Klar politik og stærk musik
I går kom de længe ventede anbefalinger fra regeringens Ekspertudvalg på socialområdet. Udvalget bliver også kaldt Tranæs-udvalget, fordi dets formand er Torben Tranæs, der har en ph.d. i økonomi og er forskningsdirektør samt professor ved VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
Udvalget lagde allerede i sin første delrapport, der kom i maj sidste år, op til, at kommunerne skal have bedre muligheder for at tage økonomiske hensyn, når de tager stilling til indsatser på det specialiserede socialområdet. Det skabte dengang stort røre blandt handicaporganisationerne.
Det specialiserede socialområdet omfatter indsatser til for eksempel mennesker med handicap, psykiske eller sociale udfordringer, misbrugere, hjemløse og udsatte børn og unge.
Tranæs-udvalget foreslår blandt andet en ændring af serviceloven.
“Servicelovens ordlyd bør i højere grad end i dag understøtte kommunernes inddragelse af økonomiske hensyn i valg af tilbud og indsatser”, står der i rapporten.
Samtidig understreger udvalget, at økonomiske hensyn “ikke må tilsidesætte faglige vurderinger af, hvad der er nødvendigt”.
Denne del af udvalgets anbefalinger vækker bekymring hos fagforbundet FOA, der understreger følgende i en pressemeddelelse:
“Selv om økonomihensyn ikke må “tilsidesætte faglige vurderinger af, hvad der er nødvendigt,” sker det allerede i dag, og en efterlevelse af anbefalingerne vil alene øge legitimiteten heraf.”
Rapporten indeholder også en opfordring til Ankestyrelsen om at tage hensyn til kommunernes økonomi i sine afgørelser.
Det slås i øvrigt fast, at der skal ses på “mulighederne for det nære netværks bidrag”. Den sætning kan forstås som et ønske om, at pårørende skal pålægges flere opgaver og ansvar. Men det uddybes ikke nærmere i rapporten.
Udvalget har arbejdet i knap to år
Tranæs-udvalget blev nedsat af den tidligere regering i maj 2022. Det skete efter flere år med stigende udgifter til det specialiserede socialområde, blandt andet som følge af at flere mennesker har brug for hjælp og støtte.
Udvalget fik til opgave at komme med anbefalinger til en fagligt og økonomisk mere bæredygtig udvikling på det specialiserede socialområde. Samtidig blev det slået fast, at anbefalingerne ikke må betyde ekstra udgifter.
Den største del af udgiftsstigningen er sket på voksenområdet, hvor der især har været øgede udgifter til botilbud, konstaterer udvalget. Det skyldes dels, at flere mennesker har behov for et botilbud, men det forklarer ikke hele stigningen.
Rapporten kommer med en række anbefalinger til bedre styring af udgifterne til botilbud.
Blandt andet er udvalget nået frem til, at det er vigtigt at der er tilstrækkeligt med pladser i botilbud for at holde priserne nede, at der er behov for et nyt takstssystem, og at der skal være øgede mulighed for at flytte borgere uden samtykke.
Derudover påpeger rapporten, at botilbud til borgere med meget komplekse udfordringer som udgangspunkt ikke er egnet til de markedsmekanismer, der i dag fungerer på området. Sagt med andre ord, der bliver lagt op til, at kommunerne skal stå for disse allermest specialiserede tilbud.
I stedet for alene at pege på, at kommunerne bør hjemtage opgaven med at skaffe fagligt stærke botilbud til de mest sårbare mennesker, burde anbefalingerne også rumme et fuldt stop for, at private kan trække penge ud til deres investorer.
Kim Henriksen, formand for den Pædagogiske Sektor i FOA
Den udmelding glæder FOA.
– En god nyhed er, at Ekspertudvalget klokkeklart siger, at når det handler om borgere med komplekse problemer, mennesker, som også er udadreagerende, er der behov for en indsats, som ikke bare er en vare, man kan finde på hylden hos en privat udbyder. Det er en kompleks opgave, og kommunerne skal selv kunne udbyde relevante botilbud til de allermest sårbare, siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
Men FOA kritiserer, at udvalget ikke gør op med, at private institutioner på socialområdet kan trække profit ud af driften til sig selv.
– I stedet for alene at pege på, at kommunerne bør hjemtage opgaven med at skaffe fagligt stærke botilbud til de mest sårbare mennesker, burde anbefalingerne også rumme et fuldt stop for, at private kan trække penge ud til deres investorer. Især når vi ved, at det er de private tilbud, som driver den største udgiftsvækst, siger formand for den pædagogiske sektor Kim Henriksen.
