Der tegner sig et flertal i Folketinget for den anlægslov, der giver grønt lys til at bygge en 20 kilometer firesporet motorvej over øen Egholm ved Aalborg.
Det stod klart i sidste uge, hvor anlægsloven blev førstebehandlet i en næsten tom folketingssal, hvor det kun så ud til, at partiernes ordførere og transportministeren var til stede.
Miljøbevægelser og den lokale Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen advarer om, at motorvejen vil ødelægge naturområder og skade klimaet både ved anlæg og brug og skade livsbetingelserne for de mange forskellige dyrearter og planter, der findes på Egholm.
Motorvejen ventes at løbe op i ni milliarder skattekroner.
Om ti år, når motorvejen efter planen skal stå færdig, vil 36.200 biler dagligt drøne hen over den lille ø.
Ifølge Vejdirektoratets beregninger kan bilisterne spare fem minutter ved at bygge motorvejen.
Demokratiet bliver kørt over
Flere ordførere advarer om, at demokratiet er ved at blive kørt over, og at Folketinget ikke lytter til flere tusinde høringssvar, som miljøbevægelser og borgere har indsendt undervejs i processen.
– Jeg er bange for, at vi i dag er aktører i noget, der tegner til at blive den største skandale i transportpolitikken siden indkøbet af IC4-togene, og som kan få negative konsekvenser i lang tid frem. Og skandalen handler også om måden, beslutninger bliver truffet på i den her regeringstid, advarer Enhedslistens transportordfører Jette Gottlieb.
Hun henviser til de mere end 4000 siders høringssvar – langt hovedparten kritiske – som miljø- og borgerbevægelser, myndigheder og borgere har indsendt til lovforslaget.
– De fleste af høringssvarene bliver afvist med korte bemærkninger om, at sådan forholder det sig ikke. Med flertallets ret bliver det trumfet igennem, koste hvad det vil. Jeg finder det ikke dokumenteret, at den samfundsmæssige nødvendighed af projektet kan overtrumfe de miljøskader, der er sandsynliggjort, lyder det fra Jette Gottlieb.
De fleste af høringssvarene bliver afvist med korte bemærkninger om, at sådan forholder det sig jo slet ikke. Med flertallets ret bliver det trumfet igennem, koste hvad det vil.
Jette Gottlieb, Enhedslisten
Folketingets medlemmer modtog først fem dage før behandlingen i Folketinget en 177 siders sammenskrivning af de mange kritiske høringssvar, som blandt andet en række borger- og miljøbevægelser har sendt.
Også De Radikale ventes at stemme imod motorvejen.
– Vi står med et anlægsprojekt i milliardklassen med tvivlsom samfundsøkonomi, som sandsynligvis ikke løser de trafikale udfordringer, og som ovenikøbet har store miljømæssige og klimamæssige konsekvenser, siger De Radikales transportordfører Stinus Lindgreen.
– Skal vi være et Folketing, der bare stemmer lovgivning igennem med skyklapperne på? Det her lovforslag viser tydeligt, at man er ignorant over for information, høringssvar, viden og indsigelser fra borgere. Det er jeg dybt chokeret over og ked af på demokratiets vegne, lyder det fra løsgængeren Theresa Scavenius.
“Trafik skaber udvikling”
Alternativet advarede mod, at erfaringerne med at udbygge motorvejsnettet viser, at der kommer endnu mere biltrafik.
Men det får ikke partierne bag den nye motorvej til at ryste på hånden.
– Det er helt rigtigt. Vi får mere og mere trafik. Det er nok også derfor, at samfundet udvikler sig. Vi kan godt sætte en stopper for trafikken. Men det tror jeg ikke vil fremme økonomien i Danmark. Det her er et projekt, som vi er nødt til at gennemføre, hvis vi skal have fremdrift i Nordjylland, mener Venstres ordfører Preben Bang Henriksen.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Bombe i høringssag:
Udkast til anlægslov for Egholmmotorvej foreslår, at minister får øget magt
Også Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn er begejstret for udsigten til den nye motorvej.
– Når vi i dag behandler anlægsloven, så er det en vigtig og historisk dag. Anlægget har været meget diskuteret, og har delt nordjyderne. Men der er et kæmpe behov for, at de store trængselsproblemer bliver løst. Hver dag risikerer mennesker at holde i kø, mener Rasmus Prehn.
