Slår hårdt ned på solidaritet
Et indbrud og efterfølgende hærværk på en israelsk våbenfabrik har nu ledt til, at fire aktivister skal sidde fængslet i Storbritannien. Gruppen bag aktionen hedder Palestine Action, og de har siden 2020 været aktive omkring Palæstinasolidaritetsbevægelsen i Storbritannien.
De blev kendt i den brede offentlighed i forbindelse med den føromtalte aktion, som rettede sig mod den israelske våbenproducent Elbit Systems, hvor aktivisterne formåede at smadre flere droner på en fabrik i England.
Gruppen er også tidligere brudt ind på en britisk flyvebase, hvor de overhældt kampfly med maling.
Det er de sager, som fire af aktivisterne nu er dømt for. De har alle fået mellem otte og fem års fængsel. Dommene er blevet særligt hårde, fordi de er blevet dømt under Storbritanniens terrorlovgivning frem for almindelige hærværksparagraffer.
Gruppen har siden 2025 været klassificeret som en terrororganisation af den britiske regering. En klassificering, som kortvarigt blev dømt ulovlig af en britisk domstol i februar 2026, men som i juni 2026 blev omstødt af en appeldomstol.
En politisk farvet dommer
Sagen har som sagt vakt opsigt, da aktivisterne blev tiltalt under terrorparagraffer, hvilket er første gang, at såkaldte “direkte aktion” er blevet tiltalt under lovgivningen. Det er også kommet frem, at dommeren, som dømte aktivisterne, i høj grad begrænsede de tiltaltes mulighed for at forsvare sig selv.
I følge den britiske journalist Jonathan Cook, truede dommeren blandt andet med, at holde de tiltaltes advokat i foragt for retten, altså smide vedkommende i fængsel, hvis de brugte ord som “folkedrab” og “etnisk udrensning” i under sagen.
Juryen måtte heller ikke blive informeret om, hvilke konsekvenser det ville have for de tiltalte, at de blev dømt under terrorlovgivningen. Juryen måtte heller ikke vide, hvad de tiltaltes motivationer for aktionen var, de måtte ikke vide, at de kunne frifinde de tiltalte uanset, hvilket bevismateriale anklagemyndigheden gav.
Jeg er sikker på, at vi juridisk har ret i, at bandlysningen [af Palestine Action red.] er uproportional med principperne om ytringsfrihed og retten til at protestere.
Huda Ammori, Palestine Action
Dommeren tillod også videomateriale fra politiet, som havde været i Elbits hænder i over et år uden opsyn, at blive brugt som bevismateriale, samt udtalt, at aktivisternes mål om at presse den israelske og britiske regering til at stoppe folkedrabet i Palæstina i sig selv gør aktionen terroristisk.
At de tiltalte har haft så mange begrænsninger af deres mulighed for at forsvare sig selv har mødt kritik blandt stemmer i Storbritannien. Blandt andet organisationen “defend our juries” mener, at dommeren har været tydeligt politisk farvet under retssagen.
– Det er tydeligt, at dommeren i denne sag har mistet sin objektivitet. Kun en dommer, der politisk støtter op om Israels folkedrab, kunne behandle målet om at stoppe det folkedrab som en potientiel skærpende omstændighed, fotæller organisationen til mediet The New Arab.
Anholder folk med skilte
Samtidig med, at de fire aktivister er blevet idømt samlet 25 års fængsel, har klassificeringen af deres organisation som en terrorbevægelse haft yderligere konsekvenser.
Politiet i Storbritannien har siden klassificeringen anholdt alle, der har holdt et skilt til demonstrationer med teksten “jeg er modstander af folkedrab, jeg støtter Palestine Action”.
Den britiske journalist Owen Jones påpeger, at på grund af de mange anholdelser af støttere af Palestine Action, er den gennemsnitlige terrormistænkte i Storbritannien nu en hvid kvinde i 50’erne. Antallet af anholdte for at støtte Palestine Action har også overgået den samlede mængde anholdelser i forbindelse med terror for de sidste ti år.
Den britiske statsanklager skriver, at konsekvensen af at udvise støtte til Palestine Action kan være op til seks måneders fængsel.
Som nævnt tidligere blev klassificeringen af gruppen som en terrororganisation slået ned af en britisk domstol i februar 2026. Regeringen valgte dog at anke den beslutning, og appeldomstolen genindsatte klassificeringen i juni 2026.
En af stifterne af Palestine Action, Huda Ammori, fortæller til The Guardian, at kampen ikke er slut. Hun understreger, at gruppen fortsat vil forsøge sig med at få terrorklassificeringen ophævet gennem domstolene, hvis ikke i de britiske domstole så ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
– Jeg er sikker på, at vi juridisk har ret i, at bandlysningen [af Palestine Action red.] er uproportional med principperne om ytringsfrihed og retten til at protestere. Det mener jeg er meget tydeligt, siger hun til The Guardian.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
