Landet Rundt
Vandværker og naturfredningsforening: Drikkevandet skal beskyttes bedre – nu!
Der skal hurtigt indføres et nationalt sprøjteforbud de steder, hvor grundvand bruges til drikkevand.
Sådan lyder det fælles opråb fra vandværkernes brancheorganisationer og Danmarks Naturfredningsforening til partierne, der i øjeblikket forhandler om at sammensætte Danmarks kommende regering.
Sprøjtegifte, kemikalier og gødning havner i stigende omfang i det grundvand, som vandselskaber og vandværker skal håndtere for at kunne overholde myndighedernes krav til drikkevandet.
Også af hensyn til de kommende generationers ret til rent drikkevand skal den negative udvikling stoppes, understreger vandværkerne.
Derfor er det helt afgørende, at den kommende regering forpligter sig til hurtigt at indføre et nationalt sprøjteforbud de steder, hvor grundvand bruges til drikkevand.
– Vi skal stoppe truslen mod forurening af det grundvand, vi indvinder til vores drikkevand. Det er langt billigere at beskytte grundvandet, end det er at rense drikkevandet. Grundvandet er så påvirket, at vi allerede nu vil opleve flere steder, hvor der også i en periode vil være behov for at rense drikkevandet, siger direktør i kommunale vandværkernes brancheorganisation DANVA Carl-Emil Larsen.
Han bliver bakket op af sin kollega, Lise-Lotte Toft, der er direktør i de forbrugerejede vandværkers brancheorganisationen Danske Vandværker.
– Det er uacceptabelt, hvis politikerne ikke formår at beskytte vores allesammens grundvand mod forurening. Oveni savner vi en hurtig politisk beslutning om, hvor meget grænseværdien for nitrat skal sænkes. Mange vandværker står lige nu i et dilemma, hvor de skal tage stilling til, om drikkevandet skal renses yderligere for nitrat, om hvor meget tid der bliver til at omstille vandværket, og hvor dyrt det bliver, advarer Lise-Lotte Toft.
Forskere i opråb: Styrk grundforskningen
Danske forskere er i for høj grad afhængige af eksterne og kortsigtede puljer, og det svækker forskningsfrihed.
Det mener en række forskere, som Uniavisen har spurgt om, hvad de mener bør prioriteres i den kommende regeringsperiode.
– Vi skal hele tiden drøne rundt efter øremærkede midler, som tilfældigt popper op i den offentlige debat. Det er stærkt frustrerende, og det begrænser forskningsfriheden, siger professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Marlene Wind.
Hun er blandt en række forskere, der i Uniavisen kommer med et opråb til de partier, der i øjeblikket forhandler om et nyt regeringsgrundlag.
Ifølge Marlene Wind bør en ny regering opprioritere basismidler og langsigtet finansiering af grundforskning, så forskerne i højere grad selv kan styre, hvad de forsker i.
– Man er nødt til at styrke grundforskningen og give universiteterne bedre muligheder for selv at sætte retningen. Ellers risikerer man at undergrave det fundament, som al anden forskning bygger på, advarer hun.
Samme budskab lyder fra flere af hendes kollegaer.
– Hvis man vil have mest muligt ud af pengene, bør man give dem med færrest mulige bindinger. Universiteterne og forskerne er ofte de første til at spotte nye muligheder og er efterhånden blevet ret gode til målrettet at agere på dem, siger professor ved Institut for Matematiske Fag og medlem af bestyrelsen på Københavns Universitet, valgt af det videnskabelige personale, Jesper Grodal.
Han mener, at politisk øremærkning og detaljerede regler i for høj grad styrer området i dag – specielt inden for uddannelse – og det gør systemet mindre effektivt og mere bureaukratisk, end det behøver at være.
Ni ud af ti føler et ansvar for at hjælpe andre
Danskerne er parate til at træde til, når der er brug for hjælp.
Ni ud af ti danskere (95 procent) mener, at det er vigtigt at være der for mennesker, de kender, der har brug for hjælp.
Og otte ud af ti (82 procent) mener, at man bør hjælpe andre – også mennesker, man ikke kender.
Det viser en ny undersøgelse om medmenneskelighed i Danmark, som Voxmeter har udarbejdet for Røde Kors.
– Resultaterne gør mig glad og fuld af forhåbning for fremtiden. Vi lever i en verden, som kan synes mere og mere polariseret, og hvor vi mennesker bygger større afstand til hinanden. Men undersøgelsen viser heldigvis, at vi i Danmark føler et ansvar og gerne vil hjælpe hinanden. Medmenneskelighed er ikke bare et ord for danskerne – når det er nødvendigt, er det en handling, siger præsident for Røde Kors i Danmark Jette Runchel.
Røde Kors organiserer mere end 43.000 engagerede frivillige.
– Man kan sige, at vi i Røde Kors sætter medmenneskelighed i system: Det er med udgangspunkt i danskernes lyst til at hjælpe, at vi driver vores vågetjeneste, besøgstjeneste, ferielejre og familiecamps, forklarer Jette Runchel.
Især tre svar går igen blandt de adspurgte: Mennesker hjælper andre mennesker i svære situationer. Mennesker viser omsorg. Og mennesker er opmærksomme på, når andre har brug for hjælp.
– Historien viser os, at midt i al udviklingen er der nogle grundlæggende værdier, som består: Lysten til og behovet for at hjælpe dem, der har mest brug for det. Relationer mellem ægte mennesker – at være noget for hinanden, ganske enkelt, siger Jette Runchel.
Ifølge undersøgelsen har næsten seks ud af ti (57 procent) hjulpet en fremmed i det offentlige rum inden for det seneste år.
Og blandt dem, der har oplevet en fremmed have brug for hjælp, er det næsten alle, der hjælper, mens kun en meget lille andel ikke gør.
Overvejer at skære 100 millioner på busser
En tredjedel af den regionale busdrift skal måske spares væk i den kommende Region Østdanmark (der er en sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden).
Den nye region har udsigt til at skulle spare 100 millioner kroner om året på busdriften, hvilket svarer til, at omkring en tredjedel af den nuværende regionale busdrift vil skulle skæres væk.
Op mod 22 millioner årlige passagerer risikerer at miste deres busforbindelse, viser beregninger.
I en orientering til Københavns Kommunes Økonomiudvalg advarer kommunens forvaltning blandt andet om, at den massive besparelse vil få alvorlige konsekvenser:
“Besparelsen svarer til at nedlægge alle R-busser, hvilket vil betyde, at det regionale kollektive net vil blive så stormasket, at unge i store dele af vores geografi vil stå uden mulighed for at komme til for eksempel ungdomsuddannelse. Sammenhængen mellem land og by bliver ødelagt. I store dele af geografien uden for hovedstadsområdet risikerer borgere helt at miste adgang til kollektiv transport.”
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