Han uddyber:
– Virksomheder døjer med at tiltrække arbejdskraft, de skal bruge. Der er mange problemer. Det er en god forbindelse, der vil sikre, at Nordjylland ikke bliver hægtet af udviklingen. I dag er en glædens dag, fordi vi kan slå et slag for en forbindelse, som vi er rigtig mange, der har glædet os til i lang tid.
Udleder langt mere CO2 end hidtil antaget
I sidste måned offentliggjorde Vejdirektoratet en rapport, der vurderer, at de samlede udslip af drivhusgasser ved at bygge motorvejen er 480.000 ton.
Det er næsten 200.000 ton mere end hidtil vurderet og svarer cirka til 70.000 danskeres årlige udslip.
Men den omfattende CO2-forurening, som motorvejen vil medføre, preller af på partierne bag motorvejen.
– Det er fuldstændig rigtigt, at der vil ske CO2-udslip i både anlægsfasen og i driftsfasen. Men det ændrer ikke på, at der er behov for forbindelsen. Og så kan vi godt sætte os ned og sige: “Det er godt nok træls med det CO2”. Men skal vi så bygge et andet sted? Alle projekter udleder CO2, lyder svaret fra Venstres ordfører Preben Bang Henriksen.
Lukker ned for klager
Med anlægsloven bliver der lukket ned for den klageadgang, der findes i eksempelvis lovene om naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse og beskyttelsen af havet.
I bemærkningerne til lovforslaget bliver der ikke lagt skjul på, hvorfor borgerne ikke skal kunne klage over myndighedernes afgørelser om projektet.
“En afskæring af klageadgang er fundet nødvendig af fremdriftshensyn, da klagesager kan indebære betydelige risici og usikkerheder for anlægsprojekter i form af forsinkelse og fordyrelse”, lyder argumentet.
Flere ordførere advarer mod, at der sker en “afdemokratisering”, hvis borgerne ikke længere kan klage.
– Man afskærer klageadgangen og giver én myndighed, Vejdirektoratet, magt og beføjelser over andre myndigheder. Det sker en stor magtforskydning i dansk politik i øjeblikket. Det ser jeg som en vild afdemokratisering af lokale beslutninger. Man kan være enig eller uenig i det politiske indhold, men selve det, at vi flytter magten i det her samfund, synes jeg, man skal være dybt opmærksom på, mener løsgængeren Theresa Scavenius.
Hun uddyber:
– Vi bør beskytte borgernes ret til at vælge nogle kommunalpolitikere, som har nogle beføjelser. Men det afskærer vi dem fra i fremtiden, for de kan ikke vælge en ny kommunalbestyrelse, som kan ændre beslutningen, og de kan heller ikke klage, for den adgang afskærer man dem også fra. Og hvis de vil tage sagen til domstolen, står der i anlægsloven, at hvis det bliver for dyrt, vil man ikke kunne gøre det. Det vil sige, at man totalt afskærer den lokaldemokratiske kritik af det her projekt.
Flertal af befolkningen er imod
Mens der i Folketinget tegner sig et flertal for Egholm-motorvejen, så viser meningsmålinger, at der lokalt blandt borgerne i Nordjylland er flertal imod Egholm-motorvejen.
Den seneste – fra sommeren 2023 – viser, at kun 28 procent af indbyggerne i Aalborg Kommune mener, at en ny forbindelse skal gå hen over Egholm, mens 59 procent mener, at der i stedet skal ske en udvidelse af den nuværende motorvej ved Limfjordstunnelen.
Den store modstand mod Egholmforbindelsen skyldes bekymringer for øget støjbelastning af både Egholm og hele Aalborg, øget klimabelastning samt konsekvenserne for natur og drikkevandsboringer.
Men modstanden i befolkningen gør ikke det store indtryk på Venstres transportordfører Preben Bang Henriksen.
– Da Storebæltsforbindelsen blev etableret i 1989, var 59 procent af danskerne imod. Havde man fulgt en folkeafstemning dengang, så havde man holdt i kø ved Nyborg og Korsør. Den seneste meningsmåling var lavet på basis af 500 mennesker. Og det var jo ikke mennesker, der krydser fjorden. Vi har et repræsentativt demokrati, og det holder vi fast i, lød det fra Venstres ordfører.
