesteudbyderne “kun” blevet pålagt at fjerne indhold, der er mistænkt for at overtræde særlige dele af den tyske straffelov. I Danmark skal tjenesteudbyderne fjerne alt indhold, der er i strid med den til enhver tid gældende lov. Det danske lovforslag er altså langt mere omfattende og vidtgående end den tyske lovgivning.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