Blandt anbefalingerne er også en revision af reglerne om magtanvendelse i botilbud “med henblik på at give kommunerne bedre mulighed for at yde den omsorg, som borgeren har behov for, på en økonomisk hensigtsmæssig måde”.
Massiv kritik af lovforslag
Lige på det område har regeringen allerede fremlagt et lovforslag, der har mødt kraftig kritik af handicaporganisationer, Institut for Menneskerettigheder og andre.
Lovforslaget lægger blandt andet op til udvidet adgang til at fastholde, tilbageholde eller føre en borger tilbage til egen bolig. Der skal også i særlige tilfælde være mulighed for at låse udadreagerende beboere inde i deres bolig i op til ti timer, låse skuffer og skabe i en beboers bolig og være lettere adgang til kameraovervågning.
“Efter Levs opfattelse er det et alvorligt og meget principielt etisk skråplan, hvis noget så følsomt og dilemmafyldt som offentlige myndigheders anvendelse af magt over for sårbare mennesker ses i et økonomisk rationaliseringsperspektiv. Det er et skred i menneskesynet, som er uforeneligt med værdierne i dansk social- og handicappolitik”, skriver organisationen Lev blandt andet i sit høringssvar.
Udgifterne til krisecentre har også været stigende. Her mener Tranæs-udvalget, at der er brug for at undersøge mulighederne for, at voldsramte kvinders ophold på krisecentre kan afkortes, så der kan spares penge.
Udvalgets rapport indeholder et afsnit om forebyggelse. Der står direkte, at Ekspertudvalgets afdækning peger på, “at der kan være et potentiale på socialområdet ved at investere i tidlige forebyggende indsatser”.
Samtidig erkender udvalget, at de forebyggende indsatser risikerer at bliver bortprioriteret i de økonomisk pressede kommuner, også fordi kommunerne ikke har en lovgivningsmæssig pligt til at levere den forebyggende indsats.
Her er udvalgets løsning ikke en lovændring med forpligtelse til at sikre en forebyggende indsats fulgt af ekstra penge til at finansiere indsatsen. Det må udvalget jo ikke foreslå, fordi deres anbefalinger ikke må koste ekstra penge.
I stedet lægger udvalget op til, at der skal laves forsøg med en såkaldt resultatbehandlingsfond, som også eksisterer i andre lande. Denne fond skal sikre, at en kommune, der for eksempel får en udsat ung ud af hjemløshed, bliver økonomisk belønnet med nogle af de penge, som staten sparer i refusionsudgifter.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Tilfredshed i KL-top
I Kommunernes Landsforening (KL) er der en høj grad af tilfredshed med Ekspertudvalgets anbefalinger.
– Det er ikke nogen nem nød at knække at bryde udgiftsstigningen på socialområdet. Ekspertudvalget er kommet med gode bud på, hvilke greb der skal til. Men hvis vi skal gennemføre anbefalingerne, kommer det til at kræve noget af både lovgiver og af kommunerne. Det skal vi nu have en seriøs snak med regeringen om frem mod årets økonomiforhandlinger, siger Martin Damm, formand for KL.
Han fremhæver især anbefalingerne om et nyt takstsystem på botilbudsområdet, en revision af magtanvendelsesreglerne, forenkling af Socialtilsynets tilsyn samt regelforenklinger i forhold til blandt andet borgerstyret personlig assistance (BPA), tabt arbejdsfortjeneste og hjælpemidler.
– Det afgørende bliver, at regeringen har viljen til at kigge på alle anbefalingerne – også dem, der kan være svære og vil give nogle knubs. Der vil herefter være en kæmpe opgave for kommunerne i forhold til at turde prioritere og sætte et serviceniveau, konstaterer KL-formanden.
På det kommunalpolitiske topmøde i marts blev Martin Damm og den øvrige KL-top presset af et dybt frustreret kommunalt bagland til at vedtage en udtalelse, der stiller krav til regeringen om at sikre bedre økonomiske rammer i den kommende økonomiaftale blandt andet til at dække de stigende udgifter på socialområdet.
Regeringen har indtil nu afvist at give flere penge til at dække udgiftsstigningen på det specialiserede socialområde, men peger i stedet på, at kommunerne skal sikres bedre mulighed til at styre udgifterne.
I de kommende måneder vil der blive forhandlinger mellem regering og kommuner om både Tranæs-udvalgets anbefalinger og økonomiaftalen.
Regeringen vil også forhandle med de øvrige partier om Ekspertudvalgets anbefalinger.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