Truer drikkevand
Anlægsloven lægger op til at ophæve den særlige beskyttelse af de områder i Drastrup og Lindholm/Hvorup, hvor der er drikkevandsboringer, som forsyner en tredjedel af borgerne i Aalborg med drikkevand.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Miljøkonsekvensvurderingen, der kortlægger motorvejens konsekvenser for natur og miljø, slår fast, at “grundvandsmagasinerne omkring Drastrup og Lindholm vandværker er dårligt beskyttede fra naturens side og dermed meget sårbare over for forurening af miljøfremmede stoffer, for eksempel som følge af drift eller spild på vejene. Behovet for at beskytte grundvandet netop her er derfor stort”.
– Vi taler om to særligt sårbare drikkevandsområder, der har været beskyttet mod forurening siden 1980, som risikerer at blive påvirket negativt. De leverer drikkevand til en tredjedel af Aalborgs borgere, advarer Torsten Gejl fra Alternativet.
Den socialdemokratiske ordfører Rasmus Prehn forsikrer, at motorvejen ikke vil forurene drikkevandet.
– Der er taget meget behørigt hensyn til det med drikkevand. Forurening fra bildæk og andet bliver opsamlet, så man får ledt vandet et sted hen, hvor man kan håndtere den forurening, så det ikke går ud over drikkevandet, lover Rasmus Prehn.
Lynhøring
Organisationer og enkeltpersoner har fået minimal tid til at komme med indsigelser mod det omfattende lovforslag.
Forslaget til anlægsloven og miljøkonsekvensvurderingen for projektet blev sendt i høring den 7. december med frist til at svare den 11. januar.
Den korte høringsperiode er blevet kritiseret af både borgergrupper, Miljøstyrelsen, miljøbevægelser og andre. Det omfattende materiale – inklusiv tidligere udsendte dokumenter – løber op i mere end 1800 sider, som borgere, bevægelser og myndigheder har haft meget kort tid til at sætte sig ind i og komme med deres bemærkninger til.
Folketingets medlemmer har modtaget mere end 1000 høringssvar fra miljøbevægelser, borgerbevægelser, borgere og myndigheder.
– De mere end tusind høringssvar vidner om, at mange har en holdning til projektet. Flertallet af svarene er imod gennemførelsen af projektet, og flere påpeger, at projektet er unødvendigt, skadeligt og særdeles omkostningstungt, og at ulemperne overstiger fordelene, lød der fra SF’s transportordfører Sofie Lippert.
Asbest
Motorvejen skal gå igennem flere områder, der tidligere er blevet brugt til at dumpe farligt asbestaffald fra den gamle eternitfabrik i Aalborg.
Ifølge lovforslaget er der ikke fundet asbest i den jord, man har undersøgt.
Men flere organisationer advarer i deres høringssvar om, at der findes asbest i de områder, hvor der skal graves ud til den nye motorvej.
– Er der ikke behov for at undersøge det, før vi vedtager det her lovforslag, spurgte Theresa Scavenius, uden for partierne.
Der findes mindst 82 lossepladser og deponier i og omkring Aalborg. Særligt kritisk er området omkring Klosterengen ved Limfjorden, der er fyldt med mindst 95.000 ton asbestholdigt materiale – hvor den nye motorvej skal bygges.
Hun henviser blandt andet til tænketanken GeoHav, der har udarbejdet flere redegørelser om risikoen for asbestforurening i forbindelse med anlægsarbejdet af motorvejen.
Men Socialdemokratiets ordfører mener ikke, at der er behov for yderligere undersøgelser.
– Det her lovforslag bygger på meget udførlige undersøgelser. Man lægger til grund, at spørgsmålet om asbest er undersøgt tilstrækkeligt. Opstår der noget, må man kigge ind i det. Det her lovforslag er mere undersøgt end så meget andet, siger Rasmus Prehn.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Afviser alternativ
Ifølge kritikerne af motorvejen findes der faktisk et alternativ: Folketinget kunne i stedet vælge at bygge en østlig vej, der – ifølge Enhedslisten – tager den halve tid og koster det halve.
Men Socialdemokratiet afviser, at der er et reelt alternativ til Egholm-motorvejen:
– Man har droppet reservationen på de arealer, man havde reserveret til udvidelsen i øst. Derfor er det et urealistisk forslag. Og det vil betyde, at de mennesker, der holder i kø eller risikerer at miste deres arbejde på grund af trængselsproblemer, skal vente yderligere, siger den socialdemokratiske ordfører Rasmus Prehn.
Læs også
Indland
Reportage fra konference
Eksperter afdækker: Mål om vækst trumfer konstant natur, klima og demokrati
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
